Xl Argentina Mendoza The Vines Resort And Spa Chef Francis Mallmann Open Flame Cooking

Bucket List

26 oplevelser, der vil få munden til at løbe i vand

Gadekøkkenerne dufter i Østen. I Montréal er byens restauranter en levende historiefortælling. I San Francisco vover du dig ind på spritsmuglernes domæne.

Intet kan som mad åbne døre til den lokale kultur, når du rejser. Du er bag facaden, tæt på de lokale og væk fra turistfælderne. Alle sanser er på overarbejde i en eksplosion af farver og dufte. Kan du mærke, at mundvandet begynder at røre på sig?

#1 Kokkeskole i Hanoi hjemme hos Ai

Tag på et kulinarisk eventyr i det vietnamesiske køkken med den passionerede kok Ms. Ai. I dufter og smager jer frem til de helt rigtige ingredienser på det lokale marked, og de næste par timer står i kogekunstens tegn hjemme hos Ai, der er en af Hanois allermest passionerede kokke.

 

#2 Smagen af Savannah, USA

Er du klar til lidt sydstatsmad i Georgias ældste by? Tag på foodie-tur i Savannah til det hotte, det smukke, det søde og det salte krydret med masser af lokal historie. Du smager dig gennem de lokale traditioner på syv forskellige steder med en guide, og du får set den smukke by fra sin bedste side.

 

#3 Hues køkken med Nhu Huy, Vietnam

Nhu Huy er en fantastisk kvinde. Professor, kogebogsforfatter, fremragende kok og kendt fra både vietnamesisk og europæisk tv. På det lokale marked deler Nhu Huy ud af sin viden og viser, hvordan du vælger de friskeste råvarer og nødvendige ingredienser til Hues køkken. Nyd duftene og alle indtrykkene.

#4 Foodie-tur til Granville Market, Canada

Fra små markeder i Vietnam hopper vi til et gigantisk marked Vancouver. Granville Market er Canadas mest besøgte attraktion næst efter Niagara Falls. Markedet er så stort og mangfoldigt, at det næsten er en by i byen. Lad en lokal guide viser dig vej til de bedste og mest originale specialiteter.

 

#5 Fra laks til dimsum i Vancouver, Canada

Bliv et øjeblik i Canada. Og så alligevel ikke. Vancouver har Canadas største kinesiske befolkning, så en foodie-tur her havner lynhurtigt i det asiatiske køkken med dimsum og sake. Du nyder også lokale delikatesser fra præmierede oste og røget laksepaté til chokolader, skønne kager og lokale vine.

 

#6 Med Chin til gadekøkkenerne i Bangkok, Thailand

I Bangkok kender Chin de små gyder, hvor de lokale spiser og handler. Oplev steder, du aldrig selv ville finde, og nyd smagsprøver fra frisk frugt til hjemmelavet is og sticky rice med mango. Måske går I også med i templet. Chin er ekspert i at tilpasse turen til den enkelte. Se også: Smag på Bangkok by night.

XL Canada Vancouver Granville Island Market Tour Shop
Small Finland Helsinki Food Stall In Kauppatori
XL Thailand Bangkok Streetfood

#7 På cykel til Nordthailands duftende køkken

Nyd en stemningsfuld aftentur på cykel gennem Chiang Mai. På et lokalt marked vælger du ud og fylder kålene i et traditionelt “madpakketårn”. Senere venter velsmagende retter ved et traditionelt vakkelvornt bord med små plastiskstole. Og du slutter med Mae Salong-te og dessert på en restaurant ved floden.

 

#8 Bento box for begyndere i Kyoto, Japan

Bento boxen er det japanske svar på en madkasse – ris eller nudler og tilbehøret med fisk, tofu og grøntsager tilberedes møjsommeligt og anrettes som et lille kunstværk. Kom på kokkeskole i Kyoto og lær at lave en bento box fra bunden! Efter endt undervisning skal du selvfølgelig nyde dine kreationer.

 

#9 Muslinger i Marlborough Sounds, New Zealand

En gastronomisk oplevelse kan også bare været et stop på vejen. Når ”vejen” så er cruise på guddommelige Marlborough Sounds i New Zealand, er der ikke meget at være utilfreds med. Nyd muslinger direkte fra farmen og et glas hvidvin skabt på sauvignon blanc fra Marlboroughs vinmarker.

#10 Til fods gennem Saigon

Skal du nu på markedet og til gadekøkkener i Vietnam igen? Ja. Hver region har sit særpræg, og få lande har så vidunderlig mad, så udnyt bare hver en chance! På turen rundt i Sagon (Ho Chi Minh City) besøger du også et tempel og et kloster, hvor munkene gerne viser, hvordan de bor.

 

#11 Økologi og bæredygtighed i Seattle

Seattle har mange restauranter fokus på økologi og bæredygtighed. Smag dig gennem alt fra appetitvækkere over lokale øl til desserter. Også her kommer I såmænd omkring det vietnamesiske køkken. Seattle er også kendt som kaffebyen. Måske derfor enkelte ligger sleepless in Seattle?

 

#12 Farmerfrokost og mochi-kursus i Kyoto

Træd væk fra den gængse turistrute i Kyoto i Japan og lige lukt ind i livet som risbonde ved Biwa-søens bred. Du besøger en landsby mellem rismarkerne og tilbereder en traditionel frokost med en lokal familie af risbønder. Du besøger også landsbyens alter for at forstå de lokale traditioner.

Little Italy i San Francisco, var en gang det mest berygtede kvarter i Amerika

#13 I smuglernes fodspor i San Francisco, USA

Little Italy i San Francisco, var en gang det mest berygtede kvarter i Amerika. Du kan besøg de skjulte tunneler, som sprut blev smuglet igennem under forbudstiden, og få indblik i den italienske kultur. Der er også mere lovlydige ruter – og smagsprøver undervejs, uanset hvad du vælger!

 

#14 Melbournes mangfoldige madscene, Australien

Få byer kan fremvise samme kulinariske mangfoldighed som Melbourne. Det lokale køkken krydres med velsmagende tilbud fra de store italienske, græske og kinesiske befolkningsgrupper. Tag på en kulinarisk sightseeing, hvor udvalgte restauranter står klar med prøvesmagninger på både mad og vine.

 

#15 Saigon by night på bagsædet af en Vespa, Vietnam

Er du ved at være træt i benene? Så hop op bag på en scooter og lad din guide køre dig rundt til aftenens og nattens gadekøkkener og barer i Saigon. Glæd dig til bl.a. at spise seafood med de lokale, Banh Xeo rispandekage, friske forårsruller, BBQ og velskænket øl.

#16 Romantisk gourmetmiddag ved Ayers Rock, Australien

Vil du nu bare sidde og have det hele serveret? Så sæt dig til bords ved Ayers Rock i Australiens Northern Territory. Der er champagne og canapeer i solnedgangen. 4 retters gourmetmiddag med vine. En gribende storyteller. Og den mest vidunderlige stjernehimmel. Vi anbefaler, at du inviterer en med!

 

#17 Tokyo på en spisepind

Bagte blæksprutteboller, lune dumplings, søde mochi-riskager… Fat spisepindene og tag på byvandring i det oprindelige Tokyo med en introduktion til japans køkken i nicheforretninger og små restauranter. Vil du hellere spise med de lokale om aftenen? Så tag med på pub og restauranter med guide.

 

#18 Økologisk kokkeskole på Koh Samui

Kom på kokkeskole på et landbrug ud over det sædvanlige. Gå med i haverne, tilbered lækre thailandske retter og nyd til sidst det skønne måltid. Undervejs lærer du om stedets “akvaponiske dyrkning”, en dyrkningsform, der skaber symbiose mellem planteavl og rensende akvakulturer med f.eks. fisk.

Xl Japan Osaka Food Tour Shinsekai People Night
XL Thailand Phuket Food Asian Dish Streetfood
XL Mexico Chiapas San Cristobal Streetfood Food Insect

#19 Phnom Pen bag facaden inkl. Killing Fields

Lad Phnom Penhs kontraster udfolde sig skridt for skridt, bid for bid. En lokal guide fremviser det franske kolonitidskvarter og byens ældste madmarked. Efter denne forkælelse af sanserne venter et anderledes dystert indblik i Cambodjas ortid ved Killing Fields. Se også Phnom Penh på en Vespa.

 

#20 Kulinarisk gåtur i Osaka

Osaka kaldes Japans kulinariske hovedstad. Bliv klogere på madkulturen på en aftenvandring med lokalguide. Du oplever fem udvalgte spisesteder i Shinsekai-distriktet. Bagefter kender du Kuidaore – et japansk begreb, der – groft oversat – betyder spis til du segner.

 

#21 En aften med de lokale i Mandalay

Se og smag på det autentiske Mandalay i Burma (Myanmar), når aftenens liv vågner. Nyd og gengæld smilene fra de handlende. Og oplev den lokale kultur fra markeder til traditionsrigt dukketeater. Mandalay er også kendt for sine BBQ & Beer Stations. Glæd dig!

#22 Smag på Singapore

Singapores madscene har alt fra gourmetrestauranter til gadekøkkener, hvor den etniske mangfoldighed viser sig i et væld af eksotiske retter. Folk fra alle samfundslag samles for at spise billig nudelsuppe, krabber i chilisauce og andre lækkerier til langt ud på aftenen.

 

#23 Levende madhistorie i Montréal, Canada

I Montréals fabriksbygninger fra 1800-tallet er maskinerne erstattet af en levende madscene. Din private guide viser dig en række specialbutikker og fortæller om stedets historie og produkter. Ganen forkæles med patéer, røget kød, oste, kager, kaffe og alverdens andre fristelser. Velbekomme.

 

#24 Thailandsk kogekunst hos Mina på Koh Yao Noi

Tag med Mina på et smagfuldt eventyr ind i det thailandske køkkens opskrifter og hemmeligheder. Mina bor i et lille træhus i en skøn have med udsigt til jungle og rismarker. Du er selv med til at lave maden, urterne plukkes i Minas have, og et er sikkert: Du går ikke sulten hjem!

#25 I køkkenet hjemme hos Prabat

I en forstad til Chiang Mai bor Prapat og hans familie. De lever i overensstemmelse med traditionerne i den nordthailandske Lanna-kultur. Se hans typiske Lanna-hjem og prøv kræfter med det nordthailandske køkken, mens du hører om historie og traditioner.

 

#26 Gastronomisk grillaften i Mendoza

Den argentinske stjernekok Francis Mallmann er kendt verden over for sine originale, rustikke og langsommelige tilberedninger over åben ild. På Mallmanns restaurant Siete Fuegos I Mendoza venter en unik gastronomisk oplevelse med udsigt til de dramatiske Andesbjerge.

Kim Karlson

Rejserådgiver

Kim Carlsson

Kim Karlson

Kim er én af vores dygtige eksperter på rejser til USA, Japan, Canada og skirejser til Schweiz. Kim har stor viden om rejser til alle hjørner af sine ekspertområder og vægter rejsens balance højt. Ifølge Kim skal den perfekte rejse helst være en god blanding af både oplevelser og afslapning.

Når Kim selv rejser, foretrækker han ture i bjergene eller rejser til millionbyer. Han elsker at gå på opdagelse i de forskellige destinationers mangfoldighed, hvor der altid er noget nyt at opleve.

Kim gør altid sit yderste for at opfylde alle jeres ønsker og krav, når han planlægger en rejse. På den måde indfries forventninger altid – når de altså ikke overstiges. Det gør han bl.a. ved at være engageret, imødekommende og lyttende. Kontakt Kim og hør meget mere om hans egne rejseerfaringer, og hvordan han kan hjælpe jer med at planlægge drømmerejsen.

Destination:‌‌ Canada,‌ USA,‌ Japan,‌ Europa,‌ Schweiz,‌ Nordamerika,‌ Hawaii,‌ Portugal,‌ Frankrig,‌ Sydkorea,‌ Alaska

Rejseformer:‌‌ Skiferie,‌ Kultur og eventyr,‌ Safarirejser,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.