XL South Korea Rakkojae Hahoe Hanok Hotel Giwa Main Complex Exteior
Andong, Sydkorea

Rakkojae Hahoe Hanok Hotel

Velkommen til en af de mest særegne, jordnære og fredfyldte oplevelser, I kan finde I Sydkorea. En rejse tilbage i tiden. Til det traditionelle landsbyliv og svundne tiders Sydkorea. Nærmere bestemt landsbyen Hahoe, som i 2010 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det er ikke et frilandsmuseum – her bor stadig over 100 familier, de fleste fra den såkaldte Ryu-klan. Og I bor lige ved siden af dem. I et traditionelt hanok-hus helt ud til Nakdong-floden. Med futon-madrasser, ler-sauna og koreansk banchan-morgenmad.   

Landidyl og verdensarv i Hahoe Folk Village

En bid af det gamle Sydkorea

Forrevne klippebjerge. Æbleplantager. Gyldne og tørre rismarker. Og en doven flod, der snor sig gennem det hele. Til udkanten af Andong, hvor I finder en bid af det gamle Sydkorea. Hahoe Folk Village blev grundlagt under Joseon-dynastiet i det 14.-15. århundrede og har bevaret sin oprindelige karakter lige siden. En labyrint af stier og gamle mure, der indhegner alt fra stråtækte hytter og religiøse pavilloner til konfusianske akademier og adlens finere boliger med tegltage.  

De fleste af landsbyens godt 120 husstande tilhører den gamle Ruy-klan. Historisk var landsbyer i Sydkorea bygget op omkring klaner, men alt det bliver I klogere på under jeres besøg. 

Traditionel hanok med futon-værelser og Hwangto-sauna

Hahoe betuder ”hvor floden vender” og det er lige her, I bor. På Rakkojae Hahoe Hanok Hotel, som ligger helt ud til floden ved landsbyens gamle færgeleje.  

Rakkojae Andong Hahoe består kort fortalt af fire separate choga-huse: Anche, Byulche, Sarangche og Munganche, der ligger omkring traditionelle gårdpladser. 

De fire huse rummer bl.a. hotellets traditionelle, men komfortable værelser, hvor I sover på futonmadrasser på gulvet og har eget badeværelse med badekar i træ. Derudover kan I glæde jer til at prøve kræfter med hotellets traditionelle Hwangto-sauna, der er lavet af gul ler – som efter sigende har en anti-bakteriel og afgiftende virkning på kroppen. 

Koreansk landkøkken ved lave borde

Morgenstunden byder ikke alene på den stilhed og alle de beroligende lyde, som kun findes på landet – I begynder også dagen med en ægte koreansk morgenmad, serveret ved lave spiseborde. Menuen varierer, men forestil jer alt fra varm suppe og ris til stegt fisk, dumplings og små banchan-retter med bl.a. kål og årstidens grønt. Hotellet har også almindelige spiseborde, ligesom det er muligt at bestille bl.a. toast, æg og syltetøj til morgenmad.   

Udforsk Hahoe Folk Village og Buyongdae-klippen

Jeres tid her vil nok primært gå med at udforske Hahoe Folk Village, der regnes for en af de bedst bevarede, historiske landsbyer i Sydkorea. Hahoe er et typisk eksempel på en klan-landsby i Joseon-dynastiet, der regerede Korea fra 1392 til 1897. Landsbyen er cirka 600 år gammel, så det er ikke svært at forestille sig, hvordan Korea så ud dengang, når I går rundt blandt de stråtækte huse og gamle porte og pavilloner.  

Landsbyer rummer bl.a. også et etnografisk museum med en fascinerende samling af rituelle og teatralske masker, som området også er kendt for.  

Vi vil ikke afsløre for meget, men lad os til sidst nævne den 64 meter høje Buyongdae-klippe på den anden side af floden fra jeres hotel. Fra toppen af klippen har I nemlig en god udsigt over hele området med det fulde overblik over landsbyen. Lige over for jeres hotel, finder I også den parklignende Mansongjeong-skov, som I kan slentre gennem på en aftentur langs Nakdong-flodens bred og sandstrande.  

Med andre ord, er der her et sted, hvor I kan koble af. Mærke roen. Og fornemme det liv, der leves på landet i dag – og som har eksisteret i århundreder i dette hjørne af Sydkorea. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sydkorea

Nyhavn Rejser har eksperter i rejser til Sydkorea, der har boet der og udforsket Sydkorea fra storbyernes mangfoldige tilbud til naturens rå magi. De har testet udflugter, ruter og de bedste steder at overnatte tæt på oplevelserne. Få inspiration og gode råd til en rejse sammensat efter jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.