Kom bag facaden hos et ikon for Australsk vin Penfolds Magill Estate
Besøg Penfolds Magill Estate tæt på Adelaide i South Australia. Hør historien om nogle af de mest berømte og prisbelønnede australske vine med Penfolds Grange som perlen. Udforsk kældrene. Og nyd en dejlig frokost med vine.
Penfolds Magill Estate er ikke bare endnu en vingård i Adelaide Hills. Det er et ikon for australsk vin, der har en historie tilbage til 1844.
Penfolds Magill Estate blev grundlagt af den engelske læge Christopher Penfolds, der emigrerede til Australien for at åbne praksis her. En del af behandlingen var med hjemmeproduceret hedvin. Måske en idé til overvejelse i den moderne lægevidenskab?
Brandy, hedvine og indædt kamp for kvalitet
Penfolds Magill Estate udviklede sig hen ad vejen til et egentligt winery. I starten brandy og hedvine, men her som så mange andre steder i Australiens vinområder kom der større og større fokus på produktion af bordvine. Den tids chief winemaker Max Schubert kommer til at spille nøglerollen for den videre udvikling.
Han hentede inspiration i Bordeaux og skabte Penfolds Grange, der i dag er en af de mest præmierede australske vine. Vi taler vine til ofte adskillige tusinde kroner flasken. Det kom dog ikke af sig selv. Max Schubert kæmpede en indædt kamp for sin vin gennem 10 år – ofte i hemmelighed – før den blev anerkendt og endeligt lanceret.
Siden så Penfolds Grange sig ikke tilbage, og Penfolds Magill Estate producerer nu en lang række vine i antal, der måles i millioner hvert år. En gigant og et ikon inden for australsk vin.
Vinsmagninger og frokost
I kommer på en guidet tur rundt på Penfolds Magill Estate både over og under jorden med besøg i vingårdens vintage-kælder. I vil også se stedet, hvor Max Schubert arbejdede på Pinfolds Grange i skjul. Efter at have smagt på nogle af stedets vine får I en dejlig 3-retters frokost med matchende vine.
Håndplukket rejser
Oplevelserne indgår i disse rejseforslag
Kangaroo Island, South Australia, Australien, Australien og New Zealand
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.