XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Resort Aerial View
Bora Bora

Le Bora Bora by Pearl

Smukke villaer, kridhvide strande, snorkling og Boras Boras bedste udsigt

Der er nok intet sted i verden, der indfanger drømmen om Polynesien som Bora Bora og Otemanus skovklædte klippebjerg, der rejser sig mod himlen som en mytisk kæmpe, omkranset af hvide strande, azurblå laguner og Stillehavets uendelige horisont. Et fængslende og nærmest uvirkeligt syn, som I aldrig rigtig vænner jer til. Morgen. Middag. Og aften. Velkommen til Le Bora Bora by Pearl.

Le Bora Bora by Pearl har åbent hele året og er medlem af den eksklusive internationale forening for luksushoteller Relais & Chateaux. 

Skønt resort med uforlignelig udsigt over Bora Bora

Fantastisk beliggenhed med Bora Boras bedste udsigt

Mange slutter en rundrejse i Fransk Polynesien på Bora Bora - hvis I spørger os, kan det ikke gøres meget bedre, end på Le Bora Bora by Pearl. Hele resortets er designet med et for øje – den spektakulære udsigt over Bora Bora, hvor solen står op over den ikoniske og nu udslukte Otemanu-vulkan. Resortet ligger på den sydlige spids af øen Tevairoa og det tager cirka 20 minutter at komme hertil fra lufthavnen på hovedøen. I har gratis shuttlebåd til hovedøen hele dagen, når og hvis I gerne vil udforske andre dele af Bora Bora.

Strandferie med polynesisk charme og sjæl

På Le Bora Bora by Pearl bor ud til en af øgruppens bedste strande, med frit valg mellem smukke, polynesiske villaer på stranden, mellem træerne og på pæle i lagunen – resortet har også tre skønne restauranter, en spa, et væld af aktiviteter, en god størrelse og ikke mindst en stemning, som kombinerer et højt serviceniveau med jordnær gæstfrihed og masser af polynesisk charme. Vi elsker det.   

XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Overwater Villa Pool
XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Dinner With A View
XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Garden Pool Villa Bedroom(9)

Faciliteter og Services

Tre restauranter og cocktail-bar med sushi

Otemanu er hovedrestauranten på Le Bora Bora by Pearl – her kan I starte dagen med en skøn morgenmadsbuffet, mens restauranten senere byder på et internationalt menukort med polynesiske indslag, alt sammen serveret med en fortryllende udsigt over Otemanu-vulkanen.

Miki Miki inviterer til afslappet lounge-stemning ved poolen med grillet seafood, steaks, pizza, paninis, pasta og store salater, som kan nydes både til frokost og aften, Restaurant er en afslappet restaurant ved poolen, som er åben til frokost og middag.

Poerava Gourmet Restaurant er resortets fine dining restaurant, som byder på smagsmenuer skabt af den residerende chefkok – de kulinariske påfund varierer løbende, så hør mere om menuen, når I på resortet, hvor I også kan booke jeres bord.

Uaina Bar er resortets bar, som ligger på første sal med gudesmuk udsigt over Bora Bora – her kan I glæde jer til intim stemning, skønne cocktails, et godt vinkort og et passende udvalg af lette snacks og anretninger med bl.a. ost, charcuterie og sushi.

Det var restauranterne, men der er mere. På Le Bora Bora by Pearl har I også mulighed for at nyde jeres middag helt uforstyrret på stranden – med fødderne i sandet, stearinlys og lyden af bølgeskvulp under den polynesiske stjernehimmel. Og fik vi nævnt at morgenmad naturligvis også kan bringes til jeres villa, uanset om I bor på pæle i lagunen eller på stranden.

Pool, spa og mange aktiviteter

Hvis I spørger os, er det stranden og udsigten, der indtager hovedrollen på Le Bora Bora by Pearl. Begge dele er af en anden verden - og så behøver man ikke meget mere. Men Le Bora Bora by Pearl har naturligvis også en lang række faciliteter og oplevelser, som I kan glæde jer til. Magiske sejlture i katamaran. Snorkelture. Et vidunderligt poolområde og den lille, men charmerende Tavai Spa.

Tennisbane, bordtennis, petanque, tre butikker, fitnesscenter og et lille vandsportscenter med bl.a. SUP-boards, kajakker og snorkling udstyr. Og så arrangerer resortet en særlig aktivitet kl. 11 om formiddagen hver dag – den inkluderet i jeres ophold. Det kan f.eks. polynesisk kurveflet, blomsterbinding og andre lokale håndværkstraditioner.  

Vælg mellem smukke villaer – på land eller på vandet

Le Bora Bora by Pearl har smukke villaer på stranden, inde blandt palmerne og på pæle i lagunen – resrotet har i alt 8 villatyper, som alle er moderne og naturtro på samme tid. Forestil jer store og naturtro villaer med masser af luft, enkle møbler med hvidt betræk, stråtag og et polynesisk design, der rammer den helt rette balance mellem det rustikke og autentiske - og det stilfulde og moderne.

Vi anbefaler bl.a.

Garden Villa With Pool (122 m2, 3 voksne + 1 barn): Smuk villa, som ligger gemt blandt træer og tropehaver. Her bor I privat og fredfyldt med en aflukket patio, som har terrasse, solsenge og plunge pool. Separat badeværelse med bruser.

Beach Villa With Pool (144 m2, 3 vokse + 1 barn): Stor villa med direkte adgang til stranden, udsigt over lagunen og Otemanu-bjerget samt stor patio med pool og solsenge. Separat badeværelse med bruser.

Overwater Bungalow (78 m2, 3 voksne / 2 voksne + 1 barn): Vidunderlig villa på pæle i lagunen med eget soldæk og pavillon samt separat badeværelse med fritstående badekar og bruser.

Pool Overwater Villa (93 m2, 3 voksne / 2 voksne + barn): Større villa på pæle i lagunen, som ligger længere ude på gangbroen med større terrasse, som har spiseområde, samt plunge pool og separat badeværelse med badekar og bruser.

Alle villatyper har Wi-Fi, tv, aircondition, minibar med mere. Villaer på pæle i lagunen har også et glaspanel i gulvet, hvor I kan fodre fiskene, som svømmer rundt lige under jer.

Hør med jeres rejserådgiver, hvilken villatype, som passer jer bedst.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Fransk Polynesien Bora Bora Le Bora Bora By Pearl Resort Aerial View
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Glæd jer til

Markeder, vulkaner og vandfald på Tahiti

Moorea på resort ud til lagunen

Bungalow på pæle i lagunen med Bora Boras bedste udsigt

Udflugter i 4WD til vulkaner og plantager

Sejltur til bedste snorkling på Bora Bora

XL French Polynesia Beach Sea Palm Tree Boat
Bora Bora, Fransk Polynesien, Stillehavet

Glæd jer til

For sejl til Bora Bora i verdens smukkeste laguner

Tahiti med 4WD tur til vulkaner og vandfald

Vahine Island, ægte bountystemning i bungalow på stranden

Sorte perler og duftende vaniljeplantager på Taha’a

Bungalow på pæle i Bora Boras lagune og god snorkling

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Fransk Polynesien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Fransk Polynesien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.