En tilbagetrækning fra hverdagen
I ordet retreat ligger en tilbagetrækning. En retræte. Muligheden for at trække stikket og fordybe sig i yoga, krop og sind. En tilbagetrækning fra hverdag og pligter, tanker og vaner – og ikke mindst en fremrykning mod yogaens gavnlige virkninger. Et retreat med yoga som fokuspunkt er nemlig langt fra en ferie. Det er en rejse med et højere formål – ønsket om at få det bedre og blive bedre. At få mere ud af tilværelsen og din yoga. Din smidighed, din fysik og din mentale styrke. Et knivskarpt fokus på yoga – støttet op af kost, behandling, undervisning, ro og vidunderlige omgivelser – er nemlig nok til at skabe mærkbare forandringer, selv på kort tid. Forandringer, der forhåbentlig bider sig fast.