Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Highland Nature

Skotland for livsnydere



Skotland for livsnydere

6 dage fra 69.000 kr.

Kontakt Anny

Tlf. 33 320 320

6 dage i Skotland – på skinner i det vestlige Skotland

Dugen ligger sprød og hvid på bordet, og glassenes lette klirren blander sig harmonisk med hjulenes rytmiske lyd på skinnerne. Middagen er serveret. Udenfor passerer grønne marker, majestætiske bjerge og glitrende floder som i en drøm. Indenfor skal I bare nyde. Stemningen. Omgivelserne. Servicen. Velkommen ombord på The Royal Scotsman. Velkommen til Skotland. 

Rejs tilbage i tiden på denne togrejse, der kombinerer datidens rejseform, toget, med nutidens komfort og luksus. Tag på en rejse i et andet, mere adstadigt tempo, og drøm dig tilbage til dengang, hvor toget var den foretrukne rejseform. Hvor rejsen var en del af oplevelsen – fuld af forventning, drømme og eventyr. 

 

Glæd jer til

  • Privat sightseeing i Edinburgh, inkl. frokost
  • 3 nætter ombord på luksustoget The Royal Scotsman
  • Fine dining – helpension på toget inkl. drikkevarer
  • Historiske ture til bl.a. Morar Sands og Isle of Bute
  • Underholdning ombord i højeste kvalitet

Kom med på en tidsrejse

The Royal Scotsman – luksus på hjul

The Royal Scotsman er ikke bare et tog, det er en rejse tilbage i tiden og ind i traditionel skotsk elegance. Det luksuriøse tog er en unik måde at udforske det smukke, skotske højland på, samtidig med at I forkæles med førsteklasses service og underholdning. Fra de komfortable kupéer med alskens moderne bekvemmeligheder i eksklusive materialer til de overdådige spisevogne – hver eneste detalje er gennemtænkt for at skabe den ultimative rejseoplevelse. Mens I vugger gennem det betagende skotske landskab, kan I nyde gourmetmad og drikkevarer – og personlig, opmærksom service. Glæd jer til en rejse med fordybelse i den skotske kultur og natur, der giver minder for livet.  

Kulinariske mesterværker på skinner

I har helpension ombord, og I kan roligt begynde at glæde jer. Glem alt om tidligere måltider, I måtte have indtaget ombord på et tog; det tåler ingen sammenligning med The Royal Scotsman, hvor alt er tilberedt af lokale, sæsonbetonede råvarer i højeste kvalitet. Det opmærksomme personale sørger for alt, hvad hjertet – og maven – kan begære, lige fra traditionel full Scottish breakfast til to-retters frokost og tre-retters middag inkl. ostebord, kaffe, te og petit fours. Alt sammen indtaget i en af de to elegante spisevogne. Har I lyst til snacks, drinks og afternoon tea, er det i salonvognen, det sker. 

Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Bridge
Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Lounge
Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Nature
Det skal I opleve

Dagsprogram

I flyver fra København til Edinburgh. I lufthavnen venter en flot transfer på jer og kører jer direkte til byens mest ikoniske hotel, The Balmoral Edinburgh. 

Xl Scotland Edinburgh Balmoral Afternoon Tea At Palm Court

Efter den udsøgte morgenmad på hotellet kan I glæde jer til en privat byrundtur, hvor I præsenteres for Edinburghs højdepunkter og nyder en dejlig frokost. Resten af dagen er på egen hånd – måske I vil slappe af på det fantastiske hotel og nyde den vidunderlige gastronomi, spaen, fitness eller jeres suite? 

Xl Scotland Edinburgh Dean Village Water Of Leith

Efter morgenmaden tjekker I ud fra The Balmoral. Portieren bærer jeres bagage ned til togplatformen, der ligger under hotellet, og ind i kupéen på The Royal Scotsman, der er jeres hjem på de næste dages eventyr.

Toget afgår fra Edinburgh tidligt på eftermiddagen og bevæger sig mod vest gennem Falkirk, før det når Craigendoran, hvor det tilslutter sig West Highland Line. Nyd en overdådig afternoon tea, og hold øje med det første glimt af smukke Loch Lomond. Efter en stigning gennem det vandfaldsrige område Glen Falloch fortsætter I mod nord til landsbyen Spean Bridge, hvor I overnatter. Aftenen byder på en fremragende middag med tilhørende underholdning i Observation Car.   

Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Restaurant

Xl Scotland Belmond Royal Scotsman Train Trail

I vågner veludhvilede i jeres komfortable kupé og er klar til en dag i det skotske højland. Hvilke udflugter, I skal på, afhænger af årstid, vejr og antal gæster. Hør mere på toget. 

Toget fortsætter mod vest, og I passerer Fort William – den største by i The West Highlands. Gå ikke glip af udsigten over Ben Nevis. Stå af på Arisaig, gå en tur langs den glitrende sandstrand Morar Sands og nyd det fantastiske syn af Isle of Skyes majestætiske Cuillin-bjerge. Frokosten serveres i takt med, at toget kører tilbage til Fort William, hvor jeres lokale guide dykker ned i Glenfinnan-monumentets historie, før I nyder en drink og et let måltid i den hyggelige bar The Old Station Restaurant, der ligger på Spean Bridge Railway Station. Med fornyet energi går I igennem Nevis Glen, hvor I kan beundre det smukke Steall Waterfall. Tilbage på toget i Fort William kan I slappe af ombord, før det er tid til en lækker middag, der indtages, mens I rejser mod syd til den lille landsby Argyll på Bridge of Orchy. Bagefter kan I med fordel nyde en drink, mens I betragter aftenunderholdningen i Observation Car. 

Dagens destination er charmerende Isle of Bute. Glæd jer til et fascinerende besøg på Mount Stuart, et victoriansk, gotisk hus med den flotteste private samling af familieportrætter i Skotland, før I vender retur til byen Wemyss Bay. Her venter en gallamiddag på jer, som I kan nyde, mens The Royal Scotsman skærer sig gennem landskabet på sin vej til Kilmarnock, hvor I igen kan nyde en nats fredfyldt søvn, mens toget holder på et roligt sidespor for natten. 

Xl Scotland Highlands Cairngorms NP Heather Panorama

Endnu engang vågner I dejligt udhvilede i de eksklusive omgivelser, og mens I nyder en dejlig morgenmad, sætter The Royal Scotsman kursen mod Edinburgh. Det er jeres sidste dag ombord, så det gælder om at nyde udsigten og det vestlige Skotlands fantastiske natur i fulde drag. I har dagen i Edinburgh på egen hånd, før I rejser hjem til Danmark. Tak for denne gang, Skotland. 

Xl Scotland Edinburgh Old Houses
HÅNDPLUKKET TIL JER

Her skal I bo på jeres rejse

HÅNDPLUKKET TIL JER

Det skal I opleve på jeres rejse

Udforsk Edinburgh, kør gennem skove og landsbyer - og mærk Højlandets ro sænke sig omkring de dybblå lochs.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

Fra-pris pr. person ved to personer 

  • Economy Class fly København-Edinburgh t/r
  • Privat ankomsttransfer
  • 2 nætter med city-view på The Balmoral inkl. morgenmad
  • Privat halvdagstur med guide i Mini Cooper i Edinburgh inkl. frokost
  • 3 nætter Western Scenic Wonders med Royal Scotsman i twin-kupé med alle måltider, drikkevarer og de fleste udflugter inkluderet 
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Skotland for livsnydere
RejseperiodeDobbelt
15.04.25 ‑ 30.09.2568.000‑70.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Skotland

Vores Skotland-eksperter skræddersyr jeres rejse til Skotland efter jeres ønsker og drømme.

Kontakt vores rejserådgivere, som selv har rejst rundt i Skotland, og få et rejseforslag ud fra jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.