Xl Cruise Paul Gauguin Cruises Bora Bora View Ship

Bucket List

7 gode grunde til at tage på krydstogt i 2025

Skal 2025 være året, hvor I ser verden fra et krydstogtskib? Så venter der jer et væld af nye, eksotiske destinationer, masser af forkælelse og fantastisk underholdning ombord. Vores krydstogtekspert giver jer her 7 gode grunde til at tage på krydstogt.

XL Caribien Aruba Oranjestad

#1 Se mere af verden på et krydstogt

Der er ikke noget, der slår glæden over at vågne op til synet af en ny kystby. Det er lidt som en gave, der venter på at blive åbnet. På land venter jer nye sanseindtryk, gastronomi, spændende bykvarterer, historiske seværdigheder og storslået natur. Og i morgen ligger der endnu en gave klar. Der er flere tusinde sejlruter at vælge imellem, om I drømmer om et øhop, udforske et enkelt land eller et helt kontinent, så er nærmest alt muligt.

XL Krydstogt Explora Journeys EXPLORA II Mediterranean
XL EXPLORA I EXTERIOR Isand
Xl Norwegian Jade Ncl Ship Geirangerfjord Norway

#2 Skønne kystbyer

På et krydstogt er det næsten som en rundrejse, men uden spildtid. Tiden på havet bruges på afslapning, underholdning og de mange lækre faciliteter. Og så kan I glæde jer til at se både nye og velkendte kystbyer fra søsiden. Indsejlingen er altid magisk. Nogle kystbyer er bare helt fortryllende. Som krydstogtekspert, har jeg mange favoritter, men en af dem er Dubrovnik. Ved indsejlingen mærkes historiens vingesus. Fra søsiden mødes man af en fæstning og en to kilometerlang bymur, der omkranser byens historiske bymidte, hvor snoede gader og åbne pladser emmer af lokalkolorit. På et krydstogt lægger man til ved så mange skønne kystbyer, man ellers ikke ville kunne nå at se på én rejse. Og så sætter jeg pris på variationen. Nogle byer er historiske perler, mens andre er kendt for deres moderne arkitektur, gastronomiske specialiteter eller enestående natur, som eks. indsejlingen gennem fjorden til Geiranger i Norge. Sejler I rundt fra paradisø til paradisø i Caribien derimod, kan I glæde jer til pastelfarvede byer og masser af kajakture og snorkling i det turkisblå hav.

XL RCCL Oasis Kayak Couple Ship Background

#3 Pak ud én gang

Et krydstogt er kort sagt den ultimative feriedrøm. Oplevelserne kommer til jer - uden at I behøver at planlægge noget selv. Hvert sted får I en bid af lokallivet og landets historie, og så pakker I kun ud én gang! I kan tilmelde jer rederiets udflugter på forhånd eller gå rundt i byerne på egen hånd. Det bliver næsten ikke lettere at se Verden. 

XL EXPLORA I Ocean Terrace Suite Room
XL EXPLORA I Ocean Terrace Suite Bathroom
XL EXPLORA I Ocean Terrace Suite Terrace

#4 Sov som en drøm

Så snart I har boardet, kan I pakke ud og finde jer tilrette i jeres kahyt/suite. En kahyt/suite kan bedst sammenlignes med et lækkert hotelværelse - bare på havet. Det er jeres private fristed på skibet, hvor I vågner op klar til en ny dags eventyr og går til ro med hjertet fuld af oplevelser. Skibene renoveres jævnligt, for rederierne går meget op i, at I skal sove godt og nyde jeres ophold til fulde. Nogle af de 5-stjernede rederier, tilbyder endda pudemenuer. Udover lækre kvalitetssenge er kahytterne/suiterne som minimum udstyret med et siddeområde og et moderne badeværelse med bruser. Nogle kahytter/suiter har endda badekar også. Størrelsen på de forskellige kahyt- og suitetyper spænder bredt over det komfortable til det luksuriøse til det ekstravagante. På mange skibe er der suiter på størrelse med en større lejlighed.

I kan vælge mellem udvendige kahyt/suitetyper, hvor I kan følge med i indsejlingen eller de mere prisvenlige, indvendige kahyttyper, der vender ind mod skibets centrale områder. Har I mulighed for det, anbefaler vi altid at bo med balkon. At kunne vågne op til en kop kaffe i fred og ro og nyde udsigten fra egen balkon er uvurderlig. Dertil er der balkonkahytter og suiter med særlig placering, butlerservice, ekstra serviceydelser og måske ekstra rettigheder i form af f.eks. bedre seating i restauranten eller fri adgang til spa. Det kan måske lyde en smule komplekst at vælge kahyt/suite, men som krydstogteksperter hjælper vi jer med at finde den helt rigtige løsning til jeres behov.

Xl Celebrity Edge Beyond Retreat Sundeck
XL Celebrity Edge Beyond Restaurant Eden
XL Celebrity Cruises Celebrity Reflection Spa Heated Chairs 1

#5 Afslapning til søs

Et krydstogt er skabt til jer, der elsker at blive forkælet, mens I venter på at ankomme til nye destinationer. Ombord kan I se frem til timelange spabehandlinger, dyp i pools og jacuzzier med udsigt over havet, kasino, live-musik, underholdningsshows og masser af sportsaktiviteter. Her venter jer caféer og loungebarer, der kan være stylet som tropiske haver og gastronomi fra verdens bedste køkkener. Rejser I som familie, kan de yngste medlemmer glæde sig til børne- og teenklubbernes mange aktiviteter, som kan være alt fra skattejagt til kokkeskole.

Nyhavn Rejser samarbejder med velrenommerede rederier i alle skibsklasser. Både små intime, næsten yachtlignende skibe med blot 112 passagerer og personlig butlerservice til nogle af oceanets største flydende landsbyer med op til 7000 passagerer, hvor I finder alt fra vandland til gokartbaner. Antallet af faciliteter og aktiviteter afstemmes naturligvis efter størrelsen og underholdningsprofilen. Tal med os om hvilken stemning og type faciliteter, I sætter pris på, og hvilke destinationer I drømmer om, så hjælper vi med at matche jer til det rette rederi og sejlrute. Jeg elsker at høre tilbage fra vores passagerer, hvordan de blev imponerede over deres krydstogt. 

XL Celebrity Edge Beyond Restaurant Cyprus
XL Krydstogt Celebrity Edge CEL BY Luminae Breakfast 1
XL Krydstogt Celebrity Edge CEL BY World Class Bar Cocktail 4

#6 Den kontantløse landsby

Minimum planlægning – maksimum overblik

De fleste rederier har en app, som bliver jeres hjælpende hånd hele krydstogtet igennem. Det er her I tjekker ind og får et godt overblik over skibets mange faciliteter og aktiviteter. I kan få indblik i skibets udflugtsprogram, det store udvalg af restauranter og en detaljeret spa-menu. Hos nogle rederier, så bliver jeres kreditkort tilknyttet til appen, så alt der ikke er inkluderet i krydstogtet, betales blot via appen. Appen er desuden en god hjælp ombord, hvor I kan følge med i alle aktiviteter fra dag til dag, hvilket også gælder dagsprogrammet for børneklubben eksempelvis. 

All inclusive med drikkepakke

På et krydstogt har I som regel fuld forplejning inkluderet på alle skibets restauranter, undtagen specialrestauranterne. Det er dog almindeligt at betale for drikkevarerne separat eller at tilkøbe en drikkepakke, hvorved I sparer en hel del. Den fås som oftest i en Classic version med udvalgte vine, spiritus, cocktails, juice, sodavand og alle typer kaffe og te. Hos de eksklusive rederier, så er alle drikkevarer med - champagne, cocktails, flere vine, special øl, smoothies m.m.

XL Krydstogt NCL Bermuda Ncl Brkwy Beach

7. Perfekt til generationsrejser

Af alle ovennævnte grunde, oplever jeg, at krydstogter bliver mere og mere populære som generationsrejser. Når man rejser som en familie med børn eller teenagere og måske med et sæt bedsteforældre eller to, så er der mange behov, der skal tilgodeses. På et krydstogt, kan alle bo i kahytter/suiter side om side, og der er aktiviteter for alle aldre og interesser. Der er alt fra vandsport, rutsjebaner, laser tag til dem der søger adrenalinsuset, spa, musik og udsøgt gastronomi til livsnyderne. For en familie er der en stor frihed i at være på krydstogt, alle kan lave det de ønsker, og familien kan samles i løbet af dagen til fælles aktiviteter, ispauser og måltider.

Ønsker I at vide mere om krydstogtrejser? Så læs om min generationsrejse (som krydstogtekspert) ombord på eksklusive Silver Dawn her eller om Familie Isaksens generationsrejse på Royal Caribbean her. De to blogs er et godt eksempel på, hvor forskellig stil, stemning og faciliteter er på de forskellige rederiers krydstogtskibe. Så tal altid gerne med os om hvad I søger, så booker vi jer det krydstogt, I ikke vil hjem fra. 

XL RCCL Oasis Pool And Sportszone Kids
Xl RCCL Oasis Class Ben And Jerry Icecream
XL Krydstogt Celebrity Solstice Klassen CEL SI Blue Hull Labadee 2

Find jeres perfekte krydstogt

Har I fået interessen vakt? Spørg vores krydstogteksperter om de bedste ruter og rederier, der passer til jeres ønsker eller søg efter krydstogtrejse her.

Savner I lidt inspiration til hvor krydstogtet skal gå hen? Så læs med her, hvor I kan læse om de hotteste destinationer, netop nu.

Xl Azamara Quest Sydney Harbor
Lars Damsbo

Rejserådgiver

Lars Damsbo

Lars Damsbo

Lars har over 30 års erfaring med rejser til hele verden. Først til lands og siden til vands. Der sker så meget nyt med såvel skibe som ruter, og for Lars betyder det konstant nye muligheder for at give jer en helt særlig oplevelse.

Lars har beskæftiget sig med rejser til Europa og Maldiverne siden 1990, og med utallige rejser dertil, er Lars en af fremmeste eksperter på området. Han lægger vægt på komfort i rejsen og masser af oplevelser. Selv har han ikke et foretrukket rejsemål, men indrømmer – hårdt presset – at han hidtil har haft de bedste rejseoplevelser på Maldiverne og i Mexico og Afrika.

Når Lars planlægger en rejse til jer, lægger han stor vægt på at finde det, der passer til jeres specifikke ønsker og behov – han er pålidelig og følger alt helt til dørs. Og hans medfødte nysgerrighed er med til at sikre de bedste oplevelser på rejsen.

Destination:‌‌ Maldiverne,‌ Europa,‌ Det Indiske Ocean,‌ Grækenland,‌ Italien,‌ Portugal,‌ Spanien,‌ Tyrkiet,‌ Mallorca

Rejseformer:‌‌ Krydstogt,‌ Strand og luksus

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres krydstogt

Tal med Nyhavn Rejsers krydstogteksperter om jeres ønsker til et krydstogt. Om den komfort, stemning og de oplevelser i land, I drømmer om. Hør om jeres muligheder på det tidspunkt, I gerne vil af sted - der er meget mere end de krydstogtrejser, I kan se her.

Vores rejserådgivere kender rederier, ruter og udflugter. De kender de enkelte skibe til mindste detalje. Og de kender aktuelle tilbud!

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.