XL South Africa Rhino Post Safari Lodge Safari Lions
Sydafrika

Rhino Post Safari Lodge

Få Kruger National Park for jer selv om aftenen - eksklusiv safari i privat reservat

Oplev Big Five safari i privat reservat i Kruger. Rhino Post Safari Lodge 4* er en lille camp med kun otte eksklusive og rummelige telte med udsigt til et flodleje. Tag på safari morgen og aften – og oplev at køre ind i selve Kruger, når alle andre er taget hjem, og porten er lukket. Der er kun jer og dyrene!

Store oplevelser privat reservat

Inde i Kruger National Park ligger et privat reservat på 120 km2. Reservatet deler et 15 kilometer langt skel uden hegn med de berømte reservater Mala Mala and Sabi Sand. Det er her ved Mutlumuvi-flodlejet, I finder Rhino Post Safari Logde 4*. Glæd jer til Big Five safari i Sydafrika!

Reservatet huser også Plains Camp 4* og mulighed for fuldstændigt unikke "sleep outs", hvor I sover ude i vildnisset på platforme i niveau med trætoppene.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Eksklusiv camp med kun otte telte

Jo mindre camps, jo tættere på dyrene kommer I. Rhino Post Safari Lodge har kun plads til 16 gæster i 8 telte. I har den ægte safaristemning, men også meget høj komfort.

Campen har stor fokus på miljøet. Her er ikke anvendt beton nogen steder. I stedet er hele lejren skabt med stor brug af naturmaterialer: Sten, træ, tage af palmeblade, telte af canvas m.m. Der er intensiv affaldsbehandling med fokus på genbrug, og stier er skabt på hævede gangbroer.

Hvert telt har terrasse med udsigt mod flodlejet og et stort soveværelse, badeværelse med badekar og et udendørs bruseområde. Nyd de smukke mosaikker på badeværelsets gulv.

Pool, lounge og hoppende bønner

Efter jeres safari kan I nyde dyr ved vandhullet eller selv tage en tur i lodgens pool. Campens spiseområde ligger under de store Tamboti træer, der er kendt for deres smukke røde blomster og ikke mindst for deres hoppende frugter.

Om sommeren revner frugterne, der ligner bønner, med et kæmpe smæld. Når bønnerne falder til jorden, vil I kunne se flere af dem hoppe omkring. Det skyldes, at der bor larver fra møl i dem. Frugterne er værdsat af mange dyr som næsehorn, aber og elefanter.

Campens lounge, der har en omfattende vinkælder og stemningsfuld bålplads, er det perfekte sted at nyde en drink i solnedgangen.

Safari morgen og aften

Rhino Post Safari Lodge har Big Five safari i landcruisers både morgen og aften. Om morgenen kører I afsted efter en hurtig kop kaffe eller te, for så at vende tilbage senere fyldt med indtryk og appetit. Om eftermiddagen nyder I en high tea, før I kører afsted.

Safarierne sker primært ad det private reservats grusveje med professionelle rangers med de bedste certifikater. De ved, hvor dyrene gemmer sig.

Få Kruger National Park for jer selv!

Normalt anbefaler Nyhavn Rejser at holde sig til de private reservater, frem for selve Krugers asfalterede, og ofte rimeligt befærdede, veje, da det giver en mere ægte oplevelse. Men Rhino Post Safari Lodge har her mulighed for at give jer en unik oplevelse, som normale gæster i Kruger ikke får. Lodgen har ret til at køre ind i Kruger om aftenen, når alle andre er taget hjem, og portene er lukket. I har Kruger for jer selv! Her er kun jer og dyrene.

XL South Africa Rhino Post Safari Lodge View
XL South Africa Rhino Post Safari Lodge High Tea
XL South Africa Rhino Post Safari Lodge Bar
Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl South Africa Hotel Rhino Ridge Safari Lodge Rhinoceros Up Close
Sydafrika, Afrika

Kompromisløst eventyr i Sydafrika

14 dage fra

47.000 kr.

Glæd jer til

Safari i bil, til fods og sleep out på platforme i Kruger

Natureventyr i UNESCO-beskyttede Isimangaliso Wetland Park

Gyldne strande og unikke Thonga Beach Lodge 4* i KwaZulu-Natal

Små camps og håndplukkede lodges

Inkl. næsten alle aktiviteter og måltider fra start til slut

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sydafrika

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sydafrika. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.