Xl Japan Fujinomiya City View Fuji Mountain Halo Top

Nyhavns Japan ad bagveje og omveje

Nyhavns Japan ad bagveje og omveje

14 dage fra 49.000 kr.

Kontakt Dorte

Tlf. 33 320 320

Autentiske oplevelser, japansk kultur og lokalliv bag facaden

Fra pulserende Tokyo og fortryllende Kyoto til stille vandreture i den historiske Kiso-dal og morgenbøn på det hellige Koyasan-bjerg, er dette rejsen for jer, som ønsker at opleve - og sanse - Japans kultur fra en autentisk og aktiv vinkel.

Glæd jer til

  • Sumobrydere og Tsukiji-fiskemarkedet i Tokyo
  • Vandretur i Kiso-dalen og lokalliv ved foden af Mt. Fuji
  • Cykelture og sake i Kyoto
  • At bo med munke i tempelbyen Koyasan
  • Hoteller og Ryokans; nøje udvalgte for deres atmosfære og beliggenhed

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Tokyo 3 nætter på Tokyo 3 Højdepunkter Oplev den pulserende storby, verdens største fiskemarked og prøv kræfter med at tilberede jeres egen sushi. Oplev den pulserende storby, verdens største fiskemarked og prøv kræfter med at tilberede jeres egen sushi.
Fujinomiya 1 nat på Fujinomiya 1 Højdepunkter Den lille provinsby Fujonomiya er kendt for sin skønne blanding af et ganske almindeligt japansk hverdagsliv, velbevarede traditioner, hævdvundne håndværksbutikker - og fantastiske udsigter til Mt. Fuji. Den lille provinsby Fujonomiya er kendt for sin skønne blanding af et ganske almindeligt japansk hverdagsliv, velbevarede traditioner, hævdvundne håndværksbutikker - og fantastiske udsigter til Mt. Fuji.
Kiso-Fukushima 2 nætter på Kiso-Fukushima 2 Højdepunkter Bo på en autentisk ryokan, gå den historiske Nakasendo-postrute, der i århundreder var hovedvejen mellem Tokyo og Kyoto. Bo på en autentisk ryokan, gå den historiske Nakasendo-postrute, der i århundreder var hovedvejen mellem Tokyo og Kyoto.
Kyoto 3 nætter på Kyoto 3 Højdepunkter Udforsk byens historie på en privat cykeltur og nyd den perfekte sake, smukke geishaer og tempelbyen Koyasan. Udforsk byens historie på en privat cykeltur og nyd den perfekte sake, smukke geishaer og tempelbyen Koyasan.
Koyasan 1 nat på Koyasan 1 Højdepunkter Oplev tempelbyen Koyasan, som er et af de helligste, smukkeste og mest fredfyldte steder i Japan. Oplev tempelbyen Koyasan, som er et af de helligste, smukkeste og mest fredfyldte steder i Japan.
Osaka 2 nætter på Osaka 2 Højdepunkter Smag på byen som er kendt som Japans kulinariske hovedstad fyldt med subkulturer, shopping og moderne kunst. Smag på byen som er kendt som Japans kulinariske hovedstad fyldt med subkulturer, shopping og moderne kunst.
Xl Japan Women Japanese Kimono Temple Garden Fall Autumn
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Berigende oplevelser og tid til fordybelse

På denne rundrejse har vi lagt vægt på, at I kommer under huden på nogle af de vigtigste aspekter af Japans rige og alsidige kultur samtidig med at I har tid at fordybe jer i landet på egen hånd og ikke mindst nyde de unikke hoteller og lokale ryokans, vi har fundet til jer.

Glæd jer til anderledes og autentiske oplevelser af japansk kultur i Tokyo, Kyoto og Osaka, men også til at besøge mindre kendte steder, væk fra mængderne og alfarvej, hvor I kommer tæt på hverdagslivet og oplever landets yndige natur, ikke mindst Mt. Fuji - fra sjældne og uforstyrrede vinkler. Og sidst men ikke mindst, venter der jer et helt unikt ophold på et buddhistisk tempel i det hellige bjergområde Koyasan.

Masser af indtryk

Jeres eventyr begynder i Japans blændende hovedstad Tokyo, hvor I skal opleve sumobrydernes hverdag med et besøg på en ægte ”sumo-stald” og en morgentur til byens legendariske Tsukiji-fiskemarked.

Fra Tokyo går turen videre til den lille by Fujinomiya ved foden af Mt. Fuji, hvor I både skal på kulturel vandring og tid til at opleve den lokale kultur – og nyde de store udsigter til Mt. Fuji - på egen hånd.

Fra Fujinomiya sætter i kurs mod den skønne Kiso-dal, hvor I bl.a. skal vandre på den historiske Nakasendo-postrute, inden turen igen går videre til cykelture og sake-smagning i Japans gamle hovedstad Kyoto.

Der er masser at opleve i Japans kulturelle hovedstad. Kyoto byder på 2000 templer og helligdomme, traditionelle tehuse, geishaer, Nishiki market og den imponerende shogun-fæstning fra 1603, Nijō Castle.

Efter Kyoto går rejsen til det hellige bjergområde Koyasan, hvor I bor på en såkaldt shukobu i et buddhistisk tempel. Her er det munke, som står for modtagelsen, maden og morgenbøn, som I er velkomne til at overvære.

Med fredfyldte Koyasan i sindet, drager I mod Osaka, hvor I fuldender jeres eventyr i Japans rebelske storby med den stolte madtradition.     

Xl Japan Ryokan Breakfast Food Tea
Xl Japan Hakone Owakudani Sulphur Fumes
Xl Japan Kyoto Gion Maiko Geisha
Det skal I opleve

Dagsprogram

Hos Nyhavn Rejser skræddersyer vi altid jeres rejse til Japan efter jeres ønsker. Opgrader f.eks. hotellerne til det ypperste, tag et par ekstra dage i bjergene eller i en af de spændende storbyer. Hør mere med jeres rejserådgiver – de er gode lyttere og husk, at vi først laver jeres endelige rejse, når I er helt tilfredse.

I rejser fra Danmark og ankommer i Tokyo dagen efter. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til det stilfulde designhotel The Gate Hotel Tokyo by Hulic 4*, hvor I skal bo de næste 3 nætter. Hotellet ligger suverænt placeret i hjertet af Tokyo, i det ikoniske butikskvarter, Ginza. 

Efter jeres ankomst, har vi arrangeret et velkomstmøde med en lokal, engelsktalende guide, som møder jer på hotellet for at give jer en personlig introduktion til jeres rejseprogram, aktivere jeres togpas, vise jer metrosystemet og lokalområdet samt svare på eventuelle spørgsmål I måtte have.

Xl Japan Tokyo The Gate Hotel Tokyo By Hulic Lobby Lounge Terrace Night
Xl Japan Tokyo The Gate Hotel Tokyo By Hulic Anchor Tokyo Night
Xl Japan Tokyo The Gate Hotel Tokyo By Hulic THE GATE Room

I dag vågner I op i verdens største by og til jeres første hele dag i Japan. Det er en fantastisk følelse. Senere på dagen kan I udforske Tokyo på egen hånd, men først skal I opleve noget helt særligt, som man ikke lige får lov til fra gaden – I skal besøge en ægte ”sumo-stald”, hvor Japans folkekære sumobrydere bor, træner og spiser. Sumobrydernes morgentræning begynder allerede kl. 7.45 og I skal selvfølgelig være med fra start.

Xl Japan Tokyo Sumo Training Preparation Ritual

Tokyo på egen hånd

I har mulighed for at tilkøbe frokost med sumobryderne og bagefter har I hele eftermiddagen til gå på opdagelse i nogle af Tokyos mange unikke kvarterer f.eks. Shibuya-disktriktet med bl.a. Omote-Sando-boulevarden, ’Tokyos Champs-Elysées’ og Harajuku-kvarteret, som er et ikonisk samlingssted og modemekka for japanske teenagere og tegneserieinspirerede ”cosplayers”.

I kan også slå vejen forbi design- og kunstkvarteret Roppongi, det ikoniske underholdningskvarter Shinjuku, historiske Asakusa med sine gamle gader, tehuse, barer og Tokyos ældste tempel -  og ikke mindst Ginza-området, tæt på jeres hotel, hvor I finder flere af Tokyos bedste butikker, stormagasiner og spisesteder.

Xl Japan Tokyo Shinjuku Town Area Neonlights People
Xl Japan Tokyo Harajuku Park Cosplay Woman Cartoon Dress Up
Xl Japan Tokyo Asakusa District Evening

Sushi er utvivlsomt en af Japans allerstørste og mest elskede eksportsucceser – og dem er der ellers mange af – og i dag skal I på en vis måde til kilden af det hele, nemlig Tokyos legendariske Tsukiji-fiskemarked, som ikke alene var verdens største fiskemarkked i en menneskealder, men også selve symbol på Japans kulinariske identitet. Det er her I skal spise morgenmad i dag. 

Selv om Tsukijis kommercielle marked og store fiskeauktion i 2018 blev flyttet et par kilometer længere sydpå til det gamle industriområde Toyosu, står det historiske ”ydre marked” stadig tilbage med sine små, hyggelige gyder, fiskebutikker, køkkenredskabsbutikker og små folkekære sushirestauranter, der får deres fisk direkte fra Toyosu om natten – friskere fisk og sushi, finder I med andre ord ikke mange steder.

Resten af eftermiddagen har I igen til at udforske Tokyo på egen hånd. Mulighederne er så godt som endeløse i verdens største by, men tal med jeres rejserådgiver, hvis I søger noget bestemt eller kunne tænke jer, at opleve noget helt specifikt.

Xl Japan Tokyo Tsukiji Fish Market Beef Sushi Street Food
Xl Japan Tokyo Tsukiji Fishmarket Vendors
Xl Japan Tokyo Tsukiji Fish Market Fresh Fish Fillets

Efter morgenmad, sætter I kurs med toget mod Fujinomiya ved foden af Japans ikoniske bjerg, Mt. Fuji. Den lille provinsby med godt 130.000 indbyggere er en skøn blanding af en ganske almindelig japansk provinsby, velbevarede traditioner, hævdvundne håndværksbutikker - og fantastiske udsigter til Mt. Fuji. 

Byen har en god, overskuelig størrelse og et gæstfrit tempo, som gør det nemmere at komme tættere på de lokale og øve jeres japansk – for kun de færreste taler engelsk i byen, som I først skal udforske med en lokal guide, inden I har resten af dagen og aftenen på egen hånd. I overnatter på en autentisk, lokal ryokan.

Xl Japan Fujinomiya City View Fuji Mountain Halo Top

I dag går turen videre med tog til Japans historiske Kiso-dal, hvor I skal bo de næste 2 nætter på den skønne og stemningsfulde ryokan Nukumorino-yado Komanoyu 3+*, som ligger bortgemt på en stille bjergvej midt i skoven. 

Det her er den ægte vare – en traditionel japansk ryokan med varme onsen-bade og kaiseki-køkken i fredfyldte omgivelser. Jeres tøfler og japanske kåbe, yukata, ligger klar til jer på værelset, og I har resten af dagen til bare at nyde roen og forkæle jer selv i de varme kilder.

Xl Japan Kiso Valley Nukumorino Yado Komanoyu Onsen Female

Efter en traditionel japansk morgenmad med bl.a sushi, miso-suppe, ris og æg, er det igen tid til at finde skoene frem, for i dag skal I tilbagelægge 8 km af den historiske Nakasendo-postrute, der i århundreder var hovedvejen mellem Tokyo og Kyoto – inden jernbaner og veje ændrede Japan for altid. 

Xl Japan Kiso Valley Nakasendo Trail Village Street

Glæd jer til en vidunderlig vandretur i dalene gennem skoveenge, bambuslunde og historiske bjerglandsbyer med brostensbelagte gader og smukke, traditionelle træhuse. Turen foregår på egen hånd og tager cirka 3 timer fra Magome til Tsumago.

Fra Tsumago går turen atter med bus og tog til jeres ryokan i Kiso-dalen. Måske til en velfortjent tur i de varme kilder? Ellers vil sultne maver sætte pris på det overdådige Kaiseko-måltid, der venter jer til aften. Dette er Japan, når det er allerbedst.

Xl Japan Kiso Valley Nukumorino Yado Komanoyu Room

I dag sætter I kurs mod Japans gamle kejserby og kulturelle hjerte, Kyoto, hvor I skal bo de næste 3 nætter på det skønne Noku Kyoto 3*+, der ligger lige ved Kejserparken og metroen og ikke langt fra Nijo Castle. 

XL Japan Noku Kyoto Room Interior
XL Japan Noku Kyoto Deluxe King
XL Japan Noku Kyoto Lobby Entrance

I har resten af dagen på egen hånd til at nyde hotellet og Kyoto – byen med mere end 2000 templer og shinto-helligdomme, hvoraf hele 17 er at finde på UNESCO´s verdensarvsliste. For ikke at nævne fantastiske haver, parker, tehuse, restauranter, spisehuse og gamle håndværksbutikker.

Gå ikke af glip af templerne, Byodo-In og Daigo-Ji – eller det imponerende hvide Nijo-slot. Og meget mere.  I kan også glæde jer til at udforske det historiske geisha-kvarter Gion-distrikt med byens ældste tehuse (ochaya), hvor chancen for at se en ægte geisha og hendes lærling (maiko) bevæge sig nærmest vægtløst gennem gaderne er rigtig god.

XL Japan Kyoto Fushimi Cherry Blossom

I dag vågner I op i Kyoto – det gamle Japans højborg og spirituelle hjerte. Det en skøn følelse. Der er så meget at se. Så meget at opleve og udforske. Så hvilken bedre måde at starte på, end med en guidet cykeltur til byens historiske bydele og mere hemmelige bagveje. 

Det er den perfekte introduktion til byen – og efter turen, er I velkomne til at beholde cyklerne indtil kl. 18 og udforske byen på egen hånd.

Xl Japan Kyoto Kyoto Bike Tour Wide Photo Of Bike

Sake regnes ofte for en slags japansk risvin, men det er lidt misvisende, og egentlig har tilblivelsen mere til fælles med ølbrygning – og så findes der selvfølgelig et væld af kvaliteter og typer, men én ting, som altid er afgørende, er kvaliteten af vandet, som sake brygges med. 

Men alt det og meget, bliver I klogere på i dag, når I om formiddagen besøger Kyotos legendariske Fushimi-kvarter, som er kendt for sit suveræne kildevand og i århundreder har været et centrum for sake-produktion i Japan. Glæd jer til at besøge flere traditionsrige bryggerier og spise frokost på en lokal restaurant. Resten af dagen, har I på egen hånd i Kyoto.

XL Japan Kyoto Fushimi Sake Sake Discovery Tour Pouring Sake
XL Japan Kyoto Fushimi Sake Sake Discovery Tour Restaurant
XL Japan wooden sake barrels

I dag begynder i dagen med en af Japans smukkeste togrejser, efterfulgt af en næsten 45 grader stejl kabelbane, der fører jer op til et af den hellige tempelby Koyasan, hvor I skal overnatte på tempel og opleve en autentisk, spirituel side af Japan. 

Koyasan er hovedsædet for Shingon-buddhismen, en vigtig buddhistisk sekt, der blev bragt til Japan af digtermunken Kobo Daishi i begyndelsen af 800-tallet. Shingon-buddhismen hører til diamantvejsbuddhismen, også kaldet tantrisk buddhisme, som er mest kendt fra Tibet. 

XL Japan Koyasan Danjo Garan
Xl Japan Koyasan Temple Monks
XL Japan Koyasan Kongobuji

Glæd jer til at gå på opdagelse i Koyasans stille gader, udforske områdets fabelagtige templer og ikke mindst opleve den utrolige og stemningsfulde Okunoin-kirkegård, hvor 200.00 munke ligger begravet. Sidst men ikke mindst, bor I på et tempel-herberg, en ægte shukobu med buddhistisk munkekøkken – ren vegetarisk, selvfølgelig – og morgenbøn ved solopgang.

XL Japan Koyasan Okunoin Graveyard

Efter morgenbøn og en buddhistisk morgenmad, går den smukke togtur ned ad bjerget til Osaka, hvor I skal bo de næste 2 nætter på Cross Hotel Osaka 3+* i centrum af byen. 

Osaka er Japans tredjestørste by og omtales ofte som landets kulinariske hovedstad, så I kan roligt glæde jer til lokale specialiteter som blæksprutteboller, den “japanske pizza” Okonomiyaki og et væld af andre delikatesser, som I ikke mindst finder i byens mindre formelle spiseteder, cafeer og boder.

Small Japan Osaka Cross Hotel Osaka Exterior 2

I det hele taget er Osaka på mange måder mere uformel og frisindet end store dele af Japan. Det vil I hurtigt fornemme, når I forvilder jer ud i byens gader og baggyder, som gemmer på mange små kreative overraskelser med en levende, moderne musikscene, alternative subkulturer, eksperimenterende kunst og en mere åben og kosmopolitisk atmosfære og kultur, der stadig er unik japansk. 

Det er med andre en skøn by, hvor I virkelig kan shoppe, spise og tage afsked med Japan på den bedste tænkelige måde – med god tid til at gå på opdagelse.

Xl Japan Osaka Food Tour View Of Skyline

Xl Japan Japanese Shoes People Traditional Clothes

Jeres eventyr i Japan er ved vejs ende og i dag flyver I fra Osaka til København, hvor I lander samme dag.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

På denne rejse har vi udvalgt en skøn blanding af stilfulde og topmoderne hoteller med traditionelle ryokans, som indfører jer i det bedste af Japan i fortid og nutid. I Tokyo bor I på stilfulde og særdeles velbeliggende The Gate Hotel Tokyo by Hulic 4*, mens I overnatter på en lokal familieejet ryokan i Fujinomiya. 

I Kiso-dalen bor I også på ryokan, denne gang med varme onsen-bade på Nukumorino-Yado Komanoyu 3*+, inden det er tid til at checke ind på Noku Kyoto 3*+ i Kyoto, efterfulgt af en overnatning på en autentisk shuboku i Koyasan og endelig det centrale Cross Hotel Osaka 3*+ i Osaka. 

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i DKK), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledigflykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. Ring vedr. priser over jul og nytår.

Dobbelt: v/2 personer, Enkelt: v/1 person i værelse, suite, kahyt eller villa.

Inkluderet

  • Fly fra København-Tokyo / Osaka-København
  • Lufthavnsskatter
  • Ankomstguide i Tokyo Lufthavn
  • Transport fra lufthavn til hotel i Tokyo
  • 3 nætter på The Gate Hotel Tokyo by Hulic 4*. Classy Room, inkl. morgenmad
  • Privat velkomstmøde i Tokyo
  • PASMO-kort til lokal transport med JPY 1.500 i kredit
  • 7 dages tog-pas (aktiveres på dag 5)
  • Oplevelse: Sumobryderens hverdag
  • Oplevelse: Sushi og shopping på Tsukiji-markedet
  • 2 dages oplevelse: Hverdagsliv og wagashi ved foden af Mt. Fuji
  • 2 nætter på Nukumorino-yado Komanoyu 3+*, Kiso-Fukushima. Japansk værelse, inkl. morgen- og aftensmad (Kaisiki)
  • Oplevelse: Vandring ad Nakasendo-postruten
  • 3 nætter på Noku Kyoto 3*+, Kyoto. Standard Room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Kyoto fra en cykelsadel
  • Oplevelse: Oplev kilden til Japans bedste sake
  • 2 dages oplevelse: Pilgrimstur til tempelbyen Koyasan
  • 2 overnatninger på Cross Hotel Osaka 3+*, Osaka. Superior Room, inkl. morgenmad
  • Transfer til Kansai Lufthavn
  • Personlig rejse-app og lomme-WiFi til hele turen
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Japan ad bagveje og omveje
RejseperiodeDobbelt
21.11.24 ‑ 30.09.2548.000‑53.000
01.10.25 ‑ 30.11.2551.000‑58.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
  • Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Japan

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Japan. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.