Kitela Lodge
Fredfyldte hytter i højlandet på Ngorongoro-reservatet
Kitela Lodge kombinerer på bedste vis landlig stemning med moderne komfort. Her bor I blandt kaffeplantager og væk mængderne med pool, spa og skønne udsigter - og samtidig tæt på safari i selveste Ngorongoro-krateret.
Fredfyldt lodge med skøn placering
Kitela Lodge putter sig blandt kaffeplantager i højlandet ved kanten af Ngorongoro-naturreservatet i det nordlige Tanzania. Det er kort sagt en skøn base for safari og udflugter i denne del af Tanzania, som på en gang er helt tæt på Ngorongoro-kraterets rige dyreliv og fantastiske natur - og samtidig er sin egen fredfyldte verden med moderne linjer, landlig charme, skønne udsigter og lokalkultur.
Fra Kitela Lodge kan I tage på vidunderlige vandreture i højlandet omring Ngorongoro-krateret med vandfald og fugleliv - og ikke mindst på picnic og safari i nede i krateret samt opleve spændende kulturmøder med områdets oprindelige Masai-folk.
Tilbage i lodgen, kan I bl.a. glæde jer til at lade dagens indtryk sænke sig med en massage i spaen, en tur i poolen og en drink på jeres veranda med udsigt til skønne haver, kaffeplantager og det frodige højland omkring jer.
Landlig varme og moderne linjer
Kitela Lodges store fælleshus med restaurant og tilstødende pool er bygget med øje for de skønne omgivelser med fokus på udsigt, komfort, ro og masser af plads.
Indretningen er stilfuld, landlig chic med ildsteder, rustikke detaljer i træ, ler og traditionelle tekstiler kombineret med moderne møbler og indslag af livlige, friske farver, som tilsammen skaber et nutidig, men også naturlig stemning.
Store hytter med skøn udsigt
Kitela Lodge har i alt 20 stråtækte, rummelige hytter med store, luksuriøse badeværelser, veranda og panoramaudsigt ud over de skønne haver og kaffeplantager. Her er virkelig privatliv og fred - og plads til at nyde det, både udendørs og indendørs, hvor I finder komfortable liggestole og store senge med myggenet.
Kitela Lodge har også en større familiehytte med plads til fem personer. Hør mere med jeres rejserådgiver, hvilke hytte, som passer jer bedst.
Vi skræddersyer jeres rejse til Tanzania
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Tanzania. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.