Sejltur på moderfloden Thu Bon
Fra Duy Hai springer I på en båd og sætter kurs op ad Thu Bon-floden mod landsbyen Duy Vinh, som er kendt for at producere sivmåtter – et udbredt og traditionsrigt håndværk i denne del af Vietnam. På jeres vej passerer I bl.a. en rejefarm og en andefarm, hvor I også får et indtryk af vietnamesisk landbrugsliv.
I fortsætter op ad Thu Bon-floden til landsbyen Ban Thach, som i århundreder har været et centrum for sivmåtter og unikke håndværk med brug af forskellige sivplanter. Her kommer I helt tæt på produktionen af sivmåtter og lærer om hele processen fra høst til den endelige sivmåtte – og så kan I selv give jer I kast med at lave et mønster.