XL Argentina Handmade Texture From Salta

Praktisk information om Celebrity Cruises

Vigtigt at vide om Celebrity Cruises

Herunder finder I information, som er vigtig for jer at vide, når I har bestilt et krydstogt med Celebrity Cruises hos Nyhavn Rejser.

Online check-in

Ved at gennemføre online check-in slipper I for papirarbejde i havnen og kan dermed starte jeres ferie tidligere. Tjek ind ved at registrere jeres oplysninger på Celebrity Cruises' hjemmeside, før I rejser, dog ikke senere end fire arbejdsdage før afrejse.

Dette skal I have ved hånden, når I gennemfører online check-in:

  • Bestillingsnummer
  • Skibets navn
  • Afrejsedato
  • Pas
  • Kreditkortoplysninger

Hvordan tjekker vi ind på skibet?

Hvis I har gennemført online check-in på Celebrity Cruises' hjemmeside, skal I medbringe et underskrevet print af jeres "Xpress Pass" samt jeres identifikationspapirer og gå til Xpress-området i krydstogtterminalen. Her bliver jeres papirer kontrolleret. I får også udstedt jeres Sea Pass, som fungerer som ID- og nøglekort til jeres kahyt under rejsen. Kortet bruges også til indkøb ombord på skibet og viser, hvilket dæk og bordnummer I skal spise ved i hovedrestauranten.

Hvis I ikke har gennemført online check-in, tager I jeres billet (Guest Ticket Booklet) og jeres pas med jer og viser det til personalet i krydstogtterminalen, som hjælper jer med check-in. I kan gå ombord, når I har udfyldt alle nødvendige formularer, og når I har fået udleveret et Sea Pass. For at gøre ombordstigningen så nem og hurtig som muligt, anbefaler vi, at I gennemfører online check-in i god tid, inden I rejser, dog ikke senere end fire dage før afrejse.

Check-in her.

Transfer er som udgangspunkt ikke inkluderet i jeres rejse, men kan nemt arrangeres. Kontakt vores rejseeksperter for mere information.

Tidspunktet for ombordstigningen på det aktuelle krydstogt er angivet på jeres billet. Hvis I ikke er ombord mindst 90 minutter før det planmæssige tidspunkt for afgang, antages det, at I ikke skal med på krydstogtet. Bestillingen vil da blive betragtet som annulleret, og I vil ikke være berettiget til nogen tilbagebetaling af købesummen udover tilbagebetaling af skatter/afgifter.

Kan vi nægtes ombordstigning?

Skibets ledelse har ret til at beslutte, om en person kan nægtes ombordstigning. Dette kan ske i tilfælde, hvor der er fare for jeres egen og/eller andre gæsters sikkerhed. Årsager kan være sygdom med en høj risiko for smitte, uanstændig opførsel, manglende rejsedokumenter eller andet, der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man rejser.

Udover dette har skibet regler for, hvordan man bør opføre sig overfor andre gæster ombord og om, hvordan man overholder såvel sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige regler. Hvis nogen skulle overtræde disse regler, kan skibsledelsen beordre den rejsende og vedkommendes rejsefæller om straks at forlade skibet ved næste havn. Man hæfter selv for de ekstra omkostninger, som dette kan medføre. I kan læse mere om Guest Conduct Policy i Guest Services Directory i jeres kahyt eller spørge personalet i receptionen ombord.

Sikkerhedsprocedurer

"Muster drill" er en obligatorisk sikkerhedsøvelse for alle gæster og besætningsmedlemmer ombord. Alle skal kende til nødsignaler og vide, hvordan man skal gebærde sig i en nødsituation. International Convention of Safety of Life at Seas (SOLAS) har retningslinjer, som kræver, at der udføres en sikkerhedsøvelse senest 24 timer efter, at skibet er sejlet fra afrejsehavnen.

Sikkerhedsøvelsen ombord på Celebrity Cruises' skibe gennemføres 30 til 60 minutter før skibet sejler fra kajen på afrejsedagen. Sikkerhedsøvelsen foregår hovedsageligt på engelsk, men informationerne er også tilpasset gæsternes nationaliteter samt de sprog, der tales i de områder, som skibet sejler i.

Hvad må I ikke medbringe ombord?

Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, stearinlys, våben (herunder knive, lommeknive, Leatherman osv.), proptrækkere, kaffemaskiner/elkedler, elektriske transformere, brændbare væsker, sprængstoffer (såsom fyrværkeri), amatørradioudstyr, hockeystave, rusmidler, sakse og skateboard/surfbræt.

Påklædning ombord

Når I rejser på et krydstogt med Celebrity Cruises, bør I medbringe både fritidstøj, som I kan have på om dagen, og lidt pænere tøj til aftenbrug. Passende tøj til aftenbrug vil være afslappet men pænt (casual) i form af kjole/bukser med overdel for kvinder og bluse og bukser for mænd. Pænere tøj (smart casual) betyder kjole eller buksedragt for kvinder og blazer for mænd. Ved formel påklædning (formal) anbefales cocktail- og lange kjoler for kvinder og jakkesæt med slips eller smoking for mænd.

Hvad med elektrisk udstyr og tøjvask?

Spændingen i det elektriske ledningsnet ombord er 110/220 V. I skal selv medbringe de adaptere, I eventuelt får brug for. Hårtørrer findes i alle kahytter og tøjvask mod gebyr. For mere information og priser, spørg kahytspersonalet.

Kan vi kontaktes udefra ombord?

Gæsterne ombord kan nås via telefon men bemærk, at opkald til og fra skibene er dyre. Ring til skibet via tlf.: 001 732 335 3285. Hav enten American Express, Visa-kort eller MasterCard tilgængeligt for betaling. Opkald koster omkring 8 dollars pr. minut plus de eventuelle afgifter, som jeres telefonselskab opkræver. Bemærk venligst at prisen for tjenesten kan ændres uden varsel. Skibene har også internetcaféer, hvor I har mulighed for at koble jer op. Udgifterne trækkes fra jeres Sea Pass-konto.

Hvilke regler er der for rygning ombord?

Der er stort set røgfrit på alle Celebrity Cruises' skibe, men der findes enkelte områder på skibene, hvor det er tilladt at ryge cigaretter, cigarer, elektroniske cigaretter og pibe. Alle teatre, barer, restauranter og kahytter er dog helt røgfri. Det er også forbudt at ryge på kahyttens balkon. Cigaretskod må aldrig kastes over bord men skal bortskaffes i de dertil indrettede, specialdesignede beholdere i rygeområderne. Vær venlig at respektere rederiets rygepolitik og følge de gældende regler ombord.

Bemærk at rygepolitikken også gælder på udflugter og aktiviteter, som rederiet arrangerer i land. For køb og brug af tobak ombord er der en aldersgrænse på 18 år. For mere information, kontakt personalet ombord.

Hvilke regler er der for alkohol ombord?

Der kan købes alkohol i alle barer og restauranter ombord på skibet. Aldersgrænsen er 21 år på krydstogter, der udgår fra Nordamerika. Aldersgrænsen er 18 år på krydstogter, der udgår fra Europa, Asien, Australien og Sydamerika. Alkoholiske drikkevarer må ikke medbringes ombord. Medbragt alkohol vil blive konfiskeret.

Indkøbes alkoholiske drikkevarer undervejs på krydstogtet, vil de blive opbevaret separat og leveret til jeres kahyt på den sidste aften af krydstogtet.

Hvad indgår i prisen?

Prisen for krydstogtet inkluderer:
  • Skræddersyet service med én medarbejder pr. to passagerer
  • Indkvartering ombord
  • Krydstogtet
  • De fleste måltider inkl. gourmetmiddag
  • Udvalgte drikkevarer
  • Aktiviteter ombord
  • Motionsrum
  • Bibliotek
  • Drikkepenge
Også om bord (mod ekstra betaling):
  • Spa med fuld service
  • Skønhedssalon
  • Shopping
  • Kunstgallerier/auktioner
  • Udflugter
  • Personlig træner/holdtræning
  • Børnepasning
  • Visse drikkevarer og cocktails
  • Specialrestauranter
  • Private udgifter såsom udflugter, restaurantbesøg (på specialrestauranter), fotos, AquaSpa etc.

Hvordan betaler vi for indkøb ombord?

Valutaen ombord er den amerikanske dollar, USD. Alle skibe har et kontantfrit system, Sea Pass. En Sea Pass-konto sættes op i jeres navn og tilsluttes et godkendt kredit- eller betalingskort som sikkerhed (Visa-kort, MasterCard, Discover og American Express accepteres).

I vælger selv, om I vil betale med USD eller jeres egen lokale valuta. Sidste dag på krydstogtet modtager I en specificeret opgørelse af jeres konto i jeres kahyt, så I kan kontrollere beløbene. Det kan være, at visse transaktioner foretaget på den sidste aften ombord ikke indgår i afregningen. Disse vil blive tilføjet til den endelige regning.

Bemærk venligst at skibene har deres egen valutakurs, som kan afvige en smule fra valutakursen, som jeres bank følger. Ved en del af faciliteterne ombord såsom kasinoet bruger I ikke jeres skibskonto. Her betaler I i stedet kontant.

Alle skibe har en hæveautomat ombord (hævegebyret er på 5 USD pr. hævning). Bemærk at der i nogle tilfælde kan opstå reservationer på det kreditkort, I har tilknyttet jeres konto ombord på skibet. Disse reservationer foretages for at kontrollere, at der er dækning på kortet.

Når slutregningen for jeres indkøb ombord er betalt, ophæver Celebrity Cruises reservationen. Derudover kan kortudstederen også annullere reservationer i sit system. Dette kan tage 7-14 hverdage, og Celebrity Cruises kan ikke påvirke behandlingstiden. Når kortudsteder har ophævet de reserverede beløb, har I straks adgang til pengene igen.

Hvordan fungerer et med drikkepenge om bord?

På alle skibe gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonale for god service. Bestiller I jeres krydstogt hos Nyhavn Rejser, indgår drikkepenge a ca. 12 USD pr. dag i prisen. Et servicegebyr på 18% pålægges alle regninger for drikkevarer og skønhedsbehandlinger og trækkes automatisk fra jeres Sea Pass-konto.

Hvor og hvornår kan vi spise ombord?

Alle måltider ombord er inkluderet i prisen. Der er to forskellige seatings for spisning i hovedrestauranten samt Select Dining, som betyder, at I selv kan vælge, hvornår I ønsker at spise. Mere information kan fås ved forespørgsel. Det ønskede middagstidspunkt skal angives ved bestilling.

Bemærk venligst, at der ikke er nogen garanti for anmodninger, der vedrører specifikke spisetider og siddepladser, men Celebrity Cruises gør sit allerbedste for at opfylde jeres ønsker.

Cirkatidspunkter for måltider (tiderne kan variere afhængigt af sejlrute):

Morgenmad: kl. 7.30-9 (free seating)
Frokost: kl. 12-13.30 (free seating)
Middag: kl. 18.15 (tidlig seating) og kl. 20.30 (sen seating)

Hvis I ønsker at være mere fleksibel eller mere afslappet klædt, serveres der også måltider på andre restauranter ombord. Kontrollér jeres daglige program for det aktuelle udvalg og åbningstider. Der serveres kontinental morgenmad i kahytten på bestilling kl. 7-10.

Roomservice er til rådighed døgnet rundt. Gæster, der bor i suite, kan bestille den fulde menu til hvert måltid, som så bliver serveret i suiten. Forespørgsel om specialmad skal ske på tidspunktet for bestilling eller mindst 45 dage før afrejse. Celebrity Cruises gør alt for at imødekomme disse behov. De kan dog desværre ikke tilbyde vegansk eller lakto-vegetarisk kost.

Celebrity Cruises' drikkevarepakker

Krydstogter bestilt fra 9. december 2020 og indtil videre:
For krydstogter med afrejse i perioden fra 9. december 2020 og indtil videre indgår en drikkevarepakke Classic samt rederiets wi-fi-pakke Surf for alle personer i kahytten i samtlige kahytkategorier.

For gæster, der bestiller Iconic Suite, Edge Villa, Penthouse Suite, Reflection Suite, Royal Suite, Signature Suite, Sunset Suite, Celebrity Suite eller Sky Suite indgår drikkevarepakken Premium samt lommepenge til at bruge ombord – beløbet varierer alt efter krydstogtets længde. For person 1 og 2 i suiten indgår også wi-fi-pakken Stream, og for person 3 og 4 indgår wi-fi-pakken Surf.

I drikkevarepakken Classic indgår vand, sodavand og juice samt kaffe og te. Derudover indgår øl, vin og udvalgt spiritus til en pris af op til 9 USD/glas. I får også op til 15% rabat ved køb af en hel flaske vin eller champagne.

I drikkevarepakken Premium indgår vand, sodavand og juice samt kaffe og te. Derudover indgår øl, vin og udvalgt spiritus til en pris af op til 15 USD/glas. I får også op til 20% rabat ved køb af en hel flaske vin eller champagne.

Wi-fi-pakken Surf giver jer internetadgang og tillader enkle funktioner som at surfe på nettet og sende mails eller sms'er via webbaserade applikationer.

Wi-fi-pakken Stream giver jer adgang til at surfe på nettet og sende mails, billeder og sms'er via webbaserade applikationer, opdatere sociale medier, streame film og musik samt at benytte f.eks. Skype eller FaceTime.

Obs! Drikkevarepakker må ikke deles mellem personer og inkluderer ikke drikkevarer i gavebutikker, minibaren og roomservice. Aldersgrænsen for alkohol ombord er 18 eller 21 år alt efter krydstogtets rute. Indholdet i drikkevarepakkerne kan blive ændret. Lommepenge til at bruge ombord kan ikke anvendes i kasinoet og vil bortfalde kl. 22 på krydstogtets sidste aften, hvis beløbet ikke er blevet brugt.

For at få mest muligt ud af jeres krydstogt anbefaler vi jer at tage på flere udflugter. Celebrity Cruises arrangerer en bred vifte af organiserede ture. Disse kan bestilles online på Celebrity Cruises' hjemmeside senest fire arbejdsdage før afrejse.

I kan også bestille udflugter ombord, såfremt der er plads. Bemærk venligst at tidspunkterne for udflugterne kan ændres løbende, og udflugter kan også blive annulleret, hvis der ikke er nok tilmeldte.

Læs mere om hvordan I bestiller jeres udflugter her (siden er på engelsk).

Er der aldersbegrænsninger på vores krydstogt?

Spædbørn skal være mindst 6 måneder for at komme med på et krydstogt. På nogle ruter er minimumsalderen 12 måneder. Minimumsalderen, 12 måneder gælder også hvis krydstogtet omfatter 3 eller flere sammenhængende dage på havet. Alderen beregnes fra krydstogtets første dag. Ingen personer under 21 år kan rejse på et krydstogt eller bo i egen kahyt uden at være ledsaget af en forælder/værge eller en anden ledsager på minimum 21 år.

Gæster på under 18 år, som rejser sammen med en forælder/værge, skal bo i en kahyt ved siden af eller lige over for den voksne ledsagers kahyt. 

Celebrity Cruises påtager sig intet ansvar og giver ingen godtgørelse for eventuelle omkostninger, udgifter eller tab, der kan hægtes op på den mindreårige eller den, der betaler for krydstogtet eller enhver anden person, der rejser sammen med den mindreårige. Nogle faciliteter ombord har aldersbegrænsninger. Yderligere information om faciliteter med aldersbegrænsning findes i det aktuelle program, som er tilgængeligt i receptionen eller bliver leveret til jeres kahyt.

Hvilke regler gælder for børn, som rejser uden forældre/formyndere, eller børn, som har andet efternavn end deres forældre eller værge?

Gæster under 18 år, som rejser med forældre med et andet efternavn end barnets i passet, skal kunne fremvise fødselsattest, som beviser forældreskab. Voksne, som rejser med gæster under 18 år, som de ikke er forældre til, skal kunne fremvise barnets pas (og eventuelt visum), en underskrevet bekræftelse fra en af barnets forældre/værge på, at barnet har tilladelse til at rejse med denne person, en kopi af denne forælders pas og barnets fødselsattest. En notarielt bekræftet attest (underskrevet og stemplet af en fagperson, for eksempel en advokat, læge eller fredsdommer) skal også kunne fremvises ved indtjekning. Attesten skal også indeholde en udtrykkelig tilladelse til, at barnet kan få medicinsk behandling, hvis der skulle opstå en situation, hvor en læge vurderer, at barnet har brug for omgående behandling.

Obs! Disse regler gælder også, når barnet rejser med slægtninge eller venner. Alle dokumenter skal være på engelsk og skal medbringes ved indtjekning på havnen på afrejsedagen.

Hvilke faciliteter er der for familier med børn?

Børneklubben Celebrity X Club arrangerer gratis aktiviteter for børn og unge mellem 6 måneder og 17 år. I klubberne for de allermindste, Tumling Time (under 3 år) skal forældrene deltage i aktiviteterne sammen med børnene. For andre aktiviteter skal børnene være mindst 3 år gamle og kunne gå uden ble. Mere detaljeret information og tidspunkter findes i dagsprogrammet, som ligger i jeres kahyt.

Celebrity Cruises beder forældrene om ikke at lade børn lege uden opsyn på dækket, i loungerne eller på dansegulvet, især om aftenen. Børn har ikke adgang til visse dele af skibet som f.eks. kasinoet. Blebørn må ikke bruge pools/boblebade (selv ikke med badeble på) pga. de amerikanske sundhedsmyndigheders regulativer. Forældre til små børn anbefales at medbringe deres egen babymad, bleer og hygiejneprodukter til børn.

Barnesenge tilbydes på anmodning og afhængigt af tilgængelighed. Bemærk dog at gulvpladsen i kahytten er begrænset. Børnepasning kan normalt arrangeres mod et gebyr. Minimumsalderen for børnepasning i kahytten er 12 måneder (personalet kan ikke tilbyde bleskift).

Aktiviteter og aldersbegrænsninger (alderspolitikken kan variere på de forskellige ruter):

Solarium: 16 år
ClubX: 3-18 år (ikke blebørn)
Teater: børn under 16 år ledsaget af en voksen
Boblebade: børn under 16 ledsaget af en voksen
Motionsrum: 16 år
Aqua Spa (behandlinger): 18 år
Natklub/diskotek: 18 år
Barer: 18 år (mindre de ledsages af en voksen)
Alkohol: 21 år
Kasino: 18 år

Hvad gør vi, hvis vi bliver syge ombord?

Der findes et sundhedscenter ombord, som er bemandet med en kvalificeret læge og mindst en sygeplejerske. I betaler selv for udgifterne til eventuelle medicinske ydelser. Vi anbefaler derfor, at I har en fuldt gyldig syge- eller rejseforsikring, og at I gemmer alle kvitteringer som dokumentation i forbindelse med et eventuelt forsikringskrav. Bemærk at sundhedscentret er underlagt amerikansk lov, og at prissætningen for lægebesøg, medicin og udstyr afspejler dette. Priserne kan derfor variere fra, hvad I er vant til derhjemme. Sundhedscentret udsteder søsygetabletter efter behov.

Er der formelle krav til gæsternes helbredstilstand?

Kontakt jeres læge og bed om råd og information om de helbredsmæssige regler, der gælder på de rejsemål, I skal besøge på jeres krydstogt. I er selv ansvarlige for at undersøge, om I har alle de nødvendige vaccinationer, og at alle vaccinationspapirer er korrekte.

Når I rejser på et krydstogt, skal I i medicinsk og fysisk henseende være i stand til at rejse. I bør også sikre jer, at rejsen ikke vil udgøre nogen fare for jer selv eller for andre passagerer. Ved bestillingen (eller snarest muligt efter bestillingen, hvis tilstanden indtræffer, efter I har bestilt jeres krydstogt) skal I skriftligt informere Nyhavn Rejser om eventuelle medicinske eller fysiske forhold, der kan kræve behandling eller pleje under krydstogtet, eller som på nogen måde kan påvirke jeres krydstogt (herunder brug af ydelser og udstyr). Opgiv venligst så mange detaljer som muligt.

Er det nødvendigt med en rejseforsikring?

Celebrity Cruises anbefaler alle passagerer at have en gyldig rejseforsikring. Kontakt jeres forsikringsselskab for at få flere oplysninger om, hvilken forsikring I har brug for.

Gæster med særlige behov

Nogle af Celebrity Cruises' skibe har kahytter, der er specielt indrettede til gæster med funktionsnedsættelse. Kørestolsbrugere skal selv medbringe deres egen kørestol. Fremkommeligheden varierer. Visse betingelser (for eksempel brug af tenderbåd til at komme i land) kan forhindre kørestolsbrugere i at komme i land i visse havne. Gæster med funktionsnedsættelse eller andre medicinske tilstande skal kunne klare sig selv ombord eller rejse med nogen, der kan give den nødvendige assistance. Celebrity Cruises beklager og forbeholder sig retten til at afvise en person, der rejser på trods af, at personens fysiske eller mentale tilstand ikke tillader det, eller hvis han eller hun kan have brug for mere pleje, end rejseledsagere eller personalet ombord kan tilbyde.

Krydstogter og graviditet

Det er kun tilladt for gravide at tage på krydstogt med Celebrity Cruises frem til og med uge 23 i graviditeten. Det er vigtigt, at I selv undersøger rederiets regler, inden I bestiller jeres krydstogt. Læs mere på Celebrity Cruises hjemmeside.

Myg og insekter i Caribien

Når I går i land, anbefaler vi, at I beskytter jer mod myg og andre insekter med myggemidler samt lyst tøj med lange ærmer og ben.

I vil få kuffertmærker udleveret til jeres kahyt en af de sidste dage ombord. Skriv jeres navne, hjemmeadresse og eventuelle oplysninger om flyrejse tydeligt. Pak kufferterne og sæt dem uden for kahytten på det angivne tidspunkt på den sidste aften af krydstogtet. Skrøbelige, vigtige og værdifulde genstande samt eventuel medicin skal pakkes i håndbagagen.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.