Legendarisk luksustog mellem Cuzco og Machu Picchu
En rejse til Peru er nærmest ensbetydende med en rejse til Machu Picchu. The Belmond Hiram Bingham-toget hæver - den i forvejen - kæmpe oplevelse til et nyt og endnu højere niveau.
The Belmond Hiram Bingham kører gennem de dramatiske Andesbjerge mellem Machu Picchu og Cuzco viderefører den luksuriøse stil og stemning fra de legendariske Pullman tog fra 1920’erne. Og kvaliteten sikres af ingen ringere end den eksklusive Belmond-gruppe, der også står bag det legendariske luksustog og luksushoteller over hele verden.
Fuldendt service fra en svunden tid
Når I går om bord, træder I ind i en verden af poleret træ og messing, skinnende bestik og fineste krystal. Og ikke mindst en verden med fuldendt service fra en svunden tid. Toget kan kun tage op til 84 passagerer. Der er to spisevogne med 42 pladser i hver, så ingen behøver at frygte at vente på et bord. I kan bare glæde jer til at nyde lokal gastronomi skabt af kokkene i den separate køkkenvogn.
Togrejse med kvalitet, stil og stemning
Den smukke salonvogn med bar byder på masser af plads i de magelige stole og sofaer. Den er indrettet med udgangspunkt i George Mortimer Pullmans ønsker om at skabe ”Palaces on wheels”. En inspirator for kvalitet, stil og stemning.
Turen med The Belmond Hiram Bingham fra Machu Picchu til Cuzco tager cirka tre timer. Sjældent har så kort tid fyldt så meget i minderne fra en rejse.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.