XL French Polynesia Bora Bora Hammock Otemanu Mountain

Guide

Guide: Fransk Polynesien - Hvor bountydrømme bliver til virkelighed

Hvor bountydrømme bliver til virkelighed

Der findes steder i verden, hvor udsigten er så bedårende, at du bliver i tvivl om du drømmer. Et sted, hvor kridhvide sandstrande mødes af glitrende, azurblå laguner og fløjlsgrønne vulkantoppe. Og hvor du bydes velkommen med blomsterkranse og smil, der varmer helt ind i sjælen.

XL French Polynesia Bora Bora Otemanu View

Det tager et døgns tid at nå frem til Fransk Polynesien. Men så er du til gengæld ankommet midt i Paradis. Til et vulkanskabt ørige, der tryllebinder alle sanser. Til duften af vanilje og tropefrugt. Til et melodisk soundtrack af ukulele og conch-skaller. Til en polynesisk kulturarv med traditionsrige danse og ceremonier, der hylder forfædrene og naturen. Fransk Polynesiens i alt 118 øer er som skabt af drømme, hvor hver ø byder ind med lidt forskelligt. Typisk starter rejsen på hovedøen Tahiti, men derefter går turen til de mindre og mere uberørte øer. 

Xl French Polynesia Bora Bora Spottet Eagle Ray Snorkeling
XL Four Seasons Bora Bora French Polynesia BOB Fourseasons Cpr Don.Riddle
XL French Polynesia Iva Oa, Marquesas Islands, French 208397288

Første stop Bora Bora

Bora Bora lever op til alle forestillinger om Paradis. Idyllisk som et landskabsmaleri med stærke farvekontraster. Mount Otemanu, den karakteristiske vulkantop, står som en grøn juvel over en næsten selvlysende turkis lagune, hvor små øer, kendt som motuer, nu huser nogle af Bora Boras skønne hoteller. Det kan være svært at forlade Bora Bora, men det anbefales alligevel, at du på rejsen kombinerer Bora Bora med et eks. et besøg på vaniljeøen Taha’a og ørigets uspolerede grønne oase, Nuku Hiva.

XL French Polynesia Bora Bora Otemanu and palmtrees

Vaniljeøen Taha’a

Sydøst for Bora Bora ligger den mindre turistede ø, Taha'a, i folkemunde kendt som Vaniljeøen. Øens klima sikrer vaniljeorkidéen optimale vækstbetingelser, men det er langt fra alt, hvad Taha’a har at byde på. Udover øens vaniljeplantager findes flere arkæologiske levn fra tidligere tiders krige mellem kongerne af Bora Bora og Raiatea, og du kan også smage på gylden rom på Rhumerie Mana'o, et af øens små lokale romdestillerier. Snorkler du i lagunen, er der stor sandsynlighed for at møde alt fra sommerfuglefisk til havskildpadder og 2 meter lange tun.

Xl French Polynesia Tahaa Island Society Islands Beach Palm Trees

Nuku Hiva - Eventyrernes oase

Nuku Hiva, er den største af de afsidesliggende Marquesas-øer, der ligger ca. 3 timer nord for Tahiti. Mest af alt minder den uspolerede ø om en kulisse fra Jurassic Park; et kuperet terræn med vulkaner, dybe kløfter og slugter, regnskov, frodige dale og verdens tredjehøjeste vandfald, Hakuai. Oplev naturens mange facetter på en 4WD-køretur eller udforsk den til fods ad de mange veletablerede vandrestier. I bugterne kan du flere steder snorkle med de fredelige hammerhajer og de mere sky dværgspækhuggere. Øen rummer desuden flere arkæologiske levn, ceremonielle pladser og store tiki-skulpturer, der afbilleder polynesiske guddomme og forfædre, som vogter over og beskytter lokalbefolkningen.

Uanset om du gribes mest af den hjertevarme kultur eller den utæmmede naturskønhed, får du her de bedste tips til resorts og oplevelser, du ikke må gå glip af.

Xl Cruise Paul Gauguin Cruises Nuku Hiva Off Road Safari Trip

Four Seasons Resort Bora Bora 5+*, Motu Tehotu

Det ultimative resort på den ultimative paradisø

Fredfyldt og romantisk. Four Seasons’ 100 m2 store lagunevillaer svæver som en sommerfugl over Bora Boras azurblå lagune, der gemmer på alt fra koralhaver til ørnerokker og farvestrålende tropefisk. Det femstjernede luksusresort er ikke blot gennemført stilrent, det byder også på uspoleret udsigt over den majestætiske vulkan, Otemanu. Du bor på kanten af koralrevet med egen pool og direkte adgang til den magiske undervandsverden, og kan se frem til ekstraordinær service, eventyrlig gastronomi på tre restauranter og skræddersyede aktiviteter, som inkluderer alt fra sunset-cruises til hiking, helikopterture og polynesisk massage med regenererende essentielle olier tilført 24-karat guld. Det ultimative luksusophold.

XL Four Seasons Bora Bora French Polynesia Aerial View 3
Small French Polynesia Four Seasons Bora Bora In Villa Dining
Small French Polynesia Four Seasons Bora Bora Beach Palms

Helikoptertur til Tupais hjerte

Stig ombord i helikopteren og glæd dig til en helt spektakulær panoramaudsigt over Bora Bora og den hjerteformede nabo-atol, Tupai. Fra luften ses, hvordan strandsandet svøber sig som et hvidt bånd om den hjerteformede atol, som gemmer på en glitrende, safirblå lagune i midten. Der er magi i luften.

XL Bora Bora & Tupai Helico Scenic Flight Tours From Bora (©G.Lebacon)
“Farver er drømmenes sprog. Citat: Paul Gauguin.”

Le Bora Bora by Pearl Resorts 4*, Motu Tevairoa

Laguneluksus ved Bora Boras bedste strand

Le Bora Bora giver et imponerende vue over Otemanu-vulkanen. Resortets i alt 108 rummelige værelser og villaer er nænsomt flettet ind i resortets stedsegrønne tropehave, på den silkebløde strandbred og i et vingeformet mønster i lagunen. Arkitekturen holdes i en moderne, polynesisk stil, hvor alle designelementer - om det er de store gulv-til-loft vinduer eller glasgulvet ved sengekanten i lagunevillaen – har til formål at invitere lys, grøn vegetation eller glimt af lagunelivet ind i rummet. For naturen er en vigtig del af den polynesiske kulturarv. Forvent ypperlig gastronomi på resortets tre restauranter, eksklusive dråber i vinbaren, velgørende spabehandlinger og skønne aktiviteter såsom paddleboarding, snorkling i koralhaven og katamaransejlture. Og alt til en tilgængelig pris, for Bora Bora.

XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl
XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Pool Ow Villa (5)
Small Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Aerial 4

Hvor Robinson Crusoe møder Jacques Cousteau

Når du tjekker ind i en af Bora Boras lagunevillaer ligger snorkelmasken klar. For Fransk Polynesien er lige så vidunderlig under havets overflade som over. De lune, krystalklare laguner og det omkransende hav byder på koralrev med mere end 800 forskellige kulørte fiskearter, delfiner, rokker, havskildpadder, revhajer - og fra juli til oktober kommer der pukkelhvaler for at kælve i det krystalklare vand. Der venter en fantastisk undervandsverden ud for alle øer, men Bora Boras neonblå lagune forbliver en klar favorit.

XL French Polynesia Dolphin Center Animals

The Brando 5+*, Tetiaroa

Et royalt gemmested

Følelsen af at være omgivet af ultimativ skønhed starter allerede i luften; som det lille privatfly nærmer sig Tetiaora-atollen, lige nord for Tahiti. Atollen lyser op som en magisk cirkel af grøn frodighed, hvide strande og en turkisblå lagune. Her venter et fuldt ud bæredygtigt, CO2-neutralt resort skabt af skuespilleren Marlon Brando i et forsøg på at bevare atollens uspolerede skønhed. Det fredfyldte luksusresort byder derfor ikke på motoriseret vandsport, men hver dag inkluderes en afslappende spabehandling eller en sæsonbestemt oplevelse som eks. dybhavsfiskeri eller hvalsafari. Med blot 35 overdådige strandvillaer er The Brando forbeholdt de få. Det er stedet, hvor stjerner både ses på nattehimlen og ved nabobordet i restauranten. Og du kan glæde dig til alt fra japansk teppanyaki til sofistikeret fransk-polynesisk fine dining, der inkorporerer de nyeste gourmetteknikker. Ja, selv en kongelig ville føle sig forkælet her.

Fun fact: Barack Obama skrev dele af sit memoir ” The Promised Land”, da han opholdt sig en hel måned på Le Brando.

XL French Polynesia Tetiaroa The Brando Spa Aerial
XL French Polynesia Tetiaroa The Brando Aerial
XL French Polynesia Tetiaroa The Brando Couple Snorkling Copyr Tim Mc Kenna

Le Taha'a by Pearl Resorts 5*

Resortperle med polynesiske aktiviteter

Eksklusivt og intimt. Efter en kort sejltur på 35 minutter fra Raiateas lufthavn ankommer du til Le Taha’a på privatøen, Motu Tautau, der deler lagune med Raiatea. Se frem til uforstyrret øliv langt fra storturismen. Som medlem af Relais & Chateaux kan du glæde dig til bæredygtig luksus, der emmer af hjertelig gæstfrihed og et stort katalog af udflugter og autentiske oplevelser. På Le Taha’a kan du eks. lære polynesisk træskæring, at spille ukulele eller den traditionelle dans. Resortets tre restauranter serverer alt fra snacks til delikatesser fra det fransk-polynesiske køkken, mens Tāvai Spas udsøgte velværebehandlinger genskaber harmonien mellem krop og sind. Uanset om du bor i en af resortets i alt 58 lagune- eller strandvillaer, er privatlivet sikret, så du kan overgive dig til følelsen af at være landet i et øde paradis.

XL French Polynesia Tahaa Le Tahaa By Pearl Resorts IMG 8989
XL French Polynesia Tahaa Le Tahaa By Pearl Resorts Le Taha'a Canoe Breakfast Hero
XL French Polynesia Tahaa Le Tahaa By Pearl Resorts Pool

Oplevelse på Taha'a

Sorte perler og Vaniljemanden Brian

Den polynesiske vanilje er et af verdens mest eftertragtede krydderier og sin vægt værd i sølv. Vaniljeorkidéer håndbestøves og blomstrer kun tre måneder om året, hvorefter hver vaniljestang masseres 15 gange under indtørringen. På denne ø-rundtur i 4WD besøger du den danske vaniljeproducent Brian, der står for størstedelen af Fransk Polynesiens eksport og får mulighed for at smage på det søde køkkens vigtigste ingrediens.

Derudover besøges perlefarmen i øens lagune, hvor der dyrkes nogle af Fransk Polynesiens fineste sorte dybhavsperler. Oplev den magiske transformation, når perleøsters forvandler sandkorn til formfuldendte kulturperler.

XL French Polynesia Taha'a Vanilla Vanilla Pods

I kontakt med naturen

I Fransk Polynesien går tradition og historie hånd i hånd med den moderne livsførelse. Naturen og forfædrene æres gennem ceremonier og traditionelle skikke. Ørigets økonomi afhænger primært af turismen til Bora Bora og Tahiti, fiskeri og landbrug, samt eksportvarer som vanilje og sorte perler.

XL French Polynesia Tahaa Le Tahaa By Pearl Resorts Tiki

Le Nuku Hiva by Pearl Resorts 3*

Afslappet østemning i Jurassic Park-natur

Midt på en frodig bjergskråning med uhindret udsigt over Taiohae-bugten ligger det lille lodgeresort, Le Nuku Hiva. Resortets 20 komfortable bungalows er alle dekoreret af marquesiske kunstnere og danner et perfekt udgangspunkt til at udforske øens mange vandrestier og naturattraktioner. Fra resortet fører en gangsti dig ned til sandstranden og til den mindre kystby Taiohae, som både gemmer på tiki-skulpturer, markeder med kunsthåndværk og den smukt udsmykkede Notre Dame-katedral, hvis kunstværker afspejler øens kultur og religiøse historie.

Tilbage på resortet kan du afslutte dagen med en solnedgang ved poolkanten eller lokale specialiteter i den hyggelige restaurant. Glæd dig til et autentisk og afslappet ophold, i harmoni med den marquesiske livsfilosofi.

XL French Polynesia Nuku Hiva Le Nuku Hiva By Pearl Resorts Pool Aerial Hero
XL French Polynesia Nuku Hiva Le Nuku Hiva Food & Beverages
Small French Polynesia Nuku Hiva Le Nuku Hiva Room Interior Bed

Oplevelse

Katamarantur i himmelske farvande

Blå kirugfisk, stribede anemonefisk og papegøjefisk stimler sammen foran snorkelmasken. Djævlerokker svæver forbi. Sorttippede revhajer zig zagger i det fjerne. Oplev et 4-dages luksuriøst katamaraneventyr fra Raiatea til Bora Bora, hvor der sejles gennem lagunerne til vaniljeøen Taha’a og over åbent hav til lagunen ved Bora Bora med flere snorkelstop undervejs. Bortset fra kok og kaptajn, har du båden for dig selv og kan se frem til hyggelige aftener på dækket med frit udsyn til mælkevejen, der strækker sig som et lysende bånd hen over Polynesiens stjerneklare nattehimmel.

Xl French Polynesia Bora Bora Catamaran Tahiti Yacht Charter Boat
Xl French Polynesia Bora Bora Catamaran Tahiti Yacht Charter Family
Xl French Polynesia Bora Bora Catamaran Tahiti Yacht Charter Women Sunbeds

Krydstogt med M/S Paul Gauguin

Sejl Paradis rundt på et flydende boutiquehotel

Oplev en perlerække af polynesiske øer ombord på det eksklusive skib, M/S Paul Gauguin, der bringer dig og blot 330 andre passagerer forbi øer som Huahine, Taha’a, Moorea og Bora Bora. Når dagsprogrammet ikke står på udflugter, nydes udsigten over det turkisblå hav og de frodige vulkanlandskaber fra egen balkonkahyt eller fra poolen på skibsdækket; og om aftenen forkæles du med eksklusive vine og delikatesser fra det franske gourmetkøkken. Et femstjernet cruise med fransk fortegn, der tager gastronomisk all inclusive til et nyt niveau.

Xl Cruise Paul Gauguin Cruises Bora Bora View Ship
Xl Cruise Paul Gauguin Cruises View To Bora Bora From Pool
Xl Cruise Paul Gauguin Cruises Champagne Drink

Vidste du at?

Der findes ingen slanger eller giftige edderkopper i Fransk Polynesien.

XL French Polynesia Tahiti Moorea Island Mountains Nature Landscape

Tip: Den korteste flyrute

Det tager ca. 1 døgn at flyve fra København til Tahiti over London og Los Angeles, hvorfra turen går med fly eller båd til den endelige destination.

Oplev flere af Stillehavets øriger

Det er muligt at kombinere Fransk Polynesien med Cook Islands, da der to gange om ugen afgår fly fra Tahiti til Rarotonga. Flyvetiden ligger på 3 timer, men grundet det politiske bånd til New Zealand er ø-kulturen meget anderledes.

 

XL Cook Islands Aitutaki Lagoon Cruise One Foot Island Beach Sea

Hvordan vil du opleve Fransk Polynesien?

Om du er til store naturoplevelser, autentiske bungalows eller strandluksus i paradis, så ring til Martin på 33 320 320 og hør mere om de forskellige måder at opleve det skønne ørige på. 

Martin Jespersen

Rejserådgiver

Martin Dahl Jespersen

Martin Jespersen

Med 30 år i rejsebranchen har Martin opbygget en stærk ekspertise i Stillehavsøerne og Down Under, som han har besøgt mere end 30 gange. Som rejseekspert og produktchef har han et stort netværk at trække på og masser af ideer i ærmet, når han hjælper kunder med at skræddersy drømmerejsen.

Han elsker at udforske Australiens ikoniske storbyer, dets vilde dyreliv og New Zealands fortryllende natur. Specielt South – og West Australia har vundet hans hjerte, fordi de byder på lidt af det hele. Alt fra den støvede outback, til det helt unikke dyreliv og kilometerlange sandstrande. Er man tilmed en livsnyder, som Martin er, så står det australske køkken med dets udsøgte råvarer, vine og lokale gindestillerier i høj kurs. Han kender alt til de klassiske, såvel som utraditionelle oplevelser Down Under; som sikrer I kommer på en helt enestående rejse.

Martin er mere end velberejst i Stillehavsøerne. Der er så ubegribeligt smukt, at det kommer tæt på paradis på jord. Fijianernes smittende varme smil, øen Aitutakis azurblå lagune og idylliske sejlture rundt om de maleriske Selskabsøer i Fransk Polynesien er nogle af højdepunkterne fra rejserne dertil. Om I søger bountystrande eller autentiske kulturmøder, så hjælper Martin med at planlægge den perfekte rejse. 

Som rejserådgiver udvides ens horisont konstant, og senest er han blevet begejstret for Tanzania, hvor han gerne kombinerer skønne safari camps med Zanzibars luksushoteller og hvide sandstrande. For den perfekte rejse indeholder ofte både en god del forkælelse, oplevelser og afslapning, så der er tid til at fordøje alle de nye indtryk. Om I er til klassisk eller tropisk luksus, så giv Martin et ring, han glæder sig til at skabe jeres næste rejseeventyr.

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Oplev Fransk Polynesiens himmelske øhav

Skal I på en af eksperternes rejser ?

XL French Polynesia Tetiaroa The Brando Aerial
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Glæd jer til

7 dages privat cruise i Fransk Polynesien

Cruise fra Raiatea til Taha’a, Huahine og Bora Bora

Eminent snorkling i verdens smukkeste laguner

Poolvilla på et af verdens mest eksklusive resorts, The Brando 5+*

Uendelig skønhed på Marlon Brandos atol Tetiaora

XL French Polynesia Beach Sea Palm Tree Boat
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Glæd jer til

For sejl til Bora Bora i verdens smukkeste laguner

Tahiti med 4WD tur til vulkaner og vandfald

Vahine Island, ægte bountystemning i bungalow på stranden

Sorte perler og duftende vaniljeplantager på Taha’a

Bungalow på pæle i Bora Boras lagune og god snorkling

XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Aerial 3
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Glæd jer til

Markeder, vulkaner og vandfald på Tahiti

Moorea på resort ud til lagunen

Bungalow på pæle i lagunen med Bora Boras bedste udsigt

Udflugter i 4WD til vulkaner og plantager

Sejltur til bedste snorkling på Bora Bora

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.