Vintereventyr på Svalbard
Den ultimative vinterrejse til Svalbard med alt inkluderet
Det er et helt enestående sted, en rigtig arktisk udpost, som I kan glæde jer til at opleve fra sin mest særegne og hårdføre side i de arktiske vintermåneder – og så er det også her, at I finder det charmerende og hyggelige Hotel Funken Lodge, hvor I skal bo fire nætter på jeres rejse til Svalbard.
Glæd jer til
- De største vinteroplevelser på Svalbard med privat guide
- At køre på snescooter til Tempelfjorden
- Svalbards snelandskaber og isgrotter med hundeslæde
- Nordlys og rensdyrgryde på Camp Barentz
- Alt inkluderet med arktisk gastronomi og håndplukkede restauranter
Oplev Svalbard om vinteren med Nyhavn Rejser - fra december til april
En rejse til Svalbard om vinteren er en rejse til en fjern og forunderlig verden af is, klipper og stjerner med enestående naturoplevelser, så langt fra verdens hast og jag, som man nærmest kan komme. Svalbard er en verden på de yderste frontlinjer af civilisationen – og særligt om vinteren, hvor den lange, arktiske nat og dens kolde greb lægger et tæppe af stilhed og uberørt skønhed over øgruppen, der ligger godt 1200 km nord for polarcirklen.
Glæd jer til et vintereventyr for livet med fascinerende fortællinger, barsk historie, sublim skønhed og en ophøjet ro, der giver perspektiv på livet. Det hele er tilsat god komfort, kyndige guides og unik, arktisk gastronomi – alt er inkluderet og I behøver kun, at læne jer tilbage og nyde det hele. Og med lidt held, oplever I også nordlyset danse over den klare, arktiske himmel – chancerne for at opleve vidunderet er nemlig allerbedst i de mørke vintermåneder.
Vi har håndplukket de bedste restauranter - alt er inkluderet
Det kan være en udfordring at få plads på de bedste restauranter på Svalbard. Derfor har vi planlagt og inkluderet alle måltider på denne rejse, hvor I bl.a. kan glæde jer til at opleve unik, nordisk gourmet på Restaurant Huset med rensdyr, ringsæl og rype samt ægte arktisk pelsjægermad tilberedt efter de bedste traditioner i Mary-Ann’s charmerende vinterhave.
Dagsprogram
I flyver fra København til Longyearbyen med mellemlanding i Oslo. Ved ankomst i Longyearbyen, bliver I hentet i lufthavnen af jeres private chauffør, som kører jer til Hotel Funken Lodge, hvor I skal bo de næste fire nætter.
At lande i Longyearbyen er en helt særlig oplevelse – en af de rejseoplevelser, hvor man med det samme ved, at det er et helt specielt sted på jorden, man befinder sig. Så langt væk fra den kendte verden. Helt ude på den yderste grænse af menneskehedens rækkevidde.
På opdagelse i Longyearbyen og arktisk gourmet
Efter I har pakket ud og set jer omkring på jeres hotel, kan I glæde jer til en frokost på Restaurant Nansen, inden I skal ud og hilse på de lokale på en byvandring i Longyearbyen, hvor der også bliver tid at besøge et lokalt kunstgalleri og det berømte Svalbard Museum, der fortæller hele Svalbards historie fra de tidligste hvalfangere til kulmineindustriens gyldne alder.
I dag venter der jer en af de mest autentiske og bevægende oplevelser, man kan få på Svalbard: En hundeslædetur under polarhimlen med picnic ved Turner-gletsjeren. Glæd jer til at møde Svalbards vidunderlige slædehunde – og til at gå på opdagelse i gletsjerens fortryllende isgrotter, mens jeres nye firbenede venner får en velfortjent frokostpause.
I løbet af eftermiddagen vender I tilbage til Longyearbyen, hvor I har tid på egen hånd, inden jeres arktiske middag er klar til at blive serveret på Restaurant Gruvelageret. Der er ikke noget som et godt og generøst måltid efter en lang dag på sneen - og det er lige, hvad der venter jer i restaurantens stemningsfulde og historiske rammer.
Svalbards historie og kultur er i høj grad forbundet til fortællingen om kulminerne og jagten på det sorte guld – og en rejse til Svalbard er ikke komplet uden et fascinerende besøg til den nedlagte kulmine Gruve 3, efterfulgt af et generøst måltid på Coal Miners Bar & Grill.
Det er den helt rigtige frokost og optakt til eftermiddagens vandretur til Larsbreen-gletsjeren, hvor I også skal på opdagelse langt inde i gletsjerens underjordiske verden af fortryllende, isblå passager og isgrotter.
I afslutter dagen med en velfortjent og velsmagende middag i Mary-Ann’s hyggelige vinterhave – Svalbards grønneste oase. Det er en livgivende verden af farver og liv, der giver trøst og fornyet håb efter de mørke minder og ubarmhjertige islandskaber. Større kontraster findes der næppe på Svalbard om vinteren.
En af de sjoveste og største oplevelser på Svalbard er at suse over de hvide vidder på snecooter – og på jeres sidste dag på Svalbard, har vi derfor arrangeret en vidunderlig heldagstur på snescooter, der bringer jer helt ud i de arktiske landskaber, over fjelde, langs frosne fjorde og forbi forladte jagthytter til den dramatiske Tuna-gletsjer. Det her er arktisk action-eventyr, når det er allerbedst.
En magisk afsked med Svalbard
I løbet af eftermiddagen, vender I hjem til Longyearbyen for senere at køre med bil ud til Camp Barentz. Nu er det tid til slippe gashåndtaget, sætte sig tilbage, hvile musklerne og få varmen ved bålstedet, mens I nyder en hjemmelavet rensdyrgryde i godt selskab med jeres værter.
Glæd jer til ægte vildmarkshygge med bålhistorier og knitrende ild - og ikke mindst gode chancer for at opleve vilde dyr og nordlys. Det er kun en passende afslutning på jeres arktiske eventyr. En magisk afsked med et magisk hjørne af verden, som kun de færreste er heldige at opleve.
Jeres eventyr på Svalbard er ved vejs ende. Efter morgenmad, bliver I hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Danmark med mellemlanding i Oslo.
Det skal I opleve på jeres rejse
Enestående naturoplevelser med privat guide
Fra ture med snescooter over sneen og hundeslædeture under polarhimlen til nordlys på Camp Barentz og vandreture på gletsjere, kan I glæde jer til en række enestående oplevelser, der bringer helt ind i Svalbards barske natur, tæt på hverdagslivet og tilbage gennem øgruppens spændende historie.
Vi har på denne rejse også lagt vægt på, at I oplever det hele med god komfort og kyndige guides, så I får mest ud af jeres rejse og trygt kan nyde den helt specielle stemning og de mange, unikke oplevelser, som er Svalbard.
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
- Fly København-Longyearbyen via Oslo t/r.
- Transport mellem lufthavn og hotel t/r.
- 4 nætter på Funken Lodge 4*, Longyearbyen. Dobbeltværelse, inkl. morgenmad
- Oplevelse: Oplev Longyearbyen i fortid og nutid
- Oplevelse: Oplev Svalbard med hundeslæde
- Oplevelse: I fodsporene på Svalbards helte
- Oplevelse: På gletjservandring til Svalbards isgrotter
- Oplevelse: På snescooter til Tempelfjorden
- Oplevelse: Nordlys og rensdyrgryde på CampBarentz
- Oplevelse: Minehistorier og ærlig mad på Gruvelageret
- Oplevelse: Smagen af Svalbard på Huset Restaurant
- Oplevelse: Rensdyrsteak og aftenhygge i Mary-Ann's vinterhave
WEB - Vinter på Svalbard | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
21.11.24 ‑ 31.03.25 | 29.000‑34.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Måltider og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
Bemærk
- Kontakt os, hvis I ønsker en eller flere dage i Oslo
Vi skræddersyer jeres rejse til Svalbard
Hos Nyhavn Rejser skræddersyer vi altid rejsen efter jeres ønske. Vores rejser til Svalbard foregår med fly fra København med mellemlanding i Oslo, hvor I f.eks. har mulighed for at forlænge jeres rejse med flere spændende oplevelser. Hør mere med jeres rejserådgiver.