Xl Vietnam Phu Quoc Hotel La Veranda Spa

Angkor Wat og romantik i Vietnam

Angkor Wat og romantik i Vietnam

15 dage fra 32.000 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

Magiske templer, gadekøkkener og hvide tropestrande

Oplev verdensunderet Angkor Wat i Cambodja og fortsæt til Hoi Ans charme, Saigon bag facaden og vidunderlige strande på tropeøen Phu Quoc. En stemningsfuld rejse tilsat enestående udflugter og hoteller med sjæl og atmosfære.

Denne rejse til Cambodja og Vietnam er en af den slags rejser, hvor man igen og igen stopper op for at nyde nuet og betages over stemningen.

En rejse skabt til jer, der lægger vægt på at finde og dele de magiske øjeblikke. Når solen går ned over Angkor Wat. Når lysene tændes i Hoi An. Når gadekøkkener og barer inviterer indenfor i Saigon. Og når solen bager og det turkisblå vand frister på Phu Quoc.

Glæd jer til

  • Guidet tur til Angkor Wat i Cambodja
  • Cykeltur, gastronomi og idyl i Hoi An
  • Pulserende Saigon set fra bagsædet af en Vespa
  • Hvide strande og frisk seafood på Phu Quoc
  • Stemningsfyldte og særligt udvalgte boutiquehoteller
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Storslåede Angkor Wat i Cambodja

Angkor Wat er en af verdens absolut største rejseattraktioner. I det gigantiske tempelkompleks er kunsten at vælge det vigtigste og mest eventyrlige ud. Vi har derfor udvalgt en heldagsudflugt, der i roligt tempo leder jer til de største og mest spektakulære attraktioner, og som starter med en magisk solopgang over Angkor Wat. Glæd jer også til at opleve jungletemplet Ta Phrom, templet med de mange ansigter Bayon og mange flere.

Saigon på bagsædet af en Vespa

Glæd jer også til at opleve Saigon (Ho Chi Minh City) bag facaden. Om aftenen sætter I jer til rette på bagsædet af en Vespa-scooter på en vidunderlig tur gennem byens mindre besøgte kvarterer til gadekøkkener, romantisk kaffebar og en velfortjent øl.

 

Cykelture og romantik i Hoi An

En af Vietnams mest charmerende og romantiske byer er Hoi An. Her får I god tid til at nyde stemningen og måske få syet tøj eller sko. I skal også på en dejlig cykeltur til det smukke landbrugsland, der omgiver byen og i båd til små landsbyer.

 

Strandferie på Phu Quoc Island

Rejsen slutter med afslapning på tropeøen Phu Quoc med nogle af Vietnams bedste strande. Bevæger I jer væk fra det hvide sand, så glæd jer til dagmarkedets mylder og natmarkedets grillede fisk.

Xl Vietnam Phu Quoc Island Bai Sao Beach

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

Afrejse fra København mod Siem Reap i Cambodja. 

I ankommer i Cambodja, hvor I bor i Siem Reap, der ligger tæt på såvel lufthavnen som det store Angkor Wat tempelkompleks.

XL Cambodia Siem Reap Shinta Mani Angkor & Bensley Collections Pool And Garden

Shinta Mani Resort, Siem Reap 

I skal bo på Hotel Shinta Mani Angkor & Bensley Collections i Siem Reap. Det smukke resort ligger centralt I det franske kvarter mellem de kongelige haver og det gamle markedsområde kun 15 minutter fra Angkor Wat. Det stilfulde hotel har blot 62 værelser og suiter, og I kan nyde den smukke have med den palmeomkransede pool.

XL Cambodia Siem Reap Shinta Mani Angkor & Bensley Collections Spa

Når I bor her, er I i øvrigt også med til at støtte den lokale NGO Shintamani Fondation, der arbejder for bedre uddannelse, bedre sundhed og nemmere opstart af egen virksomhed for de lokale.

2 overnatninger inkl. morgenmad i Siem Reap.

 

I dag skal I så opleve det, der for mange er en af de helt store rejsedrømme: Angkor Wat - ikonet for rejser til Cambodja og måske den største tempeloplevelse verden kan byde på.

Xl Cambodia Angkor Wat Temple

Angkor Wat, bygget til ære for Vishnu

Angkor Wat blev bygget i starten af det 12. århundrede af kong Suryavarman II til ære for hinduguden Vishnu. Templet repræsenterer det hellige Meru-bjerg, verdens centrum og gudernes hjem. Det fremstår i dag som en af de smukkeste og mest gennemførte symbioser af spiritualitet og symmetri. Kort sagt: et enestående eksempel på et menneskes hengivenhed til sine guder.

Her starter I dagen tidlig morgen med magisk solopgang over templet efterfulgt af morgenmad - så er I klar til resten af dagens eventyr.

XL Cambodia Monk Angkor Wat Siam Reap View

Angkor Thom og Ta Prohm

Glæd jer også til at opleve to af de mest spændende templer Angkor Thom og Ta Prohm, der begge er fyldt med fortællinger om Angkor-civilisationens storhedstid. Ta Phrom ligger nærmest opslugt af kæmpe tropiske træer og viser dermed også naturens magt over det menneskabte.

XL Cambodia Bayon Temple At Angkor Thom, Angkor

I har det meste af dagen til fri afbenyttelse i Siem Reap.

Sidst på eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og kørt det lille stykke til lufthavnen for at flyve til Danang i det centrale Vietnam. Igen er en af Nyhavn Rejsers lokale repræsentanter klar til at hjælpe jer og køre jer til hotellet.

Xl Cambodia Siem Reap Family Tour Local Restaurant

Romantiske Hoi An i det centrale Vietnam 

Hoi An er en vidunderlig by. Den gamle bydel er på UNESCO's liste over verdens naturarv, og det forstår man til fulde, når man slentrer gennem de smalle gader med gallerier, cafeer, fantastiske restauranter, butikker, markeder og templer. Her er så hyggeligt.

Meget af livet udspiller sig langs floden og ved Den Kinesiske Bro, og om aftenen tændes de typiske vietnamesiske farvede lamper som smuk gadebelysning.

Her er et utal af skræddere og skomagere, der næsten har det hele færdigt, før I forlader butikken, så I kan sagtens nå at supplere garderoben.

Hoi An Chic Green Retreat 3*, Hoi An

I Hoi An har vi udvalgt en romantisk oase med udsigt til rismarkerne som jeres hotel. Det lille Hoi An Chic Green Retreat 3* med kun 17 værelser har en dejlig intim atmosfære og ligger roligt i udkanten af byen. 5-10 minutter på cykel eller med taxa er nok til at være i centrum af Hoi Ans gamle bydel. Og den anden vej er der lige så kort afstand til havet og Cu Dai-stranden. I har tre overnatninger inkl. morgenmad.

Xl Vietnam Hoian Hoi An Chic Hotel Pool

Xl Vietnam Hoi An Bike Tour View Fishing

I dag skal I ud i det grønne til rismarker og landsbyer med guide. Og I skal det på cykel!

Hoi An er omgivet af smukt landbrugsland med velplejede urtehaver, rismarker, landsbyer og vandveje. Det er fladt og perfekt til en cykeltur ad de små veje. Overalt bliver I budt hjerteligt velkommen af de lokale.

En kyndig guide tager jer med til fiskerlejer, i båd til landsbyer, der producerer traditionsrigt håndværk, gennem rismarker og til frokost hos en lokal familie. En rigtig dejlig oplevelse.

Trader Sells Vietnamese Dessert In Hoi An, Vietnam

I har nu endnu en dag til at nyde den smukke by eller til at tage på udflugter i omegnen. Måske skal tøjet fra skrædderen prøves og rettes til?

Har I mod på en ny cykeltur, kan I cykle ned til stranden. Og ikke mindst: Gå på opdagelse i menukortet på de dejlige restauranter. I kan også tage på snorkelture til øer med koralrev. Ø-gruppen Cu Lau Cham kan nås på en dagstur.

Tag alternativt ind i landet til de Unesco-beskyttede Chamruiner ved My Son.

XL Vietnam Saigon Bach Suites Saigon

Nu flyver I mod syd til Saigon (eller Ho Chi Minh City, som byen retfærdigvis hedder i dag, men det gamle navn hænger fast også hos de lokale).

Saigon er den største by i Vietnam og har været drivkraften bag den økonomiske udvikling, som tog fart op gennem 90'erne. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet.

 

XL Vietnam Saigon Bach Suites Saigon Pool

Bach Suites Saigon 4*

I skal bo 2 nætter på det pragtfulde Bach Suites Saigon. Her er lyse, dejlige værelser og masser af komfort. Og ikke mindst er her en utrolig udsigt over byens liv under jer fra hotellets roof top pool. Bare hop i som en god start på jeres rejse til Vietnam, og nyd det igen efter jeres udflugter.

2 overnatninger inkl. morgenmad i Bach Suites Saigon 4*.

Saigon set fra bagsædet af en Vespa 

Det er dog langt fra tid at gå til ro endnu. I skal nemlig opleve Saigon fra bagsædet af en vintage Vespa scooter. En vidunderlig aftentur gennem byens mindre besøgte kvarterer til gadekøkkener, romantisk kaffebar og en velfortjent øl.

Glæd jer til bl.a. at spise seafood med de lokale på et af byens bedste gadekøkkener. Og til den egentlige middag på et gadekøkken med rispandekage, friske forårsruller og BBQ.

Xl Asia Vietnam Saigon By Night Driving Man
Xl Asia Vietnam Saigon By Night Local Food Pancake
Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh Notre Dame Saigon Basilica Evening

I dag kan i slappe af oven på de seneste dages mange oplevelser. Der er ikke noget på programmet.

Når det er sagt, anbefaler vi alligevel, at I lægger omkring krigsmuseet. Måske ikke den mest romantiske ting at foretage sig, men en tankevækkende og til tider stærk oplevelse der giver indsigt i krigene mod Frankrig og USA set med vietnamesiske øjne.

 

I kan også tage på marked for at finde souvenirs, og ønsker I yderligere indblik i krigene, der er så afgørende for at forstå det vietnamesiske samfund i dag, kan I tage på udflugt til de ikoniske Cu Chi-tunneller. Nyhavn Rejser kan arrangere det hjemmefra, så I ankommer I speedbåd ad Saigon-floden.

Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh City Street Fruits Bicycle Vendor
Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh Reunification Palac Tank Park
Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh Kao Dai Temple

I har oplevet så utroligt meget på jeres rejse til Vietnam. Nu skal I bare hygge på stranden, nyde god mad og slappe af på et skønt hotel.

I bliver hentet på hotellet i Saigon og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver direkte til tropeøen Phu Quoc.

XL Vietnam Phu Quoc La Veranda Restaurant The Deck

Hotel La Veranda 4*

I skal bo på Hotel La Veranda 4*. Det er faktisk vores favorithotel på Phu Quoc og det siger ikke så lidt. Her er smukke værelser, skøn stemning, dejlig strand, frodig have med pool og alle de faciliteter, I har brug for. Der er WiFi overalt på hotellet.

I har 5 overnatninger inkl. morgenmad på La Veranda 4*, Phu Quoc.

Phu Quoc gemmer på nogle af Vietnams bedste og smukkeste strande. Midten af øen er dækket af jungle, og øen er kendt for sine peberplantager og for fiskesovsen nuoc mam.

XL Vietnam Phu Quoc Sao Beach

Midt i byen Duong Dong ved den nordlige bred af floden er der om formiddagen et mylder af handlende på et marked, der bugner af grønt og af fisk, skaldyr og blæksprutter i ufattelige mængder. På natmarkedet syd for floden i Duong Dong kan I indtage en spændende aftensmad. Udpeg jeres kæmpereje, fisk, musling, kæmpesnegl, bøf eller blæksprutte, så bliver den tilberedt og serveret kort efter. Det smager fantastisk.

Xl Vietnam Phu Quoc Ce Privat 17Xl Vietnam Phu Quoc Ce Privat 17

Jeres rejse til Vietnam er ved vejs ende. I har formiddagen til en sidste svømmetur i poolen eller havet, inden I flyver fra Phu Quoc til Saigon midt på eftermiddagen. Herfra går turen videre hjem mod Danmark, hvor I lander dag 15.

Xl Vietnam Phu Quoc Ce Privat 7Xl Vietnam Phu Quoc Ce Privat 7
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

På hele jeres rejse vil I nyde 3+* og 4*, primært boutiquehoteller, der er udvalgt for både deres beliggenhed og stemning, så rejsen bliver komplet. Men husk også, at vi altid skræddersyer efter jeres ønsker og behov, så vil I slutte af med lidt luksus kan I f.eks. vælge Six Senses Ninh Van Bay, hvor I bor i poolvilla og nyder den smukke brede strand og bugt, som kun Six Senses gæster har adgang til.

Al lokal transport mellem lufthavne og hoteller etc. er arrangeret på forhånd og foregår med privat bil eller minibus med engelsktalende guide. I skal bare koncentrere jer om at holde ferie i Vietnam. God rejse!

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Siem Reap / Saigon- København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne, hoteller o.lign.
  • 2 nætter på Shinta Mani Angkor & Bensley Collections 4*, Siem Reap. Inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Den klassiske tur til Angkors tempelkompleks
  • Indenrigsfly Siem Reap-Danang
  • 3 nætter på Hoi An Chic 3+*, Hoi An. Inkl. morgenmad
  • Oplevelse: På cykel i Vietnams hjerteland omkring Hoi An
  • Indenrigsfly Danang-Saigon
  • 2 nætter på Bach Suites Saigon 4*, Saigon. Inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Saigon by night med vintage Vespa
  • 5 nætter på La Veranda 4*, Phu Quoc. Inkl. morgenmad
  • Indenrigsfly Phu Quoc-Saigon
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Angkor Wat og Romantik i Vietnam
RejseperiodeDobbelt
29.11.24 ‑ 14.12.2437.000‑39.000
15.12.24 ‑ 31.12.2448.000‑50.000
01.01.25 ‑ 30.04.2535.000‑41.000
01.05.25 ‑ 30.09.2531.000‑34.000
01.10.25 ‑ 14.12.2539.000‑41.000
15.12.25 ‑ 31.12.2551.000‑53.000
01.01.26 ‑ 05.04.2639.000‑43.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Visum til Vietnam
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.