Bento boxen er det japanske svar på en madkasse – møjsommeligt tilberedt og anrettet som et helt lille kunstværk. Kom på kokkeskole i Kyoto og lær at lave en bento box fra bunden – ren umami!
Undervejs på jeres rejse i Japan støder I uundgåeligt på begrebet ’bento box’, der dækker over en form for traditionel japansk madpakke, der laves hjemmefra eller købes på stationerne og andre steder i byen. Som oftest er hovedingrediensen ris eller nudler, og tilbehøret af fisk, tofu og grøntsager er kunstfærdigt anrettet i en eller flere små kasser, så det er en fryd for øjnene – og smagsløgene.
Lær at lave en Bento Box
Tilbring en underholdende og lærerig formiddag på en anerkendt kokkeskole i Kyoto, hvor engelsktalende kokke guider jer igennem tilberedningen af hver jeres bento box med friske, japanske råvarer og ingredienser.
Bento boxen er et sundt og velsmagende måltid, der kan varieres i det uendelige, og I lærer at lave nogle af de mest almindelige bento-retter, for eksempel sushi, tempura eller friske forårsruller.
Spiselig souvenir
Mens I kokkererer, fortæller kokkene mere om Japans madkultur, og efter endt undervisning skal I selvfølgelig smage på jeres egne kreationer.
Metoderne og opskrifterne, som I afprøver, kan selvfølgelig også bruges, når I kommer hjem – en sjov og anderledes souvenir at få med fra Japan!
Praktiske informationer
Oplevelsen deles med op til ti andre deltagere.
Børn er velkomne og kan sagtens tage del i madlavningen (måle af, røre, rulle etc.).
Det er muligt at lave en vegetar-udgave af bento boxen.
Der findes også et eftermiddagshold, hvor I kan lære at lave de japanske retter, der serveres på en izakaya – en typisk japansk pub.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.