Sejl jorden rundt på 149 dage med Silver Dawn
Jorden rundt på 149 dage
Skal 2027 blive et spektakulært kapitel i jeres livshistorie? I krydser klodens tre største oceaner på 149 dage ombord på det 5* krydstogtskib Silver Dawn og oplever ikke mindre end 5 kontinenter, 80 destinationer og 50 seværdigheder fra UNESCOs Verdensarvsliste. Mens I sejler jorden rundt fra Los Angeles til København nyder I uanede mængder luksus ombord med både champagne, oplevelser og sublim gastronomi - all inclusive.
Glæd jer til
- Lækker suite på 5-stjernet luksusskib med gastronomisk all-inclusive
- 5 kontinenter, 80 destinationer og 50 steder på UNESCOs Verdensarvsliste på 149 dage
- Oplev paradisøerne Hawaii, Fransk Polynesien og Melanesien
- Se Great Barrier Reef i Australien og kom på safari i Afrika
- Besøg tropeøerne Bali, Seychellerne, Mauritius og Maldiverne
På dette krydstogt sejler I med:
Rederi: Silversea
Skib: Silver Dawn
80 destinationer på 5 kontinenter
En oplevelse for livet
Skal 2027 blive året, I aldrig glemmer? For 2027 begynder med, at I boarder det 5* krydstogtskib, Silver Dawn, d. 8. januar i Los Angeles. Herfra udfolder eventyret sig både til søs og på land de næste 149 dage med kursen sat mod København. Undervejs krydses tre oceaner, og I oplever mere end 80 destinationer fordelt på 35 lande og 5 kontinenter. I besøger mere end 50 enestående steder fra UNESCO’s Verdensarvsliste og kan se frem til spændende destinationsudflugter. Sejlrutens destinationer er nøje kurateret af lokale landeeksperter, hvoraf 20 er helt nye og unikke destinationer for Silversea. Sejl på et eminent verdenskrydstogt, der går over i historiebøgerne. En rejse for livet.
Destinationsudflugter er inkluderede
Der er lagt op til et spændende program. Når skibet lægger til, kan I i udvalgte havne vælge at tage på en guidet udflugt (én tur er inkluderet per havn) eller selv at gå på opdagelse i byen. Hvor det er aktuelt, er shuttlebus naturligvis inkluderet i prisen.
Hawaii, Fransk Polynesien og Melanesien
Fra I går ombord i Los Angeles sætter Silver Dawn kursen vestpå. Glæd jer til at sejle gennem Stillehavets prægtige øriger og komme tæt på de mange skønne kulturer. Fra Hawaii-øernes vandfald, bjerge og vulkaner sejles sydvest på til Fransk Polynesiens paradisøer, Moorea, Rangiroa, Raiatea, Tahiti og Bora Bora og videre til Melanesiens juveler. Undervejs nyder I godt af guidede udflugter og autentiske møder med de lokale.
På denne etape besøger I også rederiets helt nye destinationer; Kahului, Pago Pago, Kadavu Island og de sjældent besøgte Cook-øer og Samoa. Kadavu Island er en af Fiji's mest uberørte øer. Øen besidder en naturskønhed, som var den taget ud af en National Geographic-udsendelse. Mens øen er dækket af vild jungle, frodig regnskov, smukke vandfald og hvide sandstrande; så venter den smukkeste natur måske under havets overflade. Her kan I svømme blandt farverige tropefisk og manta rays i verdens fjerde største koralrev.
Har I set TV-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, så afrundes Melanesien-etapen i det paradisiske ørige Vanuatu og Ny Kaledonien. Vanuatus vidunderlige tropeøer byder på vulkaner og vandfald, kunst og dans, undersøiske skibsvrag og skjulte bugter og strande. I oplever bl.a. hovedstaden, Port Vila, samt den kridhvide strand, Champagne Beach, før kursen sættes mod Ny Kaledonien, hvor I igen kan nyde to dage på Lifou og Noumea.
Australien og Sydøstasien
Efter to dage til søs ankommer I til Brisbaine ved Australiens østkyst med stop i den populære ferieby Airlie Beach og Great Barrier Reef i hjertet af Whitsunday-øerne. Herefter går jordomsejlingen nord om Australien med ophold i Cairns og Darwin, før I forlader Australiens farvande til fordel for tropeøerne Bali, Lombok, Java og Asiens store grønne storby, Singapore. Der er afsat tid til afslapning og sightseeing ved alle destinationer. Herefter kan I glæde jer til at gå på opdagelse i Malaysias multikulturelle storby, George Town, hvor gadekunst og streetfood bor side om side med templer, kirker og moskeer. Og efter en god nats søvn, vågner I op i Thailands skønne ferieparadis, Phuket, kendt for dets palmestrande og de mange farverige huse og små butikker i Phuket Old Town.
Det Indiske Ocean og Afrika
Efter to dage til søs ankommer I til Sri Lanka, hvor I bl.a skal opleve Colombos stobyliv og historiske seværdigheder. Herfra sættes kursen mod Sydafrika og Cape Town med stop undervejs ved det turkisblå Indiske Oceans paradisøer; Maldiverne, Seychellerne og Mauritius.
Sydafrika er blevet et af verdens mest populære rejsemål. Og det er ikke uden grund. Her kommer I til at opleve en helt unik naturskønhed, skønne mangfoldige kulturer og hvis I er heldige - The Big Five! For en af udflugterne tager jer på safari i en af landets nationalparker.
Efter to skønne dage i Cape Town sejles langs Afrikas vestkyst nordpå med stop i Namibia, Angola, Elfenbenskysten, Ghana, Gambia, Senegal og videre op forbi Atlanterhavets solskinsøer; Kap Verdes Santiago-ø, Tenerife og Gran Canaria. Afrika-etapen afrundes ved Agadir og Casablanca i Marokko førend Europa-etapen påbegynder.
Vesteuropa, Norge og København
Den sidste etape påbegyndes ud for Portugals kyster, hvorfra Silver Dawn bringer jer nordpå langs Europas vestlige kystbyer bl.a. op forbi San Sebastian, forbi Bordeaux i Frankrig, Falmouth i England, Wales, Irland og hele vejen op til de skotske Orkneyøer på vej mod Norges idylliske kystbyer, hvor I omgives af fantastisk natur fra start til slut. I sejler gennem Oldens dybblå fjorde, der gemmer på både sæler og hvaler og stopper ved Ålesund, Trondheim, Bergen og Stavanger m.fl. Fra Bergens tårnhøje bjerge til Ålesunds dramatiske vandfald, er Norge en skattekiste af uforglemmelige naturoplevelser. Se frem til en billedskøn Grand Finale, før I er tilbage i København efter en helt uforglemmelig 149 dages jordomsejling.
Har I ikke 149 dage....
Det er muligt at tilpasse krydstogtets længde (og pris) ved kun at sejle udvalgte etaper. Tal med os, så finder vi ud af hvodan de 149 dage er delt op i etaper af rederiet, og hvilken der passer jer bedst.
På 5-stjernet krydstogt jorden rundt
Luksuslivet ombord på Silver Dawn
Silversea Cruises' Ocean-klasse er indbegrebet af det 21. århundredes luksusrejser med skib. Silver Dawn blev søsat i april 2022, så I sejler med et topmoderne krydstogtskib, hvor stemningen er afslappet og fredfyldt. Og så er suiterne både store, eksklusivt indrettede og med balkon. Butlerservice er inkluderet i prisen, og det samme er champagnen i minibaren! Med næsten én ansat per gæst føler I jer let hensat til livet på et 5-stjernet hotel, hvor I omgives af personale, der er klar til at opfylde jeres ønsker. Hver dag kan I nyde godt af de mange gratis faciliteter og underholdning ombord samt gastronomisk all-inclusive med udvalgte vine og champagne. Og hver dag fyldes minibaren op med jeres foretrukne drikkevarer.
Gastronomisk all inclusive
Med Silver Dawns i alt otte restauranter er der garanti for variation. Det innovative køkken S.A.L.T følger sejlruten til punkt og prikke. Hver dag præsenteres en menu med autentiske retter fra den enkelte destination. En helt unik måde allerede at bringe jer ind i stemningen og kulturen, før I ankommer.
Chic og moderne. Hvide duge. Restaurant La Dame tilbyder fransk gastronomi i særklasse. Smukt anrettet og serveret med hvide handsker. På Atlantide forkæles I ikke kun med havets delikatesser som eks. hummer og kaviar, men også med en mør filet mignon, mens Kaiseki er dedikeret til det sirligt anrettede japanske køkken, der fortryller alle sanser. Er I i humør til italiensk lokker La Terrazza med udsøgt pasta og Spaccanapoli med ægte italiensk pizza. På Silver Note serveres tapas til skønne toner fra skibets live-band og ude på dækket ligger The Grill, der frister med friske rotisseri-retter dagen lang. Dertil finder I flere velplacerede barer og caféer rundt omkring på skibet ude som inde. I Venetian Lounge kan I nyde en drink til et stort underholdningsshow og se film i eksklusive omgivelser.
Otium Spa, fitness og pool
Otium Spa byder på himmelske behandlinger i eksklusive omgivelser. I får 1 stk. behandling per gæst inkluderet i prisen, når I booker rejsen, men kan vælge bare at nyde spaens dampbad, sauna og det opvarmede spabad, når som helst, at I trænger til lidt ro og selvforkælelse. Trænger frisøren eller neglene til en opfriskning undervejs på jordomsejlingen, kan der bookes tid hos Zagara Beauty Salon. Når solen står højt, kan I nyde en afslappende stund og en god bog i en liggestol langs dækkets pool sammen med et glas bobler fra poolbaren og et dyp i jacuzzien. Trænger I til at få pulsen op, har skibet et veludstyret fitnessrum, hvor I kan komme i god form, mens I kigger ud over havet.
Rummelige, elegante suiter
Et krydstogt ombord på Silver Dawn minder meget om en luksuriøs hoteloplevelse. Suiterne er rummelige og velindrettede med et hyggeligt loungeområde og balkon med havudsigt, så I kan nyde solnedgangen fra egen kahyt. I går til ro på premium madrasser, vælger selv højde på hovedpuden, sover med dundyner i eksklusivt sengetøj i egyptisk bomuld og kan iklæde jer spa-morgenkåbe og hjemmesko. De stilrene badeværelser har både karbad og bruser samt lækre badeartikler. Dertil har suiterne klædeskab, deponeringsboks, makeup-/skrivebord med spejle, 40' fladskærms-TV, mobiloplader, telefon og gratis wi-fi. På krydstogtet er vaskeriservice inkluderet.
På Silver Dawn kan I næsten bo lige så stort, som I ønsker og med et eller to soveværelser; da suiterne spænder over 31 - 183 m2. Desto bedre suite I bestiller, desto flere ting er inkluderet eks. et endnu større loungeområde, en større veranda, spisestue, et større badeværelse, espresso maskine, Bose Sound Touch, daglige kanapéer m.m.
Giv os et ring for at høre mere om krydstogtet, ruten, de forskellige suiter og priser.
Kontakt vores krydstogteksperter
Ring og tal med vores krydstogteksperter og modtag yderligere information om denne unikke jordomsejling. For at kunne give jer den bedste vejledning og et retvisende tilbud, har vi brug for at tale med jer om jeres ønsker til rejsen.
- Vista Suite uden balkon: 569.000,- per person ved to personer i samme suite
- Classic Veranda Suite: 669.800,- dkr. per person ved to personer i samme suite
Inkluderet
- Middag og 1 overnatning på 4* hotel inden afgang i Los Angeles
- Krydstogt med Silver Dawn
- Gastronomisk all inclusive ombord
- Udvalgte vine, champagne og spiritus ombord
- Butlerservice i suiten og 24-timers roomservice
- Gratis wi-fi ombord
- Drikkepenge ombord
- Fri brug af alle faciliteter ombord, ekskl. spa
- Underholdning ombord (f.eks. teater, foredrag, kasino m.m.)
- Udflugter i udvalgte havne (1 udflugt pr. dag), shuttlebus (hvor det bruges) og unikke World Cruise 2027 events
- 1 stk. spabehandling i Otium Spa per person
- 1000 $ kredit til at bruge på skibet (op til 2000 $ per suite)
- Vaskeriservice - mulighed for at vaske eget tøj.
- Medical service fra læge el. sygeplejerske ombord
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Fly
- Transport fra lufthavn-hotel-skib-lufthavn
- Tillæg i specialrestauranter
- Behandlinger i Otium Spa og i Beauty Salon
- Visum generelt til de lande, der kræver det. F.eks.: Esta (USA).
Bemærk
- Vi tager forbehold for udsolgte suiter.
- Rejser du alene på krydstogt?
Prisen for at bo alene i en suite er normalt 50 – 100% højere end priserne i rejseforslaget. Spørg os til råds, så finder vi det, der passer dine behov. - Mere information om krydstogter
Find mere information, som er vigtig for jer at vide, når I har bestilt et krydstogt hos Nyhavn Rejser her.
Historier fra livet ombord
Vi skræddersyer jeres krydstogt
Tal med Nyhavn Rejsers krydstogteksperter om jeres ønsker til et krydstogt. Om den komfort, stemning og de oplevelser i land, I drømmer om. Hør om jeres muligheder på det tidspunkt, I gerne vil af sted - der er meget mere end de krydstogtrejser, I kan se her.
Vores rejserådgivere kender rederier, ruter og udflugter. De kender de enkelte skibe til mindste detalje. Og de kender aktuelle tilbud!