Endelig er dagen kommet. I pandelygternes skær begiver I jer langsomt gennem mørket mod toppen. Under jeres fødder knaser vulkanske småsten og klippestykker mod hinanden. Kibo har slumret i årtusinder, men det giver alligevel et gys at tænke på, at I vandrer på en vulkan, der teoretisk set kunne vågne op til dåd hvert øjeblik, det skulle være.
Solopgang over Mawenzi
Sidst på natten når I kraterkanten ved Gillman's Point i 5.685 m højde. I morgengryet kan I svagt ane den runde, næsten symmetriske åbning, der breder sig ud under jer, ildevarslende og smuk i sin tavshed. Ingen ved, hvilke mysterier der gemmer sig dernede, i vulkanens indre.
Mod øst rejser Mawenzis skarpe tinde sig mod morgenlyset. Først ses kun en smal bræmme af lys bag vulkanens forrevne fangarme. Det er det magiske øjeblik, hvor styrkekampen mellem nat og dag er i sin allermest intense fase, og det i et sekund virker som om, at mørket kunne få overtaget endnu en gang. Så er I med ét badet i lys, og krateret breder sig ud for jer i al sin overvældende, rå skønhed, helt omsluttet af den endeløse, endeløse himmel.
De sidste meter til Uhuru Peak
I står nu på toppen af Klimanjaro. I gjorde det! I har besteget verdens højeste, fritstående bjerg!
Har I flere højdemeter tilbage i benene, så kan I fortsætte til Uhuru Peak, der med sine 5.895 højdemeter er Afrikas højeste punkt. Turen frem og tilbage langs kraterkanten tager omkring 3 timer. Undervejs passerer I tæt forbi den massive iskappe, der endnu dækker vulkanens top. Nyd synet - gletsjeren vil være smeltet helt væk om ganske få år.
Fra Gillman's Point påbegynder I nedstigningen til Horombo Camp i 3.720 m højde. I er på benene i i alt 11-15 timer afhængtigt af, om I fortsætter til Uhuru Peak eller ej.