Unik safaricamp væk fra turistsporet i Ngorongoro Crater
Få en unik naturoplevelse med "glamping" i eget kuppeltelt under stjernerne. The Highlands sætter nye standarder for teltcamps og bringer jer helt tæt på Ngorongoro Craters mest dramatiske vulkaner og rigeste dyreliv - langt væk fra de gængse safariruter.
De futuristiske kupler gemmer sig mellem trætoppene på vulkanens skråning som overdimensionerede snebolde i et hav af grønt. Tættere på ligner The Highlands en pioner-bosættelse fra en science fiction-film. Men bag kanvassen gemmer sig ikke grønne marsmænd og mystiske laboratorier. Kun en brændeovn til de kølige vinteraftener, en magelig seng - og jer.
Fremtidens teltlejr
Alligevel bringer campen jer et skridt ind i fremtiden. The Highlands er anlagt som et avanceret low impact-projekt i et afsides område af Ngorongoro Crater i Tanzania med en ambition om, at hverken krateret eller dets naturlige beboere skal kunne mærke, at I er her.
Teltkuplerne er opført på pæle, så I ikke kommer i berøring med de omkringliggende økosystemer, og hele campen drives af solkraft, regnvand og biogas. Fagre nye verden i alle henseende.
Glamping og hygge i økovenlig luksus
Det mest imponerende er, at hverken komfort eller design påvirkes af de økovenlige tiltag. Snarere tværtimod. Glamping-konceptet - glamour camping - er gennemført til mindste detalje med interiør, der på en gang er eksklusivt og funktionelt og samtidig udstråler den uformelle og hyggelige atmosfære, der hører sig til i en safaricamp, hvor naturen og de store oplevelser er langt vigtigere end de strømlinede og tjekkede detaljer.
Uberørt naturområde væk fra safariruterne
The Highlands er intelligent placeret, så I både fra teltets store vinduesparti og fra jeres hævede veranda har den mest utrolige udsigt over de frodige vulkanlandskaber. Campen ligger på skråningen af Olmoti-vulkanen i den nordlige ende af krateret, et område, der er så afsides, at stort set ingen andre finder vej hertil.
Her græsser koantiloper og zebraer, flamingoer tager fodbad i saltsøen, leoparder gemmer sig i træerne, og på visse årstider kommer store elefantflokke brasende gemmen bushen. Glæd jer til storslåede naturoplevelser, som ingen andre får, når de besøger Ngorongoro Crater.
Det kan I se frem til
Faciliteter og services
Vandring på vulkaner
Fra campen kan I følge de lokale stammefolks gamle kvægrute til toppen af Olmoti-vulkanen gennem tæt skov, strid bush og barske klippelandskaber. Kvidrende fugle og flaksende, kulørte sommerfugle følger jer på vej, og udsigten over Ngorongoro Crater langt under jer er mageløs.
I kan også vandre gennem Empakaai-krateret ved siden af Olmoti-vulkanen og aflægge visit hos flamingoerne i saltsøen på kraterets bund. Eller besøg en nærliggende Maasai-landsby, og lær de lokale stammefolk og deres kultur at kende.
Safari i Ngorongoro Crater
Safarien i selve Ngorongoro Crater er et af højdepunkterne. Ngorongoro Crater er et enestående rigt naturområde, og det estimeres, at omkring 25.000 større dyr har hjemme her.
I regntiden migrerer kæmpemæssige flokke af gnuer og zebraer gennem krateret, og året rundt kan I både opleve The Big 5 og et stort antal forskellige kødædere såsom leoparder, sjakaler, hyæner, servaler og geparder. Safarien i Ngorongoro Crater foregår i jeep under ledsagelse af kyndige rangers.
Fortællinger og forkælelse
Tilbage i campen forkæles I med solide gourmetmåltider, og historier om dagens oplevelser udveksles på kryds og tværs foran ildstedet i loungen. Med blot otte teltkupler og højst 20 beboere lærer I hurtigt både hinanden og lejrens personale at kende.
Oprigtig hjertevarme og interesse går hånd i hånd med professionel service, og personalet deler gavmildt ud af deres store viden om området.
Luksuriøs kuppel med plads til familien
Teltkuplerne er indrettet med dobbeltseng og badeværelse ensuite - selvfølgelig med indlagt vand, toliet og bad. Kuplerne er anlagt med 15-20 meters mellemrum og forbindes af en gangsti, der også fører til fælleskuplerne med spisestue og loungeområde.
To af kuplerne er indrettet som familiekupler med en hems med to enkeltsenge. Børn skal være mindst fem år for at bo i lejren,og der er begrænsninger for, hvilke aktiviteter børn under 16 år må deltage i. Tal derfor med jeres rejserådgiver, hvis I skal have børnene med til The Highlands.

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Tanzania. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.