Oplev hvalerne danse i Hermanus
Hvalsafari i mindre gruppe eller privat
En smuk køretur langs kysten
I bliver hentet tidlig morgen på jeres hotel i Cape Town og sætter kurs mod Hermanus (cirka to timers kørsel). Mens solen står op, erstattes storbyen med kystens betagende strande, glitrende hav og grønne bjerge. I kører også gennem små landsbyer.
Har I lyst, kan I tage et stop for at strække benene halvvejs på turen i den botaniske have Harold Porter ved Bettys Bay og Kogelberg Nature Reserve. Hold øje med træerne på vejen, for området er især kendt for at være hjem for nysgerrige bavianer.
Tæt på rethvalernes parringsdans
Vel fremme i Hermanus går I en tur på stierne langs Walker Bay, og allerede her kan I opleve hvalerne danse. Majestætiske rethvaler kommer hertil fra juni til november for at finde en mage, parre sig og kælve. Fra land kan I opleve parringsdansen med imponerende spring, der blotter de tonstunge kroppe i legende lette piruetter. Før de sekunder efter bryder havoverfladen i et festfyrværkeri af et springvand.
Sejl ud for at komme tættere på
Senere sejler I ud på havet – en unik mulighed for at komme endnu tættere på Det Sydlige Atlanterhavs fantastiske undervandsliv. Her er nemlig både rethvaler, pukkelhvaler, brydehvaler og forskellige arter af delfiner samt spækhuggere.
Praktisk information
Husk praktisk påklædning efter vejret. Og kamera! Der er naturligvis ingen garanti for at se hvaler, men chancerne for at opleve dem i Hermanus er rigtig gode. Tilbage på land har I tid til at udforske Hermanus, før turen går tilbage til Cape Town.
Transport Cape Town – Hermanus t/r. er inkluderet i oplevelsen. Afsæt en hel dag til oplevelsen, der både kan arrangeres i mindre grupper og privat med lokal guide.
Vi hjælper dig hele vejen
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder