XL Argentina Cerro Torre Lookout

Praktisk information

Vigtigt at vide om krydstogter

Herunder finder I information, som er vigtig for jer at vide, når I har bestilt et krydstogt hos Nyhavn Rejser. Informationerne er af generel karakter, og vi anbefaler, at I også holder jer orienteret om rederiernes egne vilkår.

Celebrity Cruises

Royal Caribbean Cruise Line

Norwegian Cruise Line

Silversea Cruises

Inden jeres rejse skal I foretage et online check-in på rederiets hjemmeside eller gennem deres app. Når I har foretaget check-in, får I udleveret et boardingkort, som skal medbringes på rejsen og vises ved check-in på skibet.

Det er vigtigt, at I selv foretager check-in, da I skal oplyse personfølsom information, såsom pas- og kreditkortoplysninger.

I de tilfælde hvor rederiet har udviklet en app til indtjekning, anbefaler vi, at I benytter jer af den. På den måde kan I let uploade de nødvendige informationer, og I har alt samlet ét sted.

Læs mere om de forskellige rederiers processer for check-in nedenfor:

Celebrity Cruises

Royal Caribbean Cruise Line

Norwegian Cruise Line

Silversea Cruises

Tidspunktet for ombordstigning på det aktuelle krydstogt vil være angivet på jeres billet. Hvis I ikke er ombord på skibet mindst 90 minutter før det planmæssige tidspunkt for afgang, antages det, at I ikke skal med på krydstogtet. Bestillingen vil da blive betragtet som annulleret, og I vil ikke være berettiget til nogen tilbagebetaling af købesummen udover tilbagebetaling af skatter/afgifter.

På nogle rejser er transfers inkluderet. Er transfers mellem lufthavn/hotel/krydstogt ikke en del af jeres rejseplan, kan det arrangeres. Kontakt jeres rejserådgiver og få råd og vejledning.

Er overnatning før og efter krydstogtet ikke inkluderet i jeres rejseplan, kan det arrangeres. Kontakt jeres rejserådgiver og få inspiration, råd og vejledning.

Enkelte rederier benytter sig af deres eget betalingskort, som tilsluttes et godkendt kreditkort som sikkerhed. Kortet bruges til udgifter om bord, som ikke allerede er inkluderet i jeres rejse, såsom drikkevarer, som ikke indgår i drikkevarepakken, skønhedsbehandlinger og shopping.

Vær opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan foretages reservationer på det kreditkort, som I har tilsluttet jeres konto ombord på skibet. Disse reservationer foretages for at kontrollere, at kortet er gyldigt. Når den endelige regning for jeres køb ombord er betalt, vil rederiet ophæve disse reservationer. Derudover skal jeres kreditkortudsteder også ophæve reservationerne i deres system. Når det er gjort, har I umiddelbart adgang til pengene igen. Dette kan tage 7-14 arbejdsdage, og hverken Nyhavn Rejser eller rederiet kan påvirke behandlingstiden.

Langt de fleste krydstogter hos Nyhavn Rejser er all-inclusive. Dvs. at alle måltider er inkluderet i udvalgte restauranter om bord. Hos nogle rederier og i nogle kahytskategorier er drikkevarepakke inkluderet i krydstogtet. Informationer om hvilke drikkevarer, som er inkluderet i drikkevarepakken, finder I på de forskellige krydstogter. Hvis drikkevarepakken ikke er inkluderet, kan I selv købe den i forvejen eller ombord. Specialrestauranter kan besøges mod et tillæg, og premium drikkevarer kan købes.

Aldersgrænsen for alkohol ombord er 18 eller 21 år alt efter krydstogtets rute.

På krydstogter bestilt hos Nyhavn Rejser er drikkepenge altid inkluderet. Et servicetillæg på mellem 15-20% bliver pålagt alle regninger for drikkevarer, som ikke indgår i drikkevarepakken, og skønhedsbehandlinger og trækkes automatisk via skibets betalingsordning.

Udflugter, som ikke allerede er inkluderet i jeres rejseplan, kan som regel forudbestilles. I kan også bestille udflugter om bord, så længe der er ledige pladser. Tidspunkterne for udflugterne kan blive ændret, og udflugter kan blive aflyst, hvis der er for få deltagere.

Hverken Nyhavn Rejser eller rederierne kan garantere, at alle skibe altid lægger til ved samtlige annoncerede havne, følger den annoncerede rejserute eller lægger til på de annoncerede tidspunkter.

Rederierne og skibets kaptajn kan udelade havne, lægge til i andre havne og afvige fra den annoncerede rejserute. Ændringer i rejseruten foretages som regel af hensyn til gæsternes sikkerhed, og der ydes ingen kompensation, hvis det bliver tilfældet.

De fleste krydstogtskibe tilbyder en ekstra opredning på sofa, i køjeseng, væghængt seng eller sammenklappelig seng af enkel standard. Komforten kan variere, og ofte er sengen kortere og smallere end en almindelig seng. Den ekstra opredning giver også mindre plads i kahytten.

Det officielle sprog ombord er engelsk. På de fleste krydstogter kan I også finde andre sprog om bord som fransk, tysk, italiensk og spansk. Udflugter foregår på engelsk, hvis ikke andet er angivet. Al kommunikation som f.eks. informationsmeldinger over højttalersystemet og nyhedsbreve er også på engelsk. Skandinavisktalende besætning og guider findes ikke.

Alle skibe har et begrænset antal kahytter, som er specielt indrettede til gæster med handicap. Kørestolsbrugere skal selv medbringe deres egen kørestol. Visse forhold (for eksempel brug af tenderbåde for at komme i land) kan forhindre kørestolsbrugere i at komme i land i visse havne.

Gæster med handicap eller andre medicinske tilstande skal som udgangspunkt kunne klare sig selv ombord eller rejse med nogen, der kan give den nødvendige assistance. Alle rederier forbeholder sig retten til at afvise en person, der rejser på trods af, at personens fysiske eller mentale tilstand ikke tillader det, eller hvis vedkommende kan have brug for mere pleje, end rejseledsagere eller personalet ombord kan tilbyde. Kontakt jeres rejsevejleder, hvis I rejser med særlige behov.

De enkelte rederier har forskellige retningslinjer, når det gælder gravide passagerer. Det er vigtigt, at I selv undersøger rederiets regler og jeres egen forsikring, inden I bestiller et krydstogt.

Prisen for at bo alene i en kahyt er normalt 50 – 80 % højere end de priser, du kan se på vores rejseforslag. Nogle skibe har dog deciderede singlekahytter. Tal med vores krydstogteksperter om dine muligheder.

Husk at bestille en rejseforsikring inden I rejser. Vi anbefaler Gouda. Kontakt jeres rejsevejleder for mere information.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.