XL Canada Whistler Helicopter Mountain View

Bucket List

Sådan finder du vej til verdens mest spektakulære helikopterture

Gennem de senere år er sightseeing med helikopter blevet et kæmpe hit i turismeindustrien, og har en given turoperatør endnu ikke fået øjnene op for helikopterturenes tiltrækningskraft, så er det kun et spørgsmål om tid.

For dig som rejsende betyder det stigende udbud, at det bliver sværere og sværere at skelne skidt fra kanel. Hvor er de virkelig magiske ture, hvor er turistfælderne, og hvad er det rette valg for dig?

Helicopter Cockpit Coast And Cape Town South Africa,

Det er jo bare en spiralvinge

Inden vi kommer til alt det praktiske, så lad os lige bruge et øjeblik på at forholde os til selve konceptet. For der er egentlig noget kedsommeligt, ja næsten dræbende over sådan en helikopter.

En hovedrotor og en halerotor snurrer rundt i et givent tempo og i en given vinkel og får en metalkasse til at løfte sig fra jorden. Et par pedaler, nogle styrepinde og et gashåndtag regulerer fremdrift og retning. Selve ordet helikopter betyder egentlig bare “spiralvinge” på græsk. Hvad er der så interessant ved det?

(Her træder jeg nok nogle helikopterentusiaster over tæerne, men for os almindelige dødelige er det altså ikke en særligt interessant konstruktion.)

Pilot In Helikopter

En vanedannende cocktail

Lige indtil du sætter dig op i den. Pludselig er helikopteren ikke bare en klump jern med hyperaktive antenner, men et mulighedernes instrument med et udsyn og en bevægelsesfrihed, der ellers er umulig at opnå.

En overordentligt vanedannende cocktail.

“Det er det her, alt det tekniske halløj handler om. Suset i maven. Nyt perspektiv på verden. Og frihed, endeløs frihed.”
David Rosborg-Larsen, Rejserådgiver
Xl Australia Queensland Whitsunday Island Whitehaven Beach Helicopter Tail

Hvorfor skal du op at flyve?

Hvis du stiller det spørgsmål nu, så er der en god chance for, at du ikke har prøvet en helikoptertur før. For når først du har prøvet det – suset i maven, når helikopteren letter, gispet, når du kommer helt tæt på ellers utilnærmelige steder, og måden hvorpå tiden på en gang står stille og flyver af sted, når du hænger vægtløs i luften – ja så er det eneste, du tænker på, når du lander, hvornår du kan komme af sted igen.

Ikke for helikopterens skyld

En helikoptertur er med andre ord ikke til at komme uden om, hvis du er på jagt efter det ultimative sug i maven i ferien.

Når det er sagt, skal du naturligvis ikke booke en helikoptertur bare for helikopterturens skyld.

Nogle steder oplever du bedst med båd. Andre steder skal du have vandresko på. Igen andre steder skal du med bil, cykel eller æselkærre. Du skal kun vælge en helikopter, når det er det eneste rigtige. For i sidste ende er det jo oplevelsen, det drejer sig om, ikke transportmidlet.

Arizona Helicopter Flight Over Horseshoe Bend Glen Canyon
“Du skal booke en helikoptertur, når det er den absolut bedste måde at opleve et givent område på.”
David Rosborg-Larsen, Rejserådgiver

5 vigtige spørgsmål

Inden, du sætter dig til rette med høreværn og harnisk på, er der en række praktiske forhold, som du skal have på plads.

  1. Er der styr på sikkerheden? Selv om reglerne for helikopterflyvninger er skrappe, er der altid risiko for at løbe ind i en mindre hæderlig turoperatører.
  2. Hvor bliver du placeret? Skal du have det fulde udbytte, skal du sikre dig en vinduesplads og allerhelst forsædet.
  3. Hvor mange flyvninger foretages der det sted, du vil se? Kvantitet er ikke kvalitet, og er der for trangt i luften, kan det være forstyrrende for oplevelsen – og ødelæggende for naturen.
  4. Guider piloten undervejs? Selv om det vigtigste er udsigten, tilfører indsigt i områdets geografi og historie oplevelsen en ekstra dybde.
  5. Hvordan forløber ruten, og hvor lang tid tager turen? Der kan være stor forskel fra udbyder til udbyder, og det kan være svært at gennemskue, hvor du får mest value for money, og om du er sikker på at komme forbi præcis det landemærke eller den bygning, du drømmer om at opleve.

Er du i tvivl, så rådfør dig altid med en ekspert, der har prøvet turene selv og kan sætte sig ind i dine drømme og hjælpe med at træffe den rette beslutning.

Xl Fiji Malolo Island Likuliku Lagoon Resort Overwater Bungalows

3 tips til en unik helikoptertur

Fordelen ved en helikoptertur er helikopterens mulighed for at bringe dig til områder, der ellers er komplet ufremkommelige. Dermed får du et perspektiv på en destination, der er helt unikt og helt dit eget.

Men med ca. 2 millioner sideforslag, når du søger på “helicopter trip” på Google, er det ualmindeligt svært at gennemskue, hvilke helikopterture der reelt kan leve op til dette, og hvilke der er vilkårlige, flyvende turistfælder.

Glem derfor alt om Google. Her får du i stedet 3 enkle tips til, hvordan du gør din helikoptertur helt unik.

1. Vælg klassikerne fra

Når det kommer til helikopterture, er Grand Canyon en af USA‘s topsællerter. Og der er også meget godt at sige om at se Grand Canyon fra luften, men nogen unik oplevelse er det bare ikke, når du skal stå i kø sammen med hundredvis af andre rejsende, der har fået samme idé.

Fortsæt i stedet nordpå til Glen Canyon i Utah. Her oplever du en helt anden geologisk dramatik – ikke mindst, fordi helikopteren lander midt i ingenmandsland, og du kan træde ud på den ikoniske klippeformation Tower Butte. Det kan Grand Canyon ikke hamle op med.

2. Gå efter det umulige

Jo mere ufremkommeligt et sted er, jo større er chancen for en fantastisk helikoptertur.

Et oplagt eksempel er Waimea Canyon på Hawaii, et af verdens mest fotogene steder, som er fuldstændig skjult undtagen fra luften. Eller Circle of Fire på Hawaii Big Island. Hvornår får du ellers lige mulighed for at kigge lukt ned i indret på en aktiv vulkan?

3. Tænk ud af boksen

En tur med helikopter behøver ret beset ikke være en udflugt, hvor du svæver 15 minutter over et begrænset område. Du kan lige så vel gøre helikopteroplevelsen til en del af transporten til og fra feriestedet.

Når du rejser til Six Senses Zil Pasyon på Seychellerne, kan du eksempelvis vælge at ankomme med lokalfly eller katamaranfærge – eller booke en privat helikoptertransfer. Og på Likuliku Lagoon Resort på Fiji er helikoptertransfer automatisk inkluderet i prisen.

Eller udnyt helikopteren til at komme på vandretur i et ellers svært tilgængeligt område som eksempelvis i Yoho Nationalpark i Canada.

Small Canada Yoho Ready For Heli Hiking

Nysgerrig efter mere?

Er du blevet sulten efter mere inspiration? Så se vores guide til verdens 13 smukkeste helikopterture – og del også gerne ud af dine egne erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Xl Australia Ayers Rock Helicopter Ayers Rock
David NY

Rejserådgiver

David Rosborg-Larsen

David NY

David har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i sammenlagt 20 år. Tidligere var Sydøstasien en favorit, hvor særligt Vietnam, Thailand og Malaysia har været gengangere. Disse lande er også blevet besøgt med familien i de senere år.

Senere rådgav David omkring rejser til Australien og New Zealand, men de seneste 14 år har fokus været på Nordamerika. Trods en verden af spændende destinationer bliver USA ved med at lokke med kontraster, smuk natur, storbyer og spændende mennesker. Gennem årene er det blevet til utallige rejser til bl.a. Florida, de klassiske sydstater, diverse ture til øst- og vestkysten, Rocky Mountain-regionen, Hawaii og Alaska m.m. USA bliver ved med at overraske.

David lægger stor vægt på rejsens rytme, når han planlægger en rejse. På et stort kontinent som Nordamerika er der mange fristelser, og mens nogle ønsker god tid og plads til fordybelse på rejsen, vil andre gerne opleve så meget som muligt på den givne tid.

Destination:‌‌ Canada,‌ USA,‌ Hawaii,‌ Alaska,‌ Nordamerika,‌ Seychellerne,‌ Frankrig

Rejseformer:‌‌ Skiferie,‌ Safarirejser,‌ Kultur og eventyr

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.