Xl Australia WA Naturaliste Margaret River Sugarloaf Rock Sunset
Oplevelse i Australien

Vandring og poolvilla ved Margaret River

Ud i smuk natur og hjem til luksus, skønne vine og eventyrlig mad

Gå ad de smukkeste strækninger på den naturskønne kyst ved Margaret River. Nyd gourmetmad, vine i verdensklasse og en luksuriøs villa med pool mellem vandreturene. Fire vidunderlige dage i Western Australia!

Margaret River-regionen i Western Australia var oprindeligt et paradis for surfere. Det er det stadig, men nu om dage er Margaret River endnu mere stedet, hvor I nyder en mageløs kombination af smuk natur og det gode liv med gastronomi og udsøgte vine. 

Det tema griber denne fire dages udflugt i Western Australia til perfektion. 

Xl Australia WA Margaret River Aerial Photo Beach Coastline
Xl Australia WA Margaret River Injidup Spa Retreat Cheese Wine Walk Into Luxury
Xl Australia WA Margaret River Walk Into Luxury Picnic Contos Beach

Skønne vandreture langs kysten og i høje skove

I løbet af de fire dage i Margaret River går I ad den enestående vandrerute Cape to Cape Track. I vil vandre på kanten af rå klipper med formidable udsigter og slentre ad lange strande med mulighed for en dukkert alt efter vejret. 

Når I bevæger jer ind i den såkaldte karri-skov, vil det være med nakken tilbage meget af tiden. De lokale eukalyptus træer strækker sig nemlig mod himlen. Normalhøjden er op til 60 meter, men de slanke træer er set helt op til 90 meter høje i Western Australia. 

Gastronomi og australsk vin

Al den motion giver god appetit. Og her er I kommet til det rigtige sted. I kan glæde jer til gastronomiske oplevelser inkl. vinsmagninger. Området omkring Margaret River står nemlig for 15 % af produktionen af australsk vin fra flere end 100 vingårde. 

Injidup Spa Retreat 5*, Margaret River

Jeres base for oplevelserne i Margaret River vinregionen er Injidup Spa Retreat med blot 10 villaer, der alle er luksus i særklasse med soveværelse, stue, stor solterrasse og egen plungepool. Injidup Spa Retreat ligger med fantastisk udsigt over havet og de smukkeste solnedgange.

Xl Australia WA Margaret River Walk Into Luxury Injidup Couple
Xl Australia Injidup Spa Retreat One Bedroom Villa Livingroom
Xl Australia Injidup Spa Retreat Beach Access Sign
Det skal i opleve

Dagsprogram

Mandag: Klippekysten ved Yallingup

Efter morgenmad i villaen bliver I kørt til det gamle fyrtårn ved Cape Naturaliste, hvorfra I går langs den klippefyldte kyst til Yallingup med frokost undervejs. Dagens vandretur er 14 km i roligt tempo. 

Navnet på halvøen, Cape Naturaliste, hænger i øvrigt på ingen måde sammen med mennesker i minimalistisk badetøj. Naturliste var navnet på et skib, da Australien blev udforsket. 

Midt på eftermiddagen er I tilbage på Injidup Spa Retreat. Måske I trænger til en massage i Bodhi J Spa? Når sulten melder sig, får I alle ingredienserne til en dejlig middag tilberedt i jeres egen villa. Selvfølgelig er der andre muligheder i lokalområdet, men jeres villa er så skøn, at I fortjener at slappe af i den. 

Tirsdag: Western australias høje karri-skove

Efter morgenmaden i villaen venter nye naturoplevelser, denne gang de utrolige karri-skove, hvor eukalyptustræerne strækker sig op i himlen. Skovturen, der er på 13,5 km, starter ved Redgate Beach, og der er en lækker picnic på vejen.

Midt på eftermiddagen er I igen klar til at slappe af på Injidup Spa retreat før middagen, hvor en kok tilbereder mad til gruppen med smagsprøver på lokale vine.

Onsdag: Australsk vin fra Margaret River

I står op til den sidste morgen i jeres villa på Injidup Spa Retreat. Måske morgenen skal starte med en dukkert i poolen? 

Efter morgenmaden bliver I kørt ud til Moses Rock, der er en populær surferstrand i grønne, klippefyldte omgivelser. Herfra går I jeres sidste vandretur i Margeret River, 8 km til Wilyabrup Sea Cliffs, hvor klipperne rejser sig lodret af havet til stor fryd for de lokale klatrere. 

Frokost og vinsmagning på Wills Domain

Nu kommer så den store finale på jeres vandre- og gourmeteventyr i Margaret River. På vingården Wills Domain, der ligger med flot udsigt over vinmarkerne og Yallingup Valley, venter en 4-retters frokost akkompagneret af de bedste vine. 

Senere går turen tilbage til Injidup Spa Retreat og videre herfra til Perth, hvor I er fremme klokken halv otte om aftenen mange oplevelser rigere. 

 

 

Xl Australia WA Margaret River Sugarloaf Rock

Praktisk information

Hvis I er på kør selv-ferie i Australien, kan I sagtens tage jeres egen bil i stedet for at blive hentet i Perth. 

I følges med en lille gruppe af naturelskere. Gruppens størrelse er minimum 2 og maksimum 14.

Al mad og vin inkl. vin og øl i villaen er inkluderet. Hvis I mangler en rygsæk til vandreturene, kan I bede om det, og I får udleveret vandflaske, som I kan tage med jer.

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Small Australia Barossa Valley Seppeltsfield Winery Winetasting SA
Barossa Valley, South Australia, Australien, Australien og New Zealand

Smagen af Australien

22 dage fra

108.000 kr.

Glæd jer til

Vandring, poolvilla og gourmet i smukke Margaret River

Vinsmagning i særklasse i Barossa Valley og Adelaide Hills

Ægte outback-oplevelser i Flinders Ranges

Luksusvilla i uberørt natur på Kangaroo Island

Perth, Adelaide og Sydney inkl. rundvisning i Operahuset

Team Australien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.