XGIQ27~H
Oplevelse i Australien

Romantisk gourmetmiddag ved Uluru

Champagne i solnedgangen og gourmetmenu under millioner af stjerner

Oplev et af verdens mest magiske naturfænomener på en eksklusiv aften ved Uluru i Australiens Northern Territory. Champagne og canapeer i solnedgangen. 4 retters gourmetmiddag med vine. Gribende storyteller. Og jer sammen under den mest vidunderlige stjernehimmel.

Lad os sige med det samme, at der findes billigere buffetmiddage i solnedgangen ved Uluru i Northern Territory. Men ønsker I den ultimative oplevelse fyldt med romantik og gastronomiske oplevelser i særklasse, så er dette den rigtige udflugt for jer. 

XL Australia Longitude 131 Ayers Rock Table 131° Pre Dinner Drinks
Xl Australia Longitude 131 Ayers Rock Luxury Pavilion People
XGIQ27~H

Canapeer og champagne i solnedgangen ved Uluru

I bliver hentet ved jeres hotel og kørt til en høj sandklit med betagende udsigt mod Uluru. I det fjerne blander Kata Tjuta sig i sceneriet. Bålet knitrer, og I får champagne og canapeer, mens solen langsomt siger tak for i dag. Mens den daler, skifter farverne på den kæmpe monolit Uluru fra det røde til det mørke. Kæmpen lægger sig til at sove, mens stjernerne vågner over jer. 

Romantisk gourmetmiddag med vine

Nu er det tid at sætte jer til bords på toppen af sandklitten. I sidder ved små borde med god plads imellem, så aftenen bliver helt privat, og her er maksimalt 20 gæster. Under det store stjernetæppe får I nu serveret en udsøgt 4-retters menu med udvalgte australske vine fra de bedste hylder. Stearinlys og stjerner sørger for belysningen. 

Efter middagen fortæller en lokal aboriginer og storyteller om Uluru og en af verdens ældste levende kulturer. Lyt med, nyd stemningen og de sidste ædle dråber i glasset, inden turen igen går til hotellet. En vidunderlig aften er ved at være slut.

Inde eller ude alt efter årstid

I kan tage til gourmetmiddag ved Uluru hele året. Fra 22. oktober til 24. marts foregår middagen inden for, så I er sikre på, at middagen ikke akkompagneres af evt. vind og sandfluer i Australiens sommer. 

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL Australia Stone Paintings
Alice Springs, Northern Territory, Australien, Australien og New Zealand

Sommereventyr for to i Australien

22 dage fra

66.500 kr.

Glæd jer til

Litchfield National Park og aboriginernes Arnhem Land

Katherine Gorge på cruise og i helikopter

Vandretur i Kings Canyon og romantik ved Uluru (Ayers Rock)

Hvalsafari ved Sydney og snorkling på Great Barrier Reef

Håndplukkede hoteller fyldt med stemning for to

Team Australien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.