Seværdigheder i San Francisco
I San Francisco venter hygge, shopping, god mad og gode barer. Nyd stemningen i Fisherman's Wharf med de mange søløver, tag det klassiske foto af de syv søstre på Alamo Square og shop løs b.la. ved Union Square.
Ude i havnen er det dog ikke hygge, men barske fortællinger, der præger stemningen på den gamle fængselsø Alcatraz.
Det nok største ikon for rejser til San Francisco er den røde Golden Gate Bridge som I kan krydse både i bil og på cykel. Sæt kursen mod hyggelige Sausalito på den anden side og nyd udsigten tilbage mod storbyen.
Udvalgte udflugter i byen og vinlandet
I kan cykle, I kan gå, stå ud for sejl og se det hele fra en helikopter, der måske tager turen under Golden Gate Bridge på vejen. Uden for San Francisco venter det smukke vinland med flere oplevelser bl.a. på korte eller længere cykelture. Tal med jeres rejserådgiver om de bedste oplevelser i San Francisco.