Luksushoteller
Nyhavn Rejsers
udvalgte luksushoteller
Superlativerne står i kø, når det kommer til de ypperste luksushoteller i verden. Men de bedste luksushoteller kan ikke gøres op i stjerner alene. De er en helhedsoplevelse, hvor skønhed og stemning går op i en højere enhed. Luksuriøse, originale og overraskende oaser, skabt med den helt rette fornemmelse for de små detaljer, der fylder hjertet mest - uanset, om I er til overdådig forkælelse, tidløs elegance eller rendyrket barfodsluksus.
Med andre ord er det hoteller, der er meget mere end en høj service og komfort. De er en følelse.
Luksushoteller afprøvet
og udvalgt af Nyhavn Rejsers eksperter
Vores eksperter har afprøvet og udvalgt luksushoteller i hele verden ud fra stemning, service og beliggenhed. De kender det gastronomiske niveau, spaens kvalitet, de enkelte værelser - og forskellen på at bo i poolvillaen på stranden og den oppe på bjergskråningen.
De ved, hvor hele familien kan føle sig velkommen og hvor romantikken kan blomstre uforstyrret. Og vigtigst af alt, har de fundet og mærket magien - fra Madeiras bjergskråninger og Seychellernes klippekyster over Mexicos caribiske bugter til Maldivernes atoller, Cambodjas regnskove og Fransk Polynesiens laguner.