Spændende dage i Sydney
I rejser til Australien fra Danmark og lander i Sydney dagen efter lokal tid. I lufthavnen står Nyhavn Rejsers lokale repræsentant klar til at byde jer velkommen og køre jer til det centralt beliggende Vibe hotel.
To udflugter i Sydney
Vi inkluderer to spændende udflugter i Sydney. På Sightseeing i The Rocks besøger I The Rocks, en bydel i Sydney, som betragtes som det moderne Australiens vugge. Her blev de første straffefanger landsat, og byen voksede herfra. I skal også på rundvisning i Sydney Opera House tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon.
Derudover, har I dage på egen hånd til at udforske en af verdens smukkeste storbyer. For Sydney har det hele - fantastisk gastronomi, barer, shopping, kunst, en stor Chinatown og ikke at forglemme ikoniske Bondi beach. Vil I opleve lidt af det australske dyreliv kan I lægge vejen forbi Taronga Zoo Sydney eller Sea Life Sydney Aquarium - der ligger tæt på jeres hotel ved Darling Harbour.