XL New Zealand Tiger Moth Airplanes 2

Bucket List

10 eventyrlige ture i små privatfly

Her er 10 bud på eventyrlige flyveture

At sætte sig ind i et lille privatfly og se verden fra oven er dybt fascinerende og meget intenst. Du er i nærkontakt med guider og piloter, mærker flyets bevægelser og kan se alt tydeligt og klart, når store scenerier åbenbarer sig lige under dig. Og du kan lande steder, du ellers aldrig ville komme på din rejse.

XL New Zealand Tiger Moth Tigermoth Flight

#1 I Tiger Moth veteranfly over Wanaka, New Zealand

At flyve i Tiger Moth veteranfly over Wanaka i New Zeland er måske det vildeste eventyr af dem alle. Det er så enestående og smukt. Du skubber selv propellen i gang og sidder forrest i det åbne cockpit. Der er vind i håret og masser af nostalgi. Husk at trække vejret!

XL Peru Nazca Lines
Xl Peru Nazca Lines Airplane
XL Peru Nazca Lines Desert Aerial View Airplane

#2 Flyv over Nazca-linjerne i Peru

Er det en abe, en edderkop eller en fisk i ørkensandet? Og er figurerne skabt af mennesker eller rumvæsener? Teorierne er mange om Nazca-linjerne i Peru. De skal selvfølgelig ses fra luften. Nazca-linjerne strækker sig over 80 km, og du flyver i to timer.

Xl USA California Biplane Airplane Over The Moon Tour

#3 Med fly til vinsmagning i Sonoma Valley, Californien

Få luft under vingerne over et af de mest idylliske vinområder i Californien, USA Du starter med at flyve i et biplane over Sonoma Valleys sirlige vinmarker. Bagefter besøger du flere vingårde og nyder en eksklusiv vinsmagning inkl. frokost på toppen af det ikoniske Moon Mountain.

Xl Usa Arizona Grand Canyon Dragon Corridor

#4 Se Hoover Dam og Grand Canyon fra luften

Du bliver hentet på dit hotel i Las Vegas, USA og oplever Hoover Dam, Lake Mead og Grand Canyon Western Rim fra et specialbygget Vista-fly med ekstra store vinduer. Se de spektakulære kløfter og klipper ved Guano Point og Eagle Point og nyd Colorado River, som har skåret sig ned i undergrunden.

Xl New Zealand Mt Aspiring Towards Milford Glacier Airplane

#5 Siberia Valley i New Zealand med fly, vandretur og speedbåd

Du sidder i et lille Cesna-fly. Under dig er Siberia Valleys sneklædte bjerge. Om et øjeblik lander du midt i den grønne dal. Du går ned mod det store træ, over en bæk og gennem dalen mod en flod. En speedbåds enorme motorer bryder stilheden. Den venter på dig. Lidt efter flyver du ad floden hjemad.

Xl USA California Channel Islands National Park Near Santa Barbara

#6 Santa Barbara fra luften og vinsmagninger på landjorden

Oplev Californiens kyst fra et fly med plads til tre og piloten. Du har udsigt til øerne i Channel Island Nationalpark og San Rafaels bjerge, mens du flyver over Santa Barbara. Santa Ynez’ vingårde inviterer til smagninger, så du stopper ved flere af dem og nyder gourmet picnic i det fri på vej hjem fra lufthavnen.

XL Canada British Columbia Vancouver Transportation Floatplane

#7 Med postflyveren til Salt Spring Island ved Vancouver

Posten skal ud. Også i Canada. Når landskabet består af hav, fjorde og klipper, er løsningen en postflyver. Flyv med fra Vancouver til hyggelige Salt Spring Island og hold udkig efter spækhuggere på vejen. Du vælger, om du vil med samme fly eller det næste tilbage. Her kommer posten ud flere gange om dagen!

XL New Zealand Fiordland Milford Sound Navigator Scenic1
Xl New Zealand Milford Sound Real Journeys Flying Mountains Landing
Xl New Zealand Milford Sound Boat Cruise Waterfall Real Journeys

#8 Milford Sound i luften og på vandet

New Zealands fjorde er legendariske for deres skønhed med rå klipper, tempereret rengskov og vandfald. Smukkest og mest afsides er Milford Sound. Oplev sceneriet først fra et lille fly og så på cruise tæt på vandfald og forbi sæler, pingviner og delfiner til fjordens munding.

Xl Maldives Soneva Fushi Resort Airplane Islands

#9 I vandflyver til resortet på Maldiverne

Når du rejser til Maldiverne, lander du i hovedstaden Male, hvorfra du ofte fortsætter i vandflyver. Piloterne har shorts og bare tæer, og atollerne under dig ligger som lysende, turkise cirkler i det dybblå vand med koralrev og hvide strande. En vidunderlig start og afslutning på ferien.

XL Botswana Herd Elefants Okavango Delta Africa

#10 Over Botswanas savanne og Okavango-deltaet

På safari i Botswana er transporten en oplevelse i sig selv. Ofte foregår det i små fly over savannen og Okavango-deltaet med udsigt til dyrene. Oplev det f.eks. på en ekspedition fra camps med maksimalt 3 luksustelte. Jeres safari i Botswana starter på en lodge på kanten af en dyb kløft ved Victoria Falls i Zimbabwe.

Xl Botswana Okavango Delta Balloon Safari

Vil du have luft under vingerne?

Tal med en rejserådgiver i Nyhavn Rejser, hvis du vil have luft under vingerne på din ferie og se verden fra oven. Alle rejser kan skræddersys ud fra dine ønsker. Hør også om spændende ture i luftballon og helikopter. God rejse!

Anny Stenvig

Rejserådgiver

Anny Stensvig

Anny Stenvig

Anny har stor erfaring med både gruppe- og individuelle rejser til Down Under. Hun har rejst Australien tyndt og besøger det storslåede land minimum en gang om året. Dertil er hun ekspert i New Zealand og dets storslåede natur. Hvert andet år kombineres Australien-rejsen med en tur til det eventyrlige land, der bl.a. byder på skøn kultur, vinområder, gletsjere og hvaler.

Der bliver også altid plads til at rejse til Italien og nyde kulturen og maden, ligesom Portugal også prioriteres, ikke mindst for sine skønne byer og mennesker. Derudover er nogle af Annys favoritrejsemål Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos), der altid overrasker med nye oplevelser.

Noget af det vigtigste for Anny, når hun planlægger en rejse, er at finde de bedste, atmosfærefyldte overnatningssteder og den skæve, sjove udflugt. Var det f.eks. noget at lande med helikopter på gletsjere eller vandre over rygende vulkaner? Rejsen sammensættes, så I får så mange fantastiske indtryk med jer hjem i bagagen som muligt – ud over nye, spændende og eksotiske smage af de forskellige landes køkkener.

Destination:‌‌ Australien,‌ New Zealand,‌ Vietnam,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Singapore,‌ Skotland,‌ Island,‌ Australien og New Zealand,‌ Europa,‌ Asien,‌ Italien,‌ Portugal,‌ Myanmar,‌ Cook Islands,‌ Stillehavet,‌ Fiji,‌ Færøerne,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Safarirejser,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.