Rejserådgiver
Martin Dahl Jespersen
Med 30 år i rejsebranchen har Martin opbygget en stærk ekspertise i Stillehavsøerne og Down Under, som han har besøgt mere end 30 gange. Som rejseekspert og produktchef har han et stort netværk at trække på og masser af ideer i ærmet, når han hjælper kunder med at skræddersy drømmerejsen.
Han elsker at udforske Australiens ikoniske storbyer, dets vilde dyreliv og New Zealands fortryllende natur. Specielt South – og West Australia har vundet hans hjerte, fordi de byder på lidt af det hele. Alt fra den støvede outback, til det helt unikke dyreliv og kilometerlange sandstrande. Er man tilmed en livsnyder, som Martin er, så står det australske køkken med dets udsøgte råvarer, vine og lokale gindestillerier i høj kurs. Han kender alt til de klassiske, såvel som utraditionelle oplevelser Down Under; som sikrer I kommer på en helt enestående rejse.
Martin er mere end velberejst i Stillehavsøerne. Der er så ubegribeligt smukt, at det kommer tæt på paradis på jord. Fijianernes smittende varme smil, øen Aitutakis azurblå lagune og idylliske sejlture rundt om de maleriske Selskabsøer i Fransk Polynesien er nogle af højdepunkterne fra rejserne dertil. Om I søger bountystrande eller autentiske kulturmøder, så hjælper Martin med at planlægge den perfekte rejse.
Som rejserådgiver udvides ens horisont konstant, og senest er han blevet begejstret for Tanzania, hvor han gerne kombinerer skønne safari camps med Zanzibars luksushoteller og hvide sandstrande. For den perfekte rejse indeholder ofte både en god del forkælelse, oplevelser og afslapning, så der er tid til at fordøje alle de nye indtryk. Om I er til klassisk eller tropisk luksus, så giv Martin et ring, han glæder sig til at skabe jeres næste rejseeventyr.
Destination: Australien, New Zealand, Australien og New Zealand, Fiji, Cook Islands, Stillehavet, Fransk Polynesien, Afrika, Tanzania, Kenya, Sydafrika
Rejseformer: Kultur og eventyr, Safarirejser, Strand og luksus