XL Thailand Bangkok Streetfood Tour (3)
Oplevelse i Thailand

Smag på Bangkok

Et kulinarisk eventyr gennem det gamle Bangkoks markeder og gadekøkkener med ekspertguide

Tag på en kulinarisk og kulturel tour de force gennem Bangkoks dagligdag - altså på de lokales præmisser. Bliv ført rundt af ekspertguide og mød de lokale, som har drevet gadekøkkener gennem generationer og smag på de friske råvarer.

Det er i øjenhøjde med lokalbefolkningen på farverige markeder, fyldt med små gadekøkkener, der ofte kun serverer en ret, som de til gengæld laver til perfektion. Og det er et vindue til den thailandske kultur, der vil overraske både førstegangsbesøgende og jer, der har besøgt Bangkok før.

Så slå sanserne og ikke mindst smagsløgene til og forbered jer på både at blive udfordret, klogere og ikke mindst mætte.

XL Thailand Bangkok Streetfood Tour (1) (1)
Xl Thailand Bangkok Food Streetfood Dishes Meat People
XL Thailand Bangkok Streetfood Tour (2)

Langt bedre end de fleste restauranter 

Mange af de gadekøkkener, I vil besøge, har eksisteret i årtier - nogle endda i flere generationer. Og de lavver typisk kun en ret, som de så til gengæld laver til perfektion. Det er simpelthen deres eksistensgrundlag. For svigter kvaliteten, så er der helt enkelt ingen kunder. Derfor vil I også opleve, at maden her er bedre end på de fleste restauranter - også bedre end mange af de finere restauranter.

Bangkoks gadekøkken kræver ekspertguide

Vi har fundet to lokale kvinder med en enestående passion for mad. De har brugt årevis på at finde de bedste gadekøkkener og lære menneskerne bag at kende. For en ting er at finde og kende de rigtige steder og markeder og smage lidt her og der - noget helt andet er at kende mange af sælgerne, at røre, dufte, høre og lære om alt fra ingredienser til historien bag den enkelte ret.

Eller med andre ord simpelthen bare blive forført af kontakten med de lokale, af deres smil og oprigtige nysgerrighed. Det er heri den store forskel ligger, og det kræver en guide ud over det sædvanlige.

Banglamphu - Det gamle Bangkok

Banglamphu er primært kendt for to ting; Grand Palace og den backapackergaden Khao San Road. Resten af bydelen ser overraskende få turister.

Mærkværdigt nok, for det er et af Bangkoks mest charmerende kvarterer. Matriklerne er små og har været i familiers eje i generationer. Derfor er her ingen højhuse, men i stedet fyldt med charmerende, gamle huse og masser af små forretninger, restauranter og gadeliv.

Derfor refererer man tit til området som det gamle Bangkok, for livet her ændrer sig ikke med nær samme hast som resten af byen. 

Medbring god appetit

Sørg for at spise en meget let morgenmad, for forude venter lidt af et smagsprøveeventyr. Mængden af retter og smagsprøver afhænger nærmest kun af jer og jeres eventyrlyst.

For alle med hang til eventyr - også børnefamilier

Man kan helt principielt få madforgiftning alle steder, men sandsynligheden er nok mindre her end på de fleste restauranter. For på de bedste gadekøkkener er råvarerne altid friske - man gemmer ikke til næste dag.

Og er der bare en gang problemer med hygiejnen, så tager det lang tid at bygge troværdigheden op over for kunderne igen. Og thaierne er meget kritiske, hvad angår mad.

Thaierne elsker børn - og det bliver ikke mindre af, at man bevæger sig lidt væk fra turiststrømmen - snarere tværtimod. Så det vil være en oplevelse for både store og små - også selvom alle måske ikke spiser lige meget. Men thaierne elsker også søde sager, og der vil være masser af børnevenlige snacks undervejs.

Turen varer fra ca. 9-14.

Xl Thailand Bangkok Foodie Tour Street Food Dumplings
Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Thailand Six Senses Samui Drift At The Beach
Bangkok, Thailand, Asien

Øhop med barfodsluksus på Koh Samui

16 dage fra

29.500 kr.

Glæd jer til

Bangkoks gadekøkkener og Michelin-gastronomi på Sra Bua Kiin Kiin

Palmestrand, smuk strand og snorkling på Koh Tao

Sublim strand og hyggelig suite med pool på Koh Pha Ngan

Suveræn barfodsluksus og poolvilla på Six Senses Samui

Økologisk kokkeskole på Koh Samui

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Thailand

Alt på denne rejse til Thailand kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Thailand.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.