XL Japan Tokyo Fall Colours And Mt Fuji

Guide

Oplev Japans højdepunkter på eksklusivt cruise

af Pernille Kobberup

Forkælelse til søs og eventyr på land

Oplev Japan og Sydkoreas fascinerende og kontrastfulde
kulturer, hvor traditioner blomstrer side om side med
nutidens trends og fremtidens teknologi.

Besøger du Japan for første gang, kan et cruise være en fabelagtig genvej til at opleve alle de største seværdigheder. Du undgår begivenhedsløse transportdage til lands, og ankommer til højdepunkterne via søvejen. Mens det 4-stjernede skib Celebrity Millennium krydser Det Japanske Hav fra Tokyo til Busan og tilbage igen, nyder du tid ved poolen, restaurantmenuer skabt af Michelin-kokke, teaterstykker og livemusik, spabehandlinger eller en picnic på græsplænen på soldækket sammen med dine kære.

Det er en komfortabel form for rundrejse, hvor alt er planlagt og du behøver ikke at tænke på at pakke ud mere end én gang.

XL Japan Chureito Pagoda Mt Fuji Fujiyoshida Spring Cherry Blossoms
Xl Japan Kanazawa District Geisha Girls
Xl Japan Osaka Food Tour Octupus

Tokyo

Kulturmekka og neonjungle

Før skibet stævner ud, begynder det japanske eventyr med fire nætter på et 4* designhotel i Tokyos shoppingdistrikt, Ginza. Omgivet af eksklusive butikker, avantgarde-gallerier, cocktail- og sushibarer og tre metrostationer uden for døren, ligger millionbyen og dens attraktioner for dine fødder. Oplev alt fra det traditionsrige Kabuki-teater til karaoke og Kawaii-mode og afslut med en guidet foodietur med de klassiske izakaya-specialiteter.

XL Japan Restaurant (1)

Mount Fuji, Shimizu

Havnebyen med kunstmotivet

Shimizus pinjeskovsprydede kystlinje med Mt. Fuji tronende i baggrunden er et yndet motiv blandt japanske kunstnere. Besøges havnens populære fiskemarked er der mulighed for at smage på byens delikatesser, kirsebærrejer og frisklavet tun sashimi. Derudover anbefales rederiets udflugt til det fløjlsbløde Shiraito-vandfald og Fujisan Sengen Shrine fra år 806, der er på UNESCOs Verdensarvliste.

Xl Japan Shimizu Port View To Mountain Fuji Sunrise
Xl Japan Fujisan Hongu Sengen Taisha Prayer Signs
Xl Japan Fujinomiya City Fujisan Hongu Sengen Taisha Shinto Shrine

Osaka

Japans køkken

Osaka omtales ofte som "Japans køkken" på grund af sin rige kulinariske kultur og brede udvalg af lokale specialiteter. Madscenen kan udforskes i det historiske kvarter, Shinsekai, og i det livlige Dotombori District, der med dens blinkende neonlys, butikker, spillehaller og restauranter, er byens underholdningscentrum. Gå efter duften fra streetfoodboderne og prøv de lækre blæksprutteæbleskiver, takoyaki, og kålpandekager, okonomiyaki.

Xl Japan Osaka Food Tour Shinsekai People Night

Kyoto

Kejserens Japan

Kyoto er helt sin egen. Japans kulturelle hovedstad afspejler i høj grad det gamle Japan. Kejserens Japan. Med mere end 400 shinto-helligdomme og 1600 templer med dertilhørende zenhaver, traditionelle tehuse og geishaer, indfanger Kyoto på smukkeste vis essensen af japansk historie.

Specielt kan nævnes The Golden Pavilion (Kinkaku-ji), shogun-slottet Nijo Castle og Fushimi-Inari-Taisha Shrine, der med sin endeløse række af røde torii-porte danner en lang tunnel op ad Inari-bjerget.

XL Japan Kyoto Fushimi Inari Shrine Tori Gate Woman
XL Japan Kyoto Fushimi Boat Cherry Trees
XL Japan Kyoto Kyoto Imperial Palace Oike Niwa Zen Garden

Hiroshima

Den svævende Torii-gate

Historieinteresserede har mulighed for at mindes byens tragiske skæbne på Hiroshimas fredsmuseum, men en endnu større oplevelse venter ved Itsukushima Shrine på Miyajima Island. En lille færge bringer dig forbi den ikoniske, røde Toriigate, der nærmest svæver over vandet, før den orange shinto-helligdom kommer til syne. En udsigt, der er et postkort værdigt.

XL Japan Hiroshima Miyajima Itsukushima Shrine Sunset

Busan

Sydkoreas sommerhovedstad

Sydkoreas næststørste kosmopol, Busan, oser af skøn feriestemning og kystcharme. Hop på det ikoniske Sky Capsule-tog til Haedong Yonggungsa-templet, der ligger helt ud til havets brusende bølger eller følg street art-ruten i Gamcheon Culture Village, som mest af alt minder om en mindre Lego-landsby med fotogene gavlmalerier, kunstinstallationer, små butikker og caféer.

XL South Korea Busan Sunset Skyline
XL South Korea Cherry Blossom
XL Sydkorea Seoul Gyeongbokgung Palace Women In Hanbok Dress
Pernille 2022

Rejserådgiver

Pernille Kobberup

Pernille 2022

Pernille har være i rejsebranchen i over 20 år. Hendes ekspertområder er bl.a. Thailand, Vietnam og Sri Lanka – for ikke at nævne krydstogter, der er en af de rejseformer, som Pernille holder allermest af. Hun elsker at udforske nye krydstogtskibe, og forkæle sig selv med høj service og gastronomi – eller en god morgenmad på balkonen, mens dagens nye destination tegner sig i horisonten.

Pernille har også rejst meget i Østen, som hun altid vender tilbage til. Det er særligt den sansefulde natur, maden og de lokale befolkningers hjertevarme, der lokker, men der må også gerne være tid til forkælelse og strandferie undervejs. Hun elsker f.eks. at kombinere det nordlige Thailands autentiske og landlige ro med et par nætters storbyliv i Bangkok, inden turen går mod rendyrket afslapning på øen Koh Chang.

Når Pernille skræddersyer en rejse for jer, tager hun altid udgangspunkt i jeres ønsker – også alt det, som hun hører jer sige mellem linjerne. Det kan være en oplevelse eller et sted, som I ikke selv havde tænkt på eller hørt om. Pernille bruger sin egen erfaring og ekspertise til at tyde jeres drømme, så hun kan skabe den rejse, der er perfekt til netop jer.

Destination:‌‌ Asien,‌ Thailand,‌ Vietnam,‌ Sri Lanka,‌ Cambodja

Rejseformer:‌‌ Krydstogt

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.