XL Tanzania Dunia Camp Guest Tea Breakfast Deck Eliza Deacon HR
Serengeti, Tanzania

Dunia Camp

Lille, eksklusiv camp - tæt på den store migration

Få en ægte Karen Blixen-oplevelse i denne rustikke, men eksklusive camp med blot otte telte. I oplever den store migration helt tæt på og bor med gastronomi og rangerservice i top.

Perfekt beliggenhed i Serengeti

Dunia Camp er en klassisk tented camp med en formidabel beliggenhed i Serengeti Nationalpark. I bor langt ude i bushen, hvad der føles som en evighed fra resten af verden, men alligevel civiliseret med eksklusive telte, god mad og et højt serviceniveau.

XL Tanzania Dunia Camp Guests Lunch Outdoor 1 HR Eliza Deacon
XL Tanzania Dunia Camp Outdoor Dining Table Setting Eliza Deacon HR
XL Tanzania Dunia Camp Staff Dinner Table HR Eliza Deacon

Bo midt i safarioplevelsen

Her venter jer en ægte Karen Blixen-oplevelse med en ramme, der på en gang er komfortabel og vidunderligt autentisk. I stedet for at skulle køre af sted og lede efter safari-oplevelserne, venter de lige på den anden side af teltdugen, og en formiddag på verandaen kan være lige så begivenhedsrig som en hel dag på farten.

Oplev den store migration

Dunia Camp er strategisk placeret i forhold til den store migration, hvor enorme dyreflokke på hundredtusinder af gnuer, zebraer, gazeller og flere andre dyr hvert år passerer lige forbi campen på deres vandring fra Ngorongoro-krateret i syd til Grumeti-floden i nord og retur.

Den enorme koncentration af dyr i disse perioder er nærmest ufattelig, og synet af de nyfødte gnukalve, der i februar-marts vakler af sted på usikre ben for senere på året at vende kåde og kraftfulde tilbage, er på en gang rørende og fascinerende.

XL Tanzania Dunia Camp Guest Bedroom Tent Deck Tea Staff HR Eliza Deacon
XL Tanzania Dunia Camp Guest Tea HR Eliza Deacon
XL Tanzania Dunia Camp Camp Fire
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Alsidig natur med rigt dyreliv

Men også uden for den store migration er der store oplevelser i vente. Dunia Camp ligger i smørhullet mellem Seronera-floden og Moru Kopjes-klipperne, hvor dovne løver slikker sol på klipperne, der er smykket med malerier udfærdiget af for længst glemte stammeforfædre.

Flodheste, elefanter, bøfler og impalaer søger til Seronera-flodens bredder for at drikke, mens leoparder og geparder ser til fra trætoppene og lader op til nattens jagt.

To daglige safarier

To daglige ekspeditioner ud i dette magiske landskab er inkluderet i jeres ophold på Dunia Camp. Jeres ranger vækker jer tidligt om morgenen og fører jer gennem bushen enten i åben jeep eller til fods.

Efter frokost og en afslappende siesta tager I af sted igen sidst på eftermiddagen og nyder en drink i det fri, inden middagen serveres under stjernerne tilbage i campen.

Rustik elegance

I bor i et rummeligt og elegant telt, der er komfortabelt indrettet med magelige møbler og bløde tæpper. Teltet er indrettet enten med dobbeltseng eller to enkeltsenge og har badeværelse ensuite og en hævet veranda, der giver jer en enestående udsigt over bushen.

Børn på Dunia Camp

Et af teltene er indrettet som familietelt, hvor I kan bo to voksne og tre børn sammen. Bemærk dog, at børn skal være mindst fem år gamle for at bo i Dunia Camp, og at børn til og med 12 år ikke kan deltage i de almindelige safariture. Det er i stedet mulighed for at booke en særkilt familiesafari.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Tanzania Lodge Tarangire National Park Olivers Camp Safari Zebra Animal
Zanzibar, Tanzania, Afrika

Glæd jer til

Førsteklasses lodges valgt for deres dyreliv

Nationalparkerne Tarangire og Serengeti

Safari i åbne jeeps og til fods, i dagslys og mørke

Fredfyldt lodge på Zanzibar

Flyveture over savannen

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Tanzania

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Tanzania. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.