Smag på Perth og nyd livet i Margaret River
I starter i Western Australias hovedstad Perth, hvor I vænner jer til tidsforskellen og kommer med bag byens facade i selskab med en lokal byboer. I ser de små åndehuller og overraskelser, som kun lokale kender til og slutter dagen i skønt selskab med en god drink.
Tre timers kørsel syd for Perth venter gudesmukke Margaret River, hvor I over fire dage skal nyde alt godt i livet. I bor i en stor poolvilla på Injidup Spa Retreat 5* og nyder – mellem dejlige vandreture til skov og strand – masser af gourmet og vin. En aften har I endda privat kok i villaen!