Spis kaiseki på ryokan
En stor del af oplevelsen ved at bo i ryokan er måltiderne. Den særlige middag, kaiseki, var oprindeligt forbeholdt adlen og overklassen, og i dag er der stadigt tale om et meget eksklusivt måltid bestående af op til 15 sirlige anretninger, nøjsomt tilberedt med årstidens bedste ingredienser. Det mest ypperlige fåes måske på Beniya Mukayu; gastronomi på et særdeles højt plan!
Og måden, hver ret serveres på, er omgærdet af traditioner tæt forbundet med ryokan-kulturen og kaiseki. Her oplever I ægte omotenashi – en særlig form for japansk gæstfrihed, der bl.a. handler om at forudse gæstens behov, og som især praktiseres på ryokans.
Nogle ryokans har fælles spiseområder, mens andre serverer maden på værelserne. Ofte er vestlig morgenmad en mulighed, men vi opfordrer til at tage det som en oplevelse, når morgenmaden står på nudler eller sushi.
Så fat spisepindene og bered jer på enestående japanske specialiteter og traditionel madlavning, I ikke finder andre steder.