Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Beachfront Pool Villa Pool

Sommer i Vietnam

Sommer i Vietnam

20 dage fra 45.000 kr. | BØRN fra 23.000 kr.

Kontakt Anny

Tlf. 33 320 320

Eventyr og barfodsluksus i Vietnam

Oplev Vietnams vidunderlige kultur og natur. Fra gadekøkkener og etniske minoriteter til naturscenerier og strandluksus på Six Senses Ninh Van Bay 5*. Inkl. spændende cykelture, 3 dages cruise og andre udvalgte udflugter.

Sommerferie i Vietnam for hele familien

Denne rejse vil i virkeligheden være en enestående oplevelse for alle, der elsker Østens kultur og levevis, men vi har yderligere taget særlige hensyn til børnefamiliernes behov med ekstra ro på samt børnevenlige udflugter og hoteller. Og ruten er lagt, så den passer perfekt til sommerferie i Vietnam.

En rundrejse i Vietnam er en fantastisk mulighed for at vise børnene andre kulturer og andre måder at leve på. Overalt bliver I mødt med en unik gæstfrihed, I kommer nemt omkring, og overalt venter nye indtryk. Og hvilket barn kan ikke lide nudelsuppe med kylling?

Glæd jer til

  • Udflugt til Hanois gadekøkkener og markeder
  • Cykeltur, kulturmøde med Muong-, Thai- og Hmong-folket og eco-lodge i Mai Chau-dalen
  • 3 dages cruise i Halong–bugten væk fra standardruten
  • Idylliske Hoi An med økologisk kokkeskole
  • Barfodsluksus i poolvilla på stranden
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Hanois gadekøkkener og markeder

I har hele 4 overnatninger på hotel med pool i Hanois gamle bydel. I skal bare træde ud af døren, så ligger oplevelserne klar. I har ikke bare god tid til at lande mentalt, I har også tid til at gå på opdagelse i byens overflødighedshorn af attraktioner. Vi inkluderer tur med guide til markeder og gadekøkkener.

På eventyr i Mai Chau-dalen

Mai Chau-dalen bor I på en charmerende eco lodge omgivet af rismarker og smukke bjerge. I fyldes med indtryk af lokal natur og kultur fra lokale danse til cykeltur til landsbyer beboet af Muong-, Thai- og Hmong-folk. Jeres børn oplever en ny og farverig side af verden og livet.

Cruise i Bai Tu Long-bugten

Halong-bugtens kalkstensklipper er et betagende skue. Men det er også et populært mål for alle, der rejser til Vietnam. Derfor skal I på et 3 dages cruise, der bringer jer videre til den lige så spektakulære Bai Tu Long-bugt, der ligger lige nord for Halong-bugten. Mens alle på de korte ture vender om, er I på smukke ture i kajak, udforsker store grotter og meget mere.

Romantiske Hoi An med økologisk kokkeskole

I den charmerende by Hoi An bor I på et dejligt hotel med pool, og byen inviterer til slentreture i de smalle gader med fine huse, masser af butikker, skræddere og ikke mindst dejlige restauranter. Om aftenen tændes de kulørte lamper i gaderne, og idyllen er fuldendt.

Lige uden for Hoi An dyrkes markedernes og restauranterne mange grøntsager, og I skal derud på en økologisk gård og lave mad med de friske råvarer. En oplevelse, der rammer både voksne og små hjælpere.

Barfodsluksus på Six Senses Ninh Van bay 5* 

De sidste 5 nætter af jeres sommerferie i Vietnam foregår i afslappet luksus ved en skøn strand. I bor i en poolvilla på Vietnams bedste strandresort få meter fra vandkanten. Slap af. Tal om rejsens mange oplevelser. Og nyd at være sammen.

 

XL Vietnam Halong Bay Dragon Pearl Boat
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Growing Plants
Trader Sells Vietnamese Dessert In Hoi An, Vietnam

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

Xl Vietnam Hanoi Tran Quoc Pagoda

Afrejse fra København mod Vietnam.

Xl Vietnam Hanoi Tirant Hotel Pool
Hotel pool, Tirant Hotel, Hanoi

I ankommer midt på dagen, bliver hentet i lufthavnen og bliver kørt til jeres hotel i centrum. Velkommen til Vietnam. Jeres rejse er i fuld gang. I har resten af dagen på egen hånd. Gå en første tur i gaderne og mærk stemningen, Hanoi er en fantastisk by.

Hanoi - Vietnams romantiske hovedstad

Vietnams hovedstad emmer af historie og liv, og den bugner med sanseindtryk og oplevelser. I Hanoi er det en oplevelse i sig selv bare at være der, at gå rundt og snuse, lytte og kigge. Duften af friske krydderurter spreder sig fra boblende gryder i de små gadekøkkener. Her er store og små markeder, butikker, værksteder og templer. Og I lærer hurtigt, hvordan man krydser en gade med en flod af scootere.

XL Vietnam Hanoi Hotel Tirant Rooftop Exterior
Hotel Tirant, Hanoi

Tirant Hotel 3*, Hanoi 

I skal bo 4 nætter på Tirant Hotel, der ligger centralt, så I bare kan træde ud af døren, når I skal på opdagelse i gaderne. Her er store familieværelser og nok så vigtigt især for børnene: En lille pool. Hanoi om sommeren kan godt være lun, og det er dejligt at vende hjem til en svalende dukkert, når man har været på udflugt. Morgenmad er inkluderet.

Livet leves på gaden i Hanoi. Man får indtryk af, at vietnamesiske cykler kan bære mere end en dansk lastvogn, og en scooter kan transportere flere personer end en dansk bus. Og overalt ser man de små plastikskamler og borde ved gadekøkkenerne. Det skal I udforske i dag.

Xl Vietnam Hanoi Streetfood
XL Hanoi Street Food Kitchen Vietnam
Xl Vietnam Hanoi Vendor Fish Selling Bike Aerial View

I bliver hentet på jeres hotel om morgenen, hvor vi anbefaler, at I nøjes med en let morgenmad på hotellet. For I skal da smage på gadekøkkenernes kreationer af f.eks. pho bo (nudelsuppe med oksekød) og pho ga (nudelsuppe med kylling). I kommer på en spændende rundtur, der også går til de farverige markeder, der desværre er ved at forsvinde. I følges med en engelsktalende guide, og der er indtryk for alle sanser.

I dag kan I fortætte med at udforske dejlige Hanoi i jeres eget tempo. Børnene vil elske det hektiske og kulørte liv i den gamle bydel, hvor I bor. En tur i Hanois berømte vanddukketeater vil være en sjov oplevelse for mindre børn, mens større børn måske vil synes mere om en tur på cykel rundt i byens landsbyagtige forstæder. Og ellers handler det bare om at slappe af og opleve sammen.

 

Xl Vietnam Hanoi Local With Bike Fruit

Læg også vejen forbi det fredfyldte Litteraturens Tempel med de smukke gårdhaver og nogle af byens templer fyldt med røgelse, ritualer og tradition. Slut dagen med en tur i pølen. I morgen går jeres rejse til Vietnam videre mod nye oplevelser.

Xl Vietnam Hanoi Gate To The Temple Of Literature

XL Vietnam Mai Chau Mai Chau Ecolodge Bar

De næste 3 dage bliver i selskab med grønne rismarker, frodige bjerge og små landsbyer. Fra Hanoi kører I lidt mod syd, inden I drejer fra hovedvejen og mod bjergområdet omkring den lille by Mai Chau, der ligger i den langstrakte dal af samme navn. I når byen via små kringlede veje, der går gennem små landsbysamfund beboet af forskellige etniske minoriteter.

 

Xl Vietnam Mai Chau Valley Local Woman Food Fire View Shadow

Mai Chau Ecolodge 3+*

I skal bo 2 nætter på den dejlige og fredfyldte Mai Chau Ecolodge. Det ligger midt i Mai Chau-dalen med udsigt over rismarker og frodige bjerge. Nyd de rustikke og charmerende rammer, en afkølende dukkert i poolen eller et smagfuld måltid i restauranten. I har et dejligt værelse bygget med omtanke af lokale materialer og I har morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet. Nyd fantastiske måltider med lokale delikatesser. Og at stå op til smuk natur, fred og ro.

XL Vietnam Mai Chau Mai Chau Ecolodge Ricefields

Cykeltur i Mai Chau-dalen 

Allerede få timer efter ankomsten til Mai Chau-dalen skal I på en spændende cykeltur, hvor også børnene kan være med. Ruten går ad støvede grusveje forbi rismarker, hvor der arbejdes med plov og vandbøffel, og gennem små landsbyer, der har det med at ligge ned ad skråningerne. En dejlig måde at komme tæt på det lokale liv.

Spændende kulturmøder med minoriteter

Opholdet i Mai Chau-dalen byder også på spændende møder med de etniske minoriteter, der præger området. I oplever lokale Muong og Thai danse den første aften, og dagen efter tager I på vandretur til en landsby beboet af Hmong-folket.

Xl Vietnam Mai Chau Valley Woman Weaver Village Clothes Handicraft

Nyd en rolig morgen på Mai Chau Ecolodge før turen går retur mod Hanoi. I har endnu en aften i den smukke gamle by, før turen går mod Halong-bugtens kalkstenklipper. Men det er først imorgen.

Xl Vietnam Mai Chau Valley Locals Morning Mist Ricefield Nature

XL Halong Bay Arial View Boats Vietnam

Turen til Halong-bugten starter tidligt på morgenen fra jeres hotel i Hanoi. Herfra kører I med minibus ud gennem morgentrafikken. Der er allerede godt gang i de mange små boder langs vejen, så der er masser at se på i takt med at by bliver til land, og stål og beton bliver til grønne rismarker.

Ca. 3 timer senere ankommer I til havnen, hvor I går om bord på junken Dragon Pearl til et cruise, der bringer jer væk fra standardruten til mere fredfyldte naturscenerier. Jeres 3 dages cruise i Halong-bugten bringer jer nemlig videre til den smukke Bai Tu Long-bugt. Her er bådene fra de korte ture for længst vendt om.

Xl Vietnam Halong Bay Dragon Pearl Cruise Ship Deck

Dragon Pearl 3+*

I skal sejle med og bo 2 nætter på junken Dragon Pearl, der har 11 dejlige kahytter, alle med havudsigt, så I kan nyde scenerierne fra I slår øjnene op om morgenen. Stemningen oser af det maritime med masser af træ overalt på det gode skib. Undervejs besøger I flydende fiskerlandsbyer, kan ro i kajak, deltage i BBQ på stranden og udforske en stor grotte.

Når i går i land dag 10, bliver I kørt til lufthavnen i Hanoi for at flyve til Danang. Her står Nyhavn Rejsers lokale repræsentant klar for at køre jer til den charmerende by Hoi An.

Xl Vietnam Hoi An Hotel Ancient House Pool And Garden View Room

Ancient House 3*, Hoi An

I skal bo 4 nætter på det dejlige Ancient House Resort i Hoi An. Resortet er skabt omkring en 200 årgammel privatbolig og byder på smukke værelser og en dejlig have med pool. Resortet ligger tæt på floden i den fredelige udkant af byen, som I kan gå eller cykle til. I har 2 værelser, der er forbundet med en dør. Morgenmad er inkluderet.

View On The Old Town Of Hoi An

Hoi An er en vidunderlig by. Den gamle bydel er på UNESCO's liste over verdens naturarv, og det forstår man til fulde, når man slentrer gennem de smalle gader med gallerier, cafeer, fantastiske restauranter, butikker, markeder og templer. Her er så hyggeligt. 

XL Hoi An Man Sleep In Boat Vietnam

Meget af livet udspiller sig langs floden og ved Den Kinesiske Bro, og om aftenen tændes de typiske vietnamesiske farvede lamper som romantisk gadebelysning. Her er et utal af skræddere og skomagere, der næsten har det hele færdigt, før I forlader butikken, så I kan sagtens nå at supplere garderoben.

XL Hoi An Evening Japan Bridge Vietnam

I har hele dagen på egen hånd, så der er også tid til en tur i poolen på hotellet og til bare at hygge. Glæd jer f.eks.til at smage den lokale specialitet Cau Lau eller forkæl jer selv med friskfangede taskekrabber og hummere krydret med chili, hvidløg, citrongræs og koriander og suppler med et glas koldt hvidvin. Velbekomme!

Xl Vietnam Hoi An Farm Green Garden Vegetables Fruits Flowers

I dag skal I ud og opleve et charmerende, økologisk landbrug ca. 3 km uden for Hoi An. I selskab af de passionerede ejere skal I udforske de skønne køkkenhaver, plukke jeres egne ingredienser og lære at tilberede jeres helt egen vietnamesiske frokost.

Small Vietnam Hoi An Farm Kitchen Guide Cooking

Landbruget blev etableret af en lokal ernæringsekspert, der beskriver hele projektet som en kærlighedserklæring til gode råvarer og lokalområdets madtraditioner. I har mulighed for at se, røre, smage og suge til jer af viden fra jeres kyndige vejledere, og ved frokosttid skulle jeres fem retter gerne stå klar. Nu mangler I bare at lave jeres egen økologiske juice med et udvalg af gårdens grøntsager og frugt. Velbekomme!

Senere bliver I kørt tilbage til jeres hotel i Hoi An, hvor I ankommer midt på eftermiddagen.

Xl Vietnam Hoi An Bike Tour Fisherman

I har nu endnu en dag til at nyde den smukke by eller til at tage på udflugter i omegnen. Måske skal tøjet fra skrædderen prøves og rettes til? Og der er ganske givet flere restauranter, der fortjener et besøg.

Hoi An ligger så tæt på stranden, at I kan låne cykler på hotellet og køre en tur hertil med afstikkere langs rismarkerne. I kan også tage på snorkelture til øer med koralrev. Ø-gruppen Cu Lau Cham kan nås på en dagstur. Tag alternativt ind i landet til de Unesco-beskyttede Chamruiner ved My Son. Og husk at nyde jeres smukke hotel.

Nu går jeres sommerferie i Vietnam fra charmerende byliv til afslappet barfodsluksus på Six Senses Ninh Van Bay ved stranden. I skal tidligt op for at nå morgenflyet fra Danang til Nha Trang. Fra lufthavnen er der ca. 1½ times transport med bil og speedbåd til Ninh Van Bay, hvor Vietnams bedste resort venter på at gøre den sidste uge af rejsen til noget ganske særligt.

 

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Beachfront Pool Villa Aerial

I skal bo 5 nætter i en beach pool villa med morgenmad inkluderet. Når båden lægger til ved den lille træmole, byder jeres personlige butler velkommen og kører jer til villaen i en lille golfvogn – elektrisk naturlig vis, for her på stedet går man, trods det luksuriøse islæt, meget op i bæredygtighed. Udforsk de økologiske haver og hør om resortets projekter for langurer og koralrev.

 

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Meditation

Oplevelse inkluderet hver dag

Vi inkluderer en valgfri oplevelse hver eneste dag under jeres ophold (over jul/nytår og kinesisk nytår kræver det dog min. 7 nætters ophold). Det kan bl.a. være 30 minutters massage, vietnamesisk kokkeskole eller picnic på stranden. Ring og hør mere.  

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Aerial Bay

Ved Six Senses Ninh Van Bays lange, private strand gemmer villaerne sig i den tropiske vegetation. Strandvillaerne er ikke meget mere end 20 meter fra vandet, og alligevel er de svære at få øje på, når man kommer sejlende fra fastlandet.

Vidunderlig strand omkranset af jungle

Bugten omkranses af enorme klippesten i hver ende, og bagtil rejser den frodige jungle sig stejlt op ad bjergsiden. Det er vidunderligt smukt, og så er det luksuriøst i bedste Robinson Crusoe-stil på den afslappede måde. 

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Restaurant Dining By The Bay
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Cinema Beach
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Hilltop Reserve Pool

Stor villa tæt på vandet

Børnene vil nyde at bo så kort fra vandkanten, og de vil elske at hoppe i den private pool. Heldigvis er der også god plads til dem i villaen, for samtlige strandvillaer består af to etager. Nederst er soveværelset med aircon og en stor dobbeltseng. Øverst er en åben stue med en kæmpe daybed, hvor der snildt kan sove 2 børn.

Den friske brise, der blæser let ind fra havet, sørger for en naturlig kølighed om natten, og myggenet sikrer mod insekter. De fleste lidt større børn vil elske det, og mindre børn kan sove på en opredning hos mor og far i soveværelset. Rejser I flere generationer eller familier sammen, så hør om overdådige villaer med flere soveværelser.

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Children Sand Castle

Skøn mad fra morgen til aften

Dagen starter med overdådig morgenmad. Hør eventuelt, om I selv må hente æg i hønsegården.Midt på dagen snupper I måske lidt let ved poolen eller får det bragt til villaen, og når dagen går på hæld, venter nye gastronomiske oplevelser, mens stjernerne tændes på himlen og faklerne tændes ved stranden. 

I har flere restauranter at vælge mellem, og på dem alle venter fortrinlig mad. Six Senses har stor fokus på sundhed og økologi. Glæd jer til deres friske juicer. Børn til og med 11 år spiser i øvrigt gratis på hovedrestauranten, når de følges med deres forældre (gælder buffet og børnemenu, og gælder ikke over jul, nytår, påske og kinesisk nytår).

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Breakfast
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay High Tea
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Wine Cave

Herfra fortsætter i med bil eller minibus til lufthavnen i Nha Trang. Sidst på eftermiddagen flyver I til Saigon, hvor I skifter fly og starter på den oversøiske rejse hjem. I ankommer til Danmark dag 20.

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Beach Picnic

Sidste dag på en eventyrlig sommerferie i Vietnam. Inden I begynder på hjemrejsen, har I dog stadig en halv dag til få nydt den sidste sol og taget en sidste svømmetur i det klare vand. Efter frokost er der afgang med resortets speedbåd, der sejler jer ind til ”fastlandet”.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Hanoi / Saigon-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne/hoteller/oplevelser i bil/minibus 
  • 4 nætter på Tirant Hotel 3*, Hanoi. Suite m/2 opredninger, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Hanois gadekøkkener og markeder
  • 3 dages oplevelse: Bjerge og rismarker i Mai Chau-dalen
  • 3 dages oplevelse: Dragon Pearl til Dragebørnenes bugt
  • Indenrigsfly Hanoi-Danang
  • 4 nætter på Ancient House Resort 3*, Hoi An. 2 værelser m/connecting doors, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Økologisk gårdbesøg og kokkeskole i Hoi An
  • Indenrigsfly Danang-Nha Trang
  • 5 nætter på Six Senses Ninh Van Bay 5*, Nha Trang. Beach Pool Villa, inkl. morgenmad
  • 1 gratis oplevelse hver dag på Six Senses Ninh Van Bay for 2 voksne og 2 børn (dog ikke i perioden over jul/nytår og kinesisk nytår, hvor der kræves min. 7 nætter)
  • Børn til og med 11 år spiser gratis fra børnemenuen på Ninh Van Bay (gælder ikke over kinesisk nytår, påske, jul og nytår) Første barn får ekstra seng andet barn sover i forædres seng.
  • Indenrigsfly Nha Trang-Saigon
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Sommer i Vietnam
RejseperiodeDobbelt
29.11.24 ‑ 14.12.2446.000‑48.000
15.12.24 ‑ 18.12.2457.000‑59.000
19.12.24 ‑ 05.01.2567.000‑77.000
06.01.25 ‑ 25.01.2553.000‑55.000
26.01.25 ‑ 02.02.2563.000‑65.000
03.02.25 ‑ 04.05.2548.000‑54.000
05.05.25 ‑ 26.06.2544.000‑47.000
27.06.25 ‑ 14.12.2546.000‑53.000
15.12.25 ‑ 18.12.2559.000‑61.000
19.12.25 ‑ 05.01.2671.000‑81.000
06.01.26 ‑ 25.01.2653.000‑55.000
26.01.26 ‑ 02.02.2666.000‑68.000
03.02.26 ‑ 05.04.2650.000‑54.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
WEB - Sommer i Vietnam, børnepriser (2-11 år)
Rejseperiode1. barn2. barn
29.11.24 ‑ 14.12.2423.000‑25.00023.000‑25.000
15.12.24 ‑ 31.12.2432.000‑34.00032.000‑34.000
01.01.25 ‑ 20.04.2523.000‑26.00023.000‑26.000
21.04.25 ‑ 30.09.2522.000‑25.00022.000‑25.000
01.10.25 ‑ 14.12.2524.000‑26.00024.000‑26.000
15.12.25 ‑ 31.12.2534.000‑36.00034.000‑36.000
01.01.26 ‑ 05.04.2624.000‑27.00024.000‑27.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda
  • Visum til Vietnam

Bemærk

En valgfri oplevelse hver dag  

Når I bor på Six Senses Ninh Van Bay inkluderer vi en valgfri oplevelse hver dag under jeres ophold. Dog min. 7 nætter henover jul, nytår og kinesisk nytår. Vælg bl.a. mellem følgende:
  • Vietnamesisk kokkeskole
  • Mousserende vin og lækre kanapeer serveret på terrassen i jeres villa
  • High Tea serveret på The Jetty
  • 30-minutters fodmassage i spaen
  • Guidet meditation eller yoga i spaen
  • Picnic på stranden
  • Guidet vandretur til smuk natur og dyreliv
  • Lokalt besøg på en fiske- og hummerfarm
  • Sejltur med lokal fiskebåd
  • 15 minutter på vandski med guide
  • Morgenmad serveret på sengen
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.