Kør-selv, tog eller bus
I kommer let rundt i Alaska, hvad enten I vælger kør selv-ferie eller kommer rundt med tog og bus. Vil I køre, sørger vi for alt det praktiske med billeje, fri kilometertal, forsikringer osv. Og de gode veje og highways gør det let at komme fra a til b, mens I nyder de endeløse landskaber med marker, skove og bjerge.
Bus er også ligetil, og Alaska Railroads Denali Star Train kan give jer en togtur på 1. klasse mellem Fairbanks og Anchorage med stop i Denali, Talkeetna og Wasilla.
Start Alaska-rejsen i Anchorage
I starter typisk jeres med fly til Anchorage, der er Alaskas største by og et super udgangspunkt for den videre rejse. Byen er på størrelse med Aarhus, men der stopper sammenligningen så også. For Anchorage er omgivet af seks store bjergkæder og lever fuldt ud op til forestillingen om Alaskas vilde natur.
Kombinér med krydstogt fra Canada
Er I til luksus og afslapning, kan I kombinere jeres rejse til Alaska med et krydstogt fra Vancouver i Canada (Canada grænser op til Alaska). Turen går med et af Celebrities skibe, hvor forkælelse, spa, gourmet og masser af aktiviteter er i fokus.
Et af cruisets højdepunkter er ankomsten til Alaska, hvor I ser den rå kyst fra vandsiden med kæmpe gletsjere og ubeskriveligt smukke fjorde. Er I heldige, kan I endda se pukkelhvaler bryde havoverfladen i dansende saltomortaler.