Halvanden time for sejl i bugten ved San Francisco
Oplev San Francisco fra en katamaran med udsigt til Stillehavet, San Francisco skyline, Golden Gate Bridge og fængselsøen Alcatraz. Vælg mellem en dagstur eller en romantisk tur i solnedgangen.
I sejler med en stor katamaran, der går for sejl og glider stabilt af sted over vandet. I kan nyde udsigten og fotografere San Francisco skyline. Der er siddepladser både inde og ude, og er I friske, kan I ligge i de udspændte net, men måske er I så ikke lige så tørre, når turen slutter, som da I gik om bord.
På turen kan I møde søløver, delfiner og endda kaskelothvaler. Mens I oplever San Francisco fra vandet, kan I vælge bare at nyde turen eller få fortalt om byen og San Francisco Bay via audioudstyr.
Dagture og solnedgangstur
Turen afgår to gange i løbet af dagtimerne og en enkelt gang i solnedgangen. Om dagen er lyset selvfølgelig mere til gode fotos, mens stemningen om aftenen siger mere romantik. Se San Francisco by lyse langsomt op og oplev Golden Gate broen glimte i det svindende sollys. Slap af på dækket og sip til Californiens vin.
Om dagen kan I købe vin, øl, vand og snacks om bord, mens solnedgangsturen inkluderer 2 glas vin eller øl. Sejltiden er for begge ture sat til 1 time og 30 minutter.
Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.