XL USA California Giant Redwood Forest

Redwoods, vin og vulkaner på kæmpernes kyst

Redwoods, vin og vulkaner på kæmpernes kyst

17 dage fra 46.500 kr.

Udvalgte udflugter og hoteller i 17 dage

Oplev USA's smukke nordvestkyst og de tre charmerende storbyer Seattle, Portland og San Francisco på en rejse til USA, hvor hotellerne er nøje udvalgt for absolut bedste beliggenhed. Vi inkluderer gourmettur i Seattle, guidet gåtur i Portland og entre til Alcatraz i San Francisco.

Redwoods, vulkaner og dyreliv i Washington

Kysten i delstaterne Washington og Oregon byder på en storslået naturoplevelse, som ufortjent får lov til at stå alt for meget i skyggen af Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles længere mod syd. 

Kysten her længere nordpå veksler mellem brede sandstrande med forrevne klipper. Her er ørne, søløver og sæler og - med lidt held og en kikkert - delfiner og hvaler. Inde i land venter snedækkede bjerge, en aktiv vulkan og Nordamerikas dybeste sø. Der er chance for at opleve sorte bjørne, ulve, bjergpumaer, hulepindsvin og mange andre sjældne dyr. 

I Californien nord for San Francisco venter de kæmpe træer i Redwood National Park som et af rejsen højdepunkter i bogstavelig forstand. 

Glæd jer til

  • Verdens højeste træer i Redwood National Park
  • Sightseeing og Gourmettur i Seattle
  • Gåtur med guide i hyggelige Portland og entré til Alcatraz i San Francisco
  • Rå kyster, charmerende småbyer og atmosfærefyldte storbyer
  • SUV bil med god plads til både passagerer og bagage

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Seattle 2 nætter på Seattle 2 Højdepunkter Oplev en guidet gourmetrundtur, hvor I bl.a. oplever det berømte Pike Place Market Oplev en guidet gourmetrundtur, hvor I bl.a. oplever det berømte Pike Place Market
Mt. Rainier 1 nat på Mt. Rainier 1 Højdepunkter Kør op ad Mt Rainier og nyd udsigten over nationalparken af samme navn. Er I heldige ser I måske en af parkens sorte bjørne Kør op ad Mt Rainier og nyd udsigten over nationalparken af samme navn. Er I heldige ser I måske en af parkens sorte bjørne
Portland 2 nætter på Portland 2 Højdepunkter Guidet tur i miljøvenlige Portland, hvor I kommer helt tæt på konceptet 'from farm to table' Guidet tur i miljøvenlige Portland, hvor I kommer helt tæt på konceptet 'from farm to table'
Newport 1 nat på Newport 1 Højdepunkter Kør på Pacific Coast Highway og nyd den fantastiske og afvekslende natur langs kysten Kør på Pacific Coast Highway og nyd den fantastiske og afvekslende natur langs kysten
Crater Lake National Park 2 nætter på Crater Lake National Park 2 Højdepunkter Midt i krateret fra vulkanen Mount Mazama ligger USAs dybeste sø. Oplev det rige dyre- og planteliv på vandreture i og omkring søen Midt i krateret fra vulkanen Mount Mazama ligger USAs dybeste sø. Oplev det rige dyre- og planteliv på vandreture i og omkring søen
Grants Pass 1 nat på Grants Pass 1 Højdepunkter Fra Grants Pass er der nem adgang til Rouge River, hvor de enorme vandmasser buldrer afsted Fra Grants Pass er der nem adgang til Rouge River, hvor de enorme vandmasser buldrer afsted
Crescent City 1 nat på Crescent City 1 Højdepunkter Jedediah Smith Redwoods State Park og de enorme træer får alle til at tænke over, hvor stor naturen egentlig er Jedediah Smith Redwoods State Park og de enorme træer får alle til at tænke over, hvor stor naturen egentlig er
Fort Bragg 1 nat på Fort Bragg 1 Højdepunkter Følelsen af at køre igennem et træ er svær at beskrive. For det er nemlig, hvad der venter, når I på vej til Fort Bragg kører igennem det enorme Chandelier Tree Følelsen af at køre igennem et træ er svær at beskrive. For det er nemlig, hvad der venter, når I på vej til Fort Bragg kører igennem det enorme Chandelier Tree
Sonoma 2 nætter på Sonoma 2 Højdepunkter Vinlandet Sonoma byder på mange smage og dufte, og vi kan kun anbefale at opleve området fra en luftballon Vinlandet Sonoma byder på mange smage og dufte, og vi kan kun anbefale at opleve området fra en luftballon
San Francisco 2 nætter på San Francisco 2 Højdepunkter Højdepunkterne i San Francisco er mange, men en tur til Alcatraz er noget helt særligt Højdepunkterne i San Francisco er mange, men en tur til Alcatraz er noget helt særligt
XL USA San Francisco Alcatraz
Det skal i opleve

Dagsprogram

I rejser til USA, hvor I lander i Seattle i staten Washington samme dag. I Seattle Lufthavn henter I bilen og kører en kort tur til hotellet nær centrum. 

Seattle er en super hyggelig by, der ligger smukt ved en fjord omgivet af høje bjerge. Det skaber et klima med en del nedbør. Til gengæld er her grønt og frodigt overalt.

The Edgewater 4*, Seattle

I skal bo 2 nætter på det hotel i Seattle, der nok udnytter Seattles beliggenhed bedst af alle. The Edgewater er nemlig Seattles eneste waterfront hotel, ja, The Edgewater står faktisk på pæle i vandet ved Pier 67. Nyd udsigt til Olympic Mountains, Elliott Bay og skønne solnedgange. 

Seværdigheder i Seattle fra Space Needle til downtowns butikker og resturanter er inden for gåafstand.

XL USA Beautiful Seattle In The Evening With Mt.Rainer
Xl USA WA Seattle The Edgewater Hotel Lobby
Xl USA WA Seattle The Edgewater Hotel King Room

Xl USA Washington State Seattle Pike Place Public Market Sign

På jeres anden dag i Seattle er der god tid til at opleve byens vartegn, det 184 meter høje udsigtstårn The Space Needle. Her kan man ikke bare se ud over byen, men også ud til de majestætiske bjerge mod øst og langt ud over Puget Sound og San Juan-øerne mod nordvest.

Stræber I efter et højere luftlag, kan I spise i toppen af Columbia Center.

Gourmettur i Seattle

Seattle er kendt for sin gode mad skabt på friske råvarer, der er dyrket i nærområdet og hentet i fjorden og havet. Sidst på eftermiddagen skal I opleve en guidet tur til Seattles madscene. I kommer til nogle af Seattles hot spots og bedste restauranter med prisvindende kokke. Med et hav af smagsprøver undervejs! 

Turen har flere højdepunkter, bl.a. en berømt "trøffel café" og ægte italiensk gelato på turens syvende og sidste stop.

XL USA Seattle PIKE STREET MARKET Fish

Flyvende fisk på Pike Place Market

På Gourmetturen kommer I forbi Pike Place Market. Men har I tid om formiddagen, anbefaler vi at I også besøger området her. Kvarteret rummer et væld af hyggelige restauranter og cafeer inkl. den første Starbucks, men det centrale er naturligvis selve markedet, hvor især havets frugter i form af kæmpe laks, krabber og hummere dominerer og i bogstavelig forstand flyver gennem luften mellem sælger og køber. 

Er I mere til ægte fly, kan I besøge Boeing-flyfabrikken i Everett nord for byen. Det er muligt at komme på en rundtur i de enorme fabrikshaller.

Fra Seattle er der et kort stykke sydpå ad motorvejen, inden I kommer ind på mindre veje gennem småbyer, hvor livet ikke har ændret sig meget de seneste 50 år. Senere passerer I flotte bjerglandskaber, når I kører rundt om den udslukte vulkan Mount Rainier og ind i nationalparken af samme navn. Hvis I kører fra Seattle om morgenen, kan I være her inden frokost.

Gletsjere, vandfald, bjørne og ulve

Selv om I passerer jeres lodge for natten lige før nationalparken, så fortsæt ind i nationalparken og op ad vejen. Mount Rainier er ca. 4.800 m højt, og det er muligt at kommer 2.150 m op i bil, og undervejs er der også flere steder at stoppe for at nyde udsigten og naturen. 

Parken er velegnet til gåture, hvis I vil tæt på nogle af de 25 gletsjere, utallige vandfald, 382 søer og floder. Blandt parkens dyr er sorte bjørne, kronhjorte, bævere, bjergpumaer, flagermus og grå ulve. Der er registreret 182 forskellige fuglearter, så der er nok at være på udkig efter. 

Nisqually Lodge 2* ved Mt. Rainier

Når I har gået en god tur på Mount Rainier, kan I køre ned igen og tjekke ind på jeres lodge. I skal bo på hyggelige Nisqually Lodge 2* kun få minutter fra indgangen til Mount Rainier National Park. 

Nisqually Lodge har rummelige værelser med køleskab, mikrobølgeovn, kaffe-/tefaciliteter mm. Nyd også at slappe af i lobbyen med ægte lodgestemning og stor pejs. Her er der altid kaffe og te parat, hvis I ønsker det.

Xl Usa Mt Rainier
XL USA Mount Rainier National Park, Washington
Xl USA Oregon Mount Rainier National Park Meadow Marmots Animals

XL USA Mount Saint Helens Vulcano

Jeres ferie i USA går nu videre mod nye naturoplevelser. Dagens højdepunkt i mere end en forstand er den aktive vulkan Mount Saint Helens. Ved en eksplosion i 1980 blev den ene side af krateret revet bort, så man nu på sikker afstand kan se direkte ind i krateret. Røg og damp stiger op, og der er ved at danne sig et nyt krater inde i det gamle. I ser det fra observatoriet ved Johnston Ridge, og man kan ikke undgå at tænke på, hvilke enorme kræfter naturen kan slippe løs. 

Siden går turen mod syd og vest. Når I passerer broen over imponerende Columbia River, er I kommet til Oregon, hvor I overnatter i den hyggelige storby Portland.

The Benson 4* i Portland

I skal bo 2 nætter på The Benson i downtown Portland. Når I træder ind i den imponerende lobby, er det som at træde ind i en svunden tid fra før, verden gik af lave. Skinnende træpaneler fra gulv til loft, smukke udskæringer, imponerende lysekroner og ægte tæpper giver en stemning som på et historisk hotel i en af Europas hovedstæder. The Benson Hotel er da også fra 1913, men selvfølgelig fuldt opdateret i al komfort. 

Beliggenheden er perfekt med gåafstand til de fleste attraktioner inkl. den grønne promenade langs Willamette River.

Portland

Portland ligger ud til Willamette River med Mount Hood et stykke derfra til smukt at bryde horisonten med sin snedækkede spids. Byen er grøn med stor fokus på miljøet. Det er nemt at gå og cykle, og tager I en cykeltur, kan I også tage cyklen med letbanen. Byens historiske midtpunkt er Pioneer Square, som byder på et bredt udvalg af butikker og restauranter.

Xl Usa Oregon Portland Pioneer Square And Courthouse
Small USA Oregon Portland Benson Hotel Exterior Evening
Xl USA Oregon Portland Benson Hotel Lobby

I skal opleve Portland med guide på en prisbelønnet gåtur. Turen tager ca. 2½ time og bugter sig gennem de mest fascinerende dele af byen for til sidst at ende ved floden. I USA betragtes Portland som en af de bedste byer at bo i, og jeres guide vil gøre alt for, at I ser hvorfor. Ja, de hævder, at mange deltagere har lyst til at flytte derover, inden turen er omme.

Gode råvarer: "from farm to table"

De gode råvarer er i fokus i Portland, og de lokale sætter stor ære i "from farm to table"-konceptet. Det meste dyrkes, opdrættes, fanges eller brygges inden for et par timers kørsel fra byen, og det kan smages! 

Nyd synet og nogle smagsprøver af de mange lækkerier på et af byens markeder og køb evt. lidt med til turen videre!

City of Roses

Portland er kendt som City of Roses, og her er da også flere smukke rosenhaver, som er et besøg værd, hvis man holder af den smukke blomst og skønne dufte. 

Sørg også for at besøge Portlands berømte Voodoo Doughnuts, som ud over de almindelige doughnuts har en masse mere eller mindre aparte af slagsen. Så absolut et besøg værd, også selv om der er kø.

Xl Oregon Portland Farmers Market Park Blocks Area Downtown USA
XL Oregon Coast Historic Heceta Lighthouse Oregon USA
Xl USA Doughnuts Cake Food

Nu går turen videre sydpå, og vi anbefaler, at I kører ud til kysten så hurtigt som muligt, så I kan køre ad Oregons Highway 101, der om muligt er endnu flottere end Highway 1 i Californien. Brede sandstrande veksler med forrevne klipper, hvor klassiske fyrtårne knejser på toppen.

Fascinerende dyreliv og fabelagtig udsigt

Fiskeørne, sæler og søløver er blandt de dyr, som I med stor sandsynlighed vil se undervejs. Der er også chance for at se gråhvaler, hvis I har kikkerten med. Stop evt. ved Umpqua Lighthouse eller Boiler Bay Scenic Viewpoint i Depoe Bay og se, om I har heldet med jer. 

Spis evt. frokost i Pacific City på Pelican Brewing og nyd den fabelagtige udsigt over Stillehavet og Haystack Rock og Cape Kiwanda. I overnatter i den hyggelige kystby Newport, som også er hjemsted for Oregon Coast Aquarium. Det er et besøg værd, hvis man vil helt tæt på de charmerende havoddere.

Elizabeth Oceanfront Suites 3*

I Newport har vi udvalgt Elizabeth Oceanfront Suites, der ligger højt på klinten i første række til Stillehavet med fantastisk udsigt til stranden, havet og solnedgangen. I kan gå en god tur på stranden lige ved hotellet. 1 overnatning på Elizabeth Oceanfront Suites.

XL USA Famous Sand Dunes Along Oregon Dunes Pacific Coast
Xl USA Oregon Cannon Beach Haystack Rock
Xl Usa Oregon Newport Elizabeth Oceanfront Suites View From Room

Dagen byder på endnu et lille stykke kyst, hvor I blandt andet kan opleve de berømte søløvehuler. Larmen og duften nede i hulerne er ubeskrivelig, men oplevelsen af at være i naturen og alligevel helt tæt på de majestætiske dyr er fantastisk. Lidt længere mod syd hæver sandklitterne Oregon Dunes sig op til 170 m over stranden.

Vinområderne ved Roseburg

Senere bevæger I jer ind i landet gennem Oregons centrale vinområde ved Roseburg, hvor nogle af USA's bedste vine dyrkes. Navne som Giradet, Henry Estate og HillCrest er velkendte blandt amerikanske vinelskere.

Herefter kører I videre ind i et skovområde, hvor det ene flotte vandfald afløser det andet. Dagen slutter i Crater Lake National Park, hvor I skal bo i to nætter.

Crater Lake Lodge 3*, Crater Lake National Park

Når det kommer til overnatningerne venter nu en af de største oplevelser på jeres rejse til USA. Crater Lake Lodge. Den smukke lodge udstråler alt, hvad man drømmer om af en historisk lodge skabt i store kampesten og masser af træ, men det er ikke alt. Lodgen ligger som det eneste hotel i Crater Lake National Park med udsigt over den dybblå kratersø. Glæd jer til at sidde på den store terrasse og bare lade øjnene glide hen over det forunderlige natursceneri. 

I har 2 overnatninger på Crater Lake Lodge, så I for alvor kan nyde både lodge og natur.

Xl USA Oregon Barn And Grapes Wine Umpqua Valley Near Roseburg
Xl USA Oregon Umpqua Scenic Byway Clearwater Falls
Xl Usa Oregon Crater Lake Lodge Exterior Sunshine

Xl USA Oregon Crater Lake National Park Crater Lake Sunrise

Nyd og udforsk parkens fantastiske og rige dyre- og planteliv og oplev den smukke sø i vulkankrateret. 

Crater Lake National Park er en af USA’s smukkeste nationalparker – og måske også en af de mest oversete. Det er godt 6000 år siden vulkanen Mount Mazama sprang i luften, og det, der i dag er USA dybeste sø, blev dannet. Der er gode vandrestier, så kom ud i den forrygende natur og nyd det i fulde drag. 

Den bedste tid at besøge Crater Lake er fra juni til september. Parken er åben hele året, men benzintank, visitor center, restauranter osv. åbner først midt maj. Og I risikerer, der ligger sne helt hen i juni!

Når man er på kør selv-ferie i USA, er transporten en del af oplevelsen. Smukke landskaber, hyggelige byer og gode veje. I dag er ikke en undtagelse.

Dagens strækning er nemlig en af Oregons "Scenic Byways", og målet er den lille by Grants Pass fra 1800-tallet. Byen har en "historisk bydel", men i dag er den først og fremmest udgangspunkt for udflugter omkring og sejlture på Rogue River med de buldrende vandmasser gennem "Hells Gate" som det vilde og frådende højdepunkt.

Dyreliv, jetboat, rafting eller vinsmagning

Der er forskellige typer af ture, alt efter om I vil opleve dyreliv eller "ride" på de vilde strækninger af floden med jetboat eller gummibåd. Har I fået smag for de lokale vine, er der en række glimrende vingårde i området, og lige så fredelig kan en fisketur være. Overnatning i Grants Pass.

Weasku Inn 3*, Grants Pass

I Grants Pass skal I bo på den hyggelige Weasku Inn 3*, der oprindeligt var en fiskelodge. Lodgen blev bygget i 1924 og ligger lige ud til Rogue River. Vandet risler, fiskene springer og vinden suser i de høje grantræer ved den smukke bjælkehytte. Så stemningsfuldt og fredfyldt. Clark Gable, Bing Crosby og Walt Disney har boet her før jer, og personalet forstår virkelig at hygge om gæsterne med både hors d'oeuvres og hjemmelavede småkager.

Xl USA Oregon Rogue River Gold Hill Rapids Near Grants Pass Rafting Place
Xl USA Oregon Lower Table Rock Pear Orchard Near Grants Pass
Xl USA Oregon Grants Pass Weasku Inn Historic Lodge Entrance

En forholdsvis kort tur ad snoede bjergveje bringer jer til Californien og Jedediah Smith Redwoods State Park. Træerne hører ikke til blandt de allerstørste, men alligevel ganske imponerende! Se op mod trætoppene og fornem, hvor højt til himlen der er på disse kanter. Her blandt kæmpe træer og bregner føler man sig sat tusinder af år tilbage i tiden. Man forventer næsten, at der dukker en dinosaur op hvert øjeblik, og det er praktisk taget umuligt at få et helt træ i højden med på et foto. 

Efter at have nydt kæmperne, kører I til Crescent City, hvor I har 1 overnatning.

Xl USA California Jedediah Smith Redwoods State Park Redwood Tres

I dag går turen bl.a. gennem Redwood National and State Parks, hvor de ældste og største træer står lidt inde i landet i læ for de voldsomme vinde fra Stillehavets vinterstorme. Parkens højeste træ er ca. 116 m højt, og de træer, der ligger mest bekvemt for besøgende, når til omkring 100 m. i området på Redwood Highway strækningen.

Kør gennem et træ

På parkens mindre veje langs kysten er andre sjældne træarter og betagende udsigtspunkter. Lidt længere mod syd er det mest velbevarede af de træer, man kan køre igennem, Chandelier Tree ved Leggett. Der er kun tre af disse kolossale organismer tilbage, og de ligger alle på privat grund, så der skal betales entre. 

I overnatter en nat i Fort Bragg, der er kendt som militærby, men også som en hyggelig fisker- og ferieby. I kan mærke, at I er I Californien på stemning, udbud af restauranter m.m.

XL USA Chandelier Tree

I dag går turen ind i landet til Californiens mest kendte vinområder, Sonoma og Napa Valley. Her er mangfoldige muligheder for at smage på de ædle dråber og lære om, hvordan de fremstilles både ved individuelle besøg og på organiserede ture.

De aktive kan sejle i kano eller kajak på Russian River, og hvis I vil se det lidt fra oven, kan vi anbefale en tur med varmluftballon eller helikopter. Det er også muligt at leje cykler. 

 

The Lodge at Sonoma Resort, Autograph Collection 4*, Sonoma

I Sonoma har vi fundet det stilfulde hotel The Lodge at Sonoma Resort, Autograph Collection. Det er et charmerende førsteklasses hotel med nem adgang til Sonoma by og de mange omkringliggende vingårde. Her finder I luksuriøst indrettede værelser og en prisbelønnet restaurant. I har en enkelt nat her, som selvfølgelig kan ændres til flere, hvis I ønsker det. 

Selve Sonoma er en hyggelig by med en levende bymidte, hvor I finder restauranter og butikker. Alternativet Napa har ikke samme liv.

Xl USA California Napa Valley Hot Air Balloon Landing
Mini USA California Napa Valley Balloon Trip Flight For 2
Xl Usa Lodge At Sonoma Renaissance Resort Spa Pool

Nu nærmer I jer det sidste mål for denne rejse til USA. San Francisco. I kan køre det korte stykke hertil med det samme, men der er også gode tilbud på vejen. Ved Napa findes f.eks. en Outlet Mall med mærketøj til gode priser. 

Over Golden Gate til San Francisco

Golden Gate er ikonet for San Francisco. Nu skal I selv køre på den. Inden I når så langt, så stop eventuelt i Horseshoe Bay med hyggelige Sausalito. Herfra har I en fantastisk udsigt til USA's måske mest charmerende storby, og Sausalito har mange gode steder at spise frokost.

Fremme ved jeres hotel i San Francisco tjekker I ind, og så kan I vælge, om I vil køre hen med bilen nu eller vente til i morgen tidlig. Det afhænger af, hvornår I ankommer til San Francisco, og også af, hvad tid I oprindeligt hentede bilen. 

Handlery Union Square Hotel 3+*, San Francisco

I San Francisco skal I bo 3 nætter på Handlery Union Square Hotel, der ligger i en sidegade til Union Square i centrum af San Francisco. Kort sagt: Nærmest perfekt! Det er et familiedrevet hotel med varm atmosfære, gode værelser og en opvarmet swimmingpool. I bor tæt på kabelsporvognene og anden offentlig transport.

XL USA California San Francisco Golden Gate Bridge Vivid Day Landscape,
Xl Usa San Francisco Handlery Union Square Hotel Garden Suite Patio
Xl Usa San Francisco Handlery Hotel Pool 0612

Hvor meget af jeres rejse til USA indtil nu har været betagende natur, bliver de næste dage lige så betagende storby. I skal udforske San Francisco, som har en helt særlig charme. Tag kabelsporvognen til verdens mest snoede gade, Lombard Street, besøg evt. Haight-Ashbury, hvor Flower Power bevægelsen opstod og se ud over byen og bugten fra toppen af Coit Tower.

Spis sushi i Japantown, pekingand i Chinatown, pasta i North Beach eller friskkogte krabber ved Fishermans Wharf …

Udflugt til fængselsøen Alcatraz

Vi inkluderer udflugt til Alcatraz. En færge sejler i pendulfart over til den berygtede fængselsø, og rundvisningen gøres i eget tempo. I får nemlig udleveret audioudstyr, hvor I hører tidligere fangere fortælle om fængslet. Når I har udforsket øen, kan I tage færgen retur til byen. Om sommeren bliver turen hurtigt udsolgt, så vi reserverer plads på en specifik afgang til øen, så I er sikre på at komme derover. 

Xl USA California San Francisco Haight Ashbury Decor Legs Window
XL California USA San Francisco Famous Lombard Street
Xl USA California The Jail Cells Inside The Cellhouse On Alcatraz

Det er tid at tage afsked med San Francisco og flyve mod København, hvor I ankommer dag 17. Hvorfor ikke slutte af med stil? Nyhavn Rejser arrangerer gerne transporten til lufthavnen i San Francisco med limousine, og det behøver ikke vælte budgettet!

USA California San Francisco Sea Lions At Pier 39
Udvalgte udflugter i skønne storbyer

Det skal I opleve på jeres rejse

På jeres ferie i USA kommer I også til nogle af USA's mest charmerende storbyer. I kaffebyen Seattle skal I på en fantastisk gourmettur til byens bedste restauranter og hotte steder – inkl. masser af smagsprøver! Det får I nok også lyst til, når I kører gennem det nordlige Californiens vinland. Måske venter der en god souvenir her. 

I Portland venter en spændende guidet gåtur, hvor arrangørerne advarer om, at de fleste har lyst til at flytte til Portland, inden turen er omme.  Og turen slutter i San Francisco, hvor I bl.a. skal opleve fængselsøen Alcatraz. 

Beligenhed, beliggenhed og beliggenhed

Her skal I bo på jeres rejse

Rejsen til det vestlige USA er tilrettelagt, så I kan nå alle højdepunkterne i egen bil. Hotellerne er udvalgt især for bl.a. deres gode beliggenhed. 

Det gælder hoteller i byerne som historiske The Benson Hotel 4* centralt i Portland, og det gælder ude i naturen, hvor f.eks. Elizabeth Oceanfront Suites 3* ligger i første række til Stillehavet med fantastisk udsigt til solnedgangen, mens I ved Crater Lake bor på Crater Lake Lodge 3*, der er det eneste hotel med udsigt til den dybblå sø. Det kunne gøres billigere, men det er svært at gøre bedre. 

Har I mere tid, anbefaler vi ekstra nætter i den charmerende Newport, i vinlandet og/eller i storbyerne.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Seattle / San Francisco-København
  • Lufthavnsskatter
  • 2 nætter på The Edgewater 4*,  Seattle. Waterside King værelse
  • Oplevelse: Seattle Gourmettur
  • 11 dages billeje: Standard SUV med alle forsikringer, en tank benzin, op til 4 chauffører, GPS og fri km.
  • 1 nat på Nisqually Inn 3*, ved Mt. Rainier
  • 2 nætter på The Benson 4*, Portland. Deluxe King værelse
  • Oplevelse: Portland Walking Tour med guide
  • 1 nat på Elizabeth Oceanfront Suites 3*, Newport. Oceanfront King værelse
  • 2 nætter på Crater Lake Lodge 3*, Crater Lake National Park. Standard Lakeside værelse
  • 1 nat på Weasku Inn 3*, Rouge River. Lodge værelse
  • 1 nat på 3* hotel, Crescent City
  • 1 nat på 3* hotel, Fort Bragg
  • 2 nætter på The Lodge at Sonoma Resort, Autograph Collection 4*, Sonoma. King Bed værelse
  • 2 nætter på Handlery Union Square Hotel 3+*, San Francisco. Dob. værelse i Premier Section
  • Oplevelse: Oplev det berygtede fængsel Alcatraz
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Redwoods, vin og vulkaner på Kæmpernes kyst
RejseperiodeDobbeltEnkelt
21.11.24 ‑ 15.12.2446.000‑48.00081.000‑83.000
01.04.25 ‑ 19.06.2546.000‑48.00081.000‑83.000
20.06.25 ‑ 15.12.2548.000‑55.00085.000‑92.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda.
  • Måltider, entréer til nationalparker og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Envejs gebyr på USD 300 + lokale skatter
  • Gebyr for ESTA registrering for indrejse til USA 

Bemærk

  • Mulighed for tilkøb af tilslutningsfly fra provinsen
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.