Rejserådgiver
Sandra Madsen
Sandra har mere end 5 års erfaring i rejsebranchen og har rejst et utal af gange i Latinamerika. Her elsker hun at komme tæt på kulturen og øve sit spanske med lokalbefolkningen. Og når hun sætter sig til rette i en taxa – f.eks. i Guatemala – med skrattende reggaeton-musik i højttalerne, ved hun, at eventyret er i gang.
En af hendes største rejseoplevelser var at vågne op i Amazonas til brøleabernes brøl. Og piratfiskeri på floden – også selv om der ikke var bid. På sine rejser går Sandra altid efter natur- og wildlife-oplevelser, men prioriterer også afslapning ved en lækker strand og at opleve verden under havoverfladen, når hun dykker.
Sandra er en pålidelig og udadvendt rejserådgiver, der lægger vægt på at sammensætte et eventyr, der passer perfekt til de gæster, hun sidder overfor. Det gør hun bl.a. ved at udfordre gæsterne en smule og spørge lidt ind, så de gør sig nogle overvejelser, de måske ellers ikke ville have gjort.
Destination: Afrika, Botswana, Kenya, Marokko, Mozambique, Rwanda, Sydafrika, Tanzania, Zimbabwe, Sydamerika, Argentina, Brasilien, Chile, Ecuador, Colombia, Galapagos, Peru, Uruguay, Finland, Borneo, Island, Mexico, Mexico City, Oaxaca, Chiapas, Tulum, Sverige, Mellemamerika, Zanzibar, Arktiske områder
Rejseformer: Kultur og eventyr, Safarirejser