XL South Korea Woljeonggyo Bridge
Oplevelse i Sydkorea

Templer, pagoder og verdensarv i kongebyen Gyeongju

En hel dag med verdensarv i Gyeongju inkl. privat guide og frokost

Gyeongju er den gamle hovedstad i Silla-riget, der herskede over Korea i knap 1000 år. I dag er hele området, som er på UNESCOs verdensarvsliste, også kendt som "museet uden mure" – et stort område med templer, helleristninger, gravsteder, pagoder, ældgamle observatorier, hellige grotter, buddhistiske statuer og paladsruiner, der alle fortæller historien om en svunden storhedstid på den koreanske halvø. På denne heldagsudflugt med privat guide og frokost udforsker I det hele – med god tid og lige så mange stop og fortællinger, I ønsker.    

En rejse tilbage til Silla-rigets storhedstid

Gyeongju er også kendt som "museet uden mure" og byder på flere templer, helleristninger, pagoder, ældgamle observatorier, buddhistiske statuer og paladsruiner, end noget andet sted i Sydkorea.  

Den såkaldte Tumuli-park har flere end 20 gravhøje, der ligger spredt i et skønt naturområde med blomsterenge og skovklædte bakkelandskaber, mens Seokguram-grotten og verdensarvs-templet Bulguksa regnes for et mesterværk inden for buddhistisk kunst og arkitektur. Det samme gælder det mytiske Hwangnyongsa-tempel med sit ni etager høje tårn, der er bygget i træ – helt uden brug af søm. Og alt det er kun begyndelsen. 

Det her er de legendariske Silla-kongers Sydkorea, og i dag udforsker I det hele – med god tid, ro, fleksibilitet og en kyndig guide, som vil gøre jer meget klogere på et fascinerende – og for mange ukendt - kapitel af verdenshistorien. 

Det fulde program

Gyeongju Historic Area er kort fortalt opdelt i fem hovedafsnit, så der er rigelig at tage fat på. Jeres guide vil typisk have en plan for dagen med de vigtigste højepunkter, men programmet er fleksibelt, hvis I har særlige ønsker.  

I bliver hentet på jeres hotel kl. 9, hvorfra I kører mod Gyeongju Historic Area. 

I begynder dagen med på Toham-bjergets skråninger, hvor I besøge Seokguram-grotten og Bulguksa-templet, der begge blev bygget i det 8. århundrede. 

Seokguram er en menneskeskabt grotte, der består af et forrum, en korridor og en hovedrotunde med en helt sublim statue af Sakyamuni Buddha, der kigger ud over havet. Grotten er er del af tempelkomplekset Bulguksa, som derudover består af en række pagoder, stenbroer og tempelbygninger, der fordeler sig på tre hævede stenterrasser med hver deres store hal – tilsammen skal Bulguksa ses som en jordisk afbildning af ”Buddhas land.”  

Alt det og meget mere vil jeres guide fortælle jer om, mens I går på opdagelse i det eventyrlige kompleks, som også er kendt for sine sublime træudskæringer og stenhuggeri.     

Herefter går turen videre til frokost på en lokal restaurant, inden I sætter kurs mod Gyeongju-museet, der rummer en fantastisk samling af genstande, relikvier og skatte fra Silla-dynastiets tusindårsrige.   

I fortsætter videre til Tumuli Park, som har mere end 20 grave fra Silla-perioden og afslutter eftermiddagen med en gåtur på den historiske Woljeong-bro og langs Woljie-dammen, der engang var en del af paladskomplekset i Silla. 

Herfra tager I afsked med jeres guide og kører tilbage til jeres hotel. 

De praktiske

Denne heldagsudflugt begynder kl. 9 og slutter cirka kl. 18, hvor I er tilbage på jeres hotel. Transport, entréer, frokost og en privat, engelsktalende guide er inkluderet i oplevelsen. Vi anbefaler, at I medbringer jeres eget vand - I kan genopfylde jeres flasker ved udvalgte poster i løbet af dagen. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sydkorea

Nyhavn Rejser har eksperter i rejser til Sydkorea, der har boet der og udforsket Sydkorea fra storbyernes mangfoldige tilbud til naturens rå magi. De har testet udflugter, ruter og de bedste steder at overnatte tæt på oplevelserne. Få inspiration og gode råd til en rejse sammensat efter jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.