Mammoth Lake ligger blot ½ times kørsel fra Yosemite National Park, så I er hurtigt fremme. I kan godt køre en flot omvej gennem Sequoia og Kings Canyon National Park, hjemstedet for de største fyrretræer i det sydlige Californien (lukket om vinteren), især hvis I tager en ekstra dag i Yosemite, hvad mange gør. Hvis ikke anbefaler vi den direkte vej.
Yosemite er Californiens mest populære nationalpark - og efter manges mening en af de absolut smukkeste nationalparker, man kan opleve på en rejse til USA. Yosemite National Park byder på flotte klippeformationer, smukke vandfald, kæmpe træer og et fascinerende dyreliv med vaskebjørne, sorte bjørne, ulve og et utal af forskellige hjorte.
Rejse til USA på 4 hjul ... og 2 ben!
Når man tager på kør selv-ferie i USA, glædes man hele tiden over, at alt er baseret på at komme rundt på 4 hjul. I kan derfor opleve meget fra bilen, men vi kan kun anbefale, at I kommer ud i den fri natur og suger til jer af oplevelserne og den friske luft. Man skal jo også huske at få strakt benene.
Der går gratis shuttle-busser rundt i parken. Nationalparkens ikon er bjerget El Capitan, der rejser sig lodret 910 m i vejret, mens Yosemite Falls er det højeste vandfald i hele Nordamerika.