En autentisk tidsrejse til forbudt land tæt på Zanzibar
Bliv en af de få, der kommer helt tæt på Watumbatu-folket på øen Tumbatu. I er i en tidslomme uden biler og motorcykler. Besøg privat hjem, hør om deres heksekunst og bliv evt. spået af medicinmanden.
I går om bord på en båd i fiskerbyen Mkokotoni på Zanzibar. 10-15 minutter senere er I ankommet til en anden verden. Tilbage i tiden? Måske. Men nok mere til en helt anden dimension. I kan møde mennesker her, der aldrig har set en bil i virkeligheden. Ja, mange har aldrig været væk fra øen.
Tumbatu-folket er kendt som glimrende søfarere, så deres isolerede liv er aldeles selvvalgt. Mange konkluderer heraf, at øens beboere er uvenlige. I virkeligheden har de bare nok i deres eget enkle liv. Watumbatu-folket er nemlig ikke som mange andre løbet efter turismen eller materiel udvikling. De fisker og klarer sig med håndkraft, når noget skal laves.
Der er ryddet plads til en vej, men den har heller aldrig set en bil. Det var vigtigere at bruge kræfterne på at etablere en vandforsyning end at lave vejen færdig. Det er nemlig ikke længe siden, at alt vand skulle hentes på Zanzibar, når fiskerne alligevel var ovre med friskfangede fisk.
Forbudt land ved Zanzibar
Watumbatu-folket har frabedt sig, at turister fra Zanzibar bare kommer strømmende for at kigge. Derfor er det forbudt at komme her uden tilladelse. Nyhavn Rejsers samarbejdspartner sørger for en særlig tilladelse fra lokalsamfundets ældre, der tillader jer at ikke bare gå i land, men også at besøge et privat hjem og møde den unikke kultur på den ene halvdel af øen. Den anden halvdel forbliver lukket land.
Følg Watumbatuernes håndværk
Ved ankomsten kan I se, hvordan de lokale laver fiskenet og –fælder og vedligeholder eller bygger deres både. Alt sker med håndkraft! En af de ældste fiskere vil vise jer, hvordan net og fælder anvendes. En kort gåtur bringer jer til den lokale skole.
I hører om traditioner og myter. Religionen på Tumbatu er Islam, men heksekunst trives også. Måske møder I også landsbyens medicinmand, der kan spå jer.
Praktisk information
Det er ganske unikt, at Nyhavn Rejsers samarbejdspartner kan arrangere denne tur. Derfor beder de om respekt for de lokale traditioner – om man er enig eller ej
Tag ikke billeder, uden at guiden har sagt OK
Ikke for korte shorts/nederdele, ingen bare skuldre og et tørklæde/sjal til at dække kvinders hår er et krav, man er nødt til at respektere pga. den lokale religion
Der kan bades fra båden på vejen, men ikke fra stranden i badetøj
Husk solhat og solcreme – I vil få meget sol denne dag
Turen er en heldagsudflugt. I løbet af dagen får I en frokostmadpakke og noget at drikke til
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.