Den helt store rejse til Sydkorea
Det er tæt på umuligt at indfange Sydkorea med få ord. De enorme kontraster. De synlige og usynlige bånd mellem fortid og nutid, der alle steder tegner et af Asiens mindst kendte, men mest fascinerende samfund. Højhastighedstog. K-pop. Millionbyer som Seoul og Busan, der buldrer afsted på forkanten af fremtiden. Og på samme tid en dyb og stolt historie, der lever i alle steder - traditionelle madmarkeder og lokale templer. Imponerende kongepaladser og fredfyldte landsbysamfund, hvor livet går sin stille gang. Og en kultur med lige dele uskrevne regler, lukkede døre og åbenhed over for omverden.
Og så er der naturen. De skovklædte bjerge, så langt øjet rækker. Søer, sandstrande, vilde klippekyster og vandfald, de færreste har hørt om. For ikke at nævne Sydkoreas svar på Hawaii, vulkanøen Jeju Island. På denne rejse får I det hele med. Med god tid til fordybelse.