Belmond
En verden af luksus
Velkommen til Belmonds vidunderlige verden. En verden af luksus, autenticitet og magi. Af udsøgte oplevelser og eksklusivitet af højeste kaliber. Oplev historiens vingesus på nogle af de mest ikoniske togrejser gennem tiden, udforsk et udvalg af verdens floder fra vandet, og nyd udsigten på – og fra – nogle af verdens smukkeste lokationer.
- Rendyrket luksus
- Autentiske oplevelser i billedskønne omgivelser
- Langsom luksus på skinner i ikoniske tog
- Gastronomi med stjernedrys
- Respekt for lokalmiljø og omgivelser
Det prestigefyldte Belmond-brand (tidligere Orient Express Hotels) er berømt for sine unikke og uforglemmelige oplevelser og tilbyder et mangfoldigt udvalg af legendariske, prisbelønnede luksushoteller og rejseeventyr.
Belmond, en del af LVMH
I mere end 40 år har Belmond fulgt sin passion for autenticitet og brugt den til at skabe, opdage og facilitere nogle af verdens største rejseeventyr. I dag inkluderer porteføljen enestående hoteller, tog, flodcruises og safarilodges – alt sammen på storslåede destinationer over hele kloden. Hver med en fantastisk historie at fortælle.
I 2019 blev Belmond en del af LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton, hvilket kun har styrket brandets plads blandt de førende inden for luksus.
Historisk vingesus
Hos Belmond bliver man mødt med klassisk og kompromisløs luksus – i kombination med den sagte brise af historiens vingesus. Kædens ejendomme, tog og skibe har ofte en historie og er alle restaureret med respekt for ophav og den lokale kulturarv. Ligeledes har både indretning og stemning et lokalt islæt.
Exceptionel gastronomi
Gastronomien på alle Belmonds destinationer – både dem til lands, til vands og på hjul – er naturligvis helt i top. Flere af destinationerne har sin egen Michelin-restaurant, f.eks. William Restaurant på Reid’s Palace på Madeira, Otto Gelent Restaurant på Grand Hotel Timeo på Sicilien og Oro Restaurant på Venedigs Cipriano.
Unikke Belmond
Navnet Belmond er en sammentrækning af de latinske ord for ’smuk’ og ’verden’. Og det må siges at være meget dækkende for hotelkæden, der tilbyder exceptionel service, elegant indkvartering og eksklusive transportmuligheder til nogle af verdens mest berømte destinationer. Belmond er til stede i Europa, Afrika, Asien og Amerika og har med sin udsøgte portefølje af hoteller, tog og flodcruises skabt et unikt navn, der er synonymt med luksus og elegance – og et, der er dedikeret til ansvarlig turisme.
Respekt for lokalmiljø og omgivelser
Hos Belmond er det en mærkesag at bidrage positivt til de mange destinationer, hvor kæden opererer. Belmond er meget opmærksom på sit ansvar for de naturlige ressourcer og miljøet – ikke mindst på lokationer nær verdensarvsteder.
Think Global, Act Local
Samtlige hoteller, tog og flodcruises fører initiativer, der støtter de steder og mennesker, der omgiver dem. Som en del af deres ”Think Global, Act Local”-tilgang, sørger Belmond for at praktisere bæredygtighed i videst mulig udstrækning samt drive og støtte lokale uddannelsesprogrammer.
Oplev Belmond på
egen krop
Langsom luksus på
skinner
Der er ingen over og ingen ved siden af, når det gælder Belmonds tog og ruter. I den ikoniske Orientekspressen transporteres man tilbage i tiden, når fløjten triller, og toget hvæsende sætter i fart fra perronen i London.
Glæd jer til en romantisk togtur til Venedig i det vel nok mest kendte vartegn over rejsernes gyldne æra. Eller hvad med et eventyr på skinner i Peru, hvor det skønne luksustog Hiram Bingham tager jer fra Inkarigets historiske hovedstad Cuzco til selveste den glemte by, Machu Picchu?
Fra London til Machu Picchu
Togrejser med Belmond er mere end bare transport. Når verden glider forbi i vinduet er det tid til at fordybe sig. Fordybe sig i oplevelsen. En oplevelse fuld af autencitet, luksus og gastronomi.
Rejser, hvor Belmond indgår
Vi skræddersyer jeres strandferie
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det,
du ikke finder