Eksklusiv ryokan i naturskønne omgivelser i Hakones skovrige nationalpark. Kai Sengokuhara er moderne arkitektur, varme kilder og stor gastronomi med udsigt til Mount Fuji.
Som kontrast til Tokyos hektiske storbymylder er der intet, der forstyrrer den ophøjede ro, I finder på Kai Sengokuhara. Skovklædte bjerge i miles omkreds omgiver denne eksklusive ryokan, der ligger afsides fra de mere turistede områder af Hakones enorme nationalpark. Arkitektonisk adskiller Kai Sengokuhara sig fra en traditionel ryokan med tre moderne bygninger forbundet af smukke passager i træ og glas, så I altid har udsigt til Mount Fujis tinde.
Kreativt retreat i Hakone Nationalpark
Lad nationalparkens fantastiske natur inspirere jer til kreativitet. Kai Sengokuhara er noget så sjældent som en ryokan med kunst-tema, udsmykket med værker af japanske kunstnere og komplet med workshops i japansk kunst og et atelier, som gæsterne er velkomne til at bruge.
I nationalparken ligger desuden flere kunstmuseer, heriblandt det anerkendte Pola Museum of Art, der ligger bare få minutters kørsel fra hotellet.
Onsen med varme kilder i skoven
Fællesbadning i varme kilder - onsen - er en stor del af oplevelsen ved at bo på ryokan. Med en overflod af varme, underjordiske kilder er Hakone et populært onsen-område, men få steder har så eksklusive og indbydende onsen-faciliteter som Kai Sengokuhara. De store indendørs- og udendørs badeområder er opdelt i en mande- og kvindeafdeling, adskilt af den luksuriøse Yuagari Lounge, hvor I bydes på forfriskninger. Her kan I også bestille afslappende shiatsu-massager.
Tjek ind på smukke, lyse værelser midt i nationalparken, stil skoene ved døren og træk i bløde, traditionelle kimonoer, også kaldet yukata.
Som en hybrid mellem traditionel ryokan og moderne boutiquehotel er de i alt 15 værelser og en enkelt suite på Kai Sengokuhara indrettet efter både japanske og vestlige forskrifter. Skydedøre af rispapir og tatami-måtter er traditionelt japansk, men I sover i vestlige senge fremfor på futon.
Alle værelser har desuden privat balkon eller terrasse med open air-bad, så I kan slappe af udendørs i jeres egen varme kilde.
Japansk velsmag
Forvent en overflod af overdådige anretninger og japansk velsmag på Kai Sengokuhara. I sand ryokan-stil serveres I op til 15 udsøgte kaiseki-retter i løbet af ét enkelt måltid. Retterne er ligeså kreativt og æstetisk anrettede, som de er velsmagende, og råvarerne, der bruges, er de bedste for årstiden og regionen. Morgenmad og aftensmad er inkluderet i opholdet, og det er ikke muligt at få vestlig mad.
Værelser med varme kilder

Kom dertil
Kai Sengokuhara ligger i uforstyrrede omgivelser midt inde i nationalparken, hvorfor det kan tage lidt tid at komme frem. Nærmeste større togstation er Odawara (ca. 30 min fra Tokyo), hvorfra det tager ca. 60-75 min med lokaltog og taxa.
Alt på denne rejse til Japan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Japan.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.