XL South Africa Kirkmans Kamp Guest Area Deck Dining Area 6 (1)
Sabi Sand, Sydafrika

&Beyond Kirkman's Kamp

Elegant kolonitidsstil med forrygende safari og Big Five

&Beyond Kirkman's Kamp er ikke alene et stykke sydafrikansk safarihistorie – med al den stil og kolonitidsromantik, der hører sig til. Den elegante og familievenlige lodge med 12 suiter er også perfekt placeret på en højderyg - med betagende udsigt over Sabi Sand Game Reserve, et af Sydafrikas ældste og bedste safariområder, der inviterer til suveræne game drives med The Big Five, natsafari, familiesafari og nervepirrende walking safaris, hvor I udforsker bushen til fods.

Glæd jer til

Vintage safari i Sydafrika – for par og familier

Historisk lodge med suveræn placering

Kirkman´s Kamp blev bygget som et husmandssted i 1920’erne og er opkaldt efter Harry Kirkman, som var ranger i Sydafrikas ikoniske Kruger National Park fra 1933 til 1958. Den elegante lodge er perfekt placeret på en højderyg med betagende udsigt over Sand River og Sabi Sand Game Reserve – et 65.000 hektar stort naturområde, der ligger uden indhegning lige op til Sydafrikas ikoniske Kruger Nationalpark.  

Med andre ord kan I glæde jer til noget af Sydafrikas allerbedste safari – med alt fra elefanter, næsehorn og bøfler, til hyæner og en sjælden stor bestand af leoparder.  

Og så er der lodgen. Elegant, ægte og fyldt med en nostalgisk charme, der er bevaret på skønneste vis. Glæd til at nyde jeres morgenmad i skyggen på jeres smukke veranda. Den er der også, når I kommer hjem fra dagens eventyr. Her kan I læne dig tilbage, nyde en drink og lytte til aftenen, der sænker sig over bushen. Det er svært ikke at smile ved tanken om, at den her slags steder stadig findes. 

Intime naturoplevelser i åbne jeeps

Til forskel fra sin store nabo Kruger har Sabi Sand Game reserve en række vigtige fordele – her er mange dyr, men meget færre besøgende og fordi det er et privat reservat, må I køre off road og efter mørkets frembrud – og så har I mulighed for at tage på enestående walking safari i selskab med lodgens passionerede guides.

Med andre ord kan I både komme tættere på dyrene og opleve flere dyr, fordi I kan følge spor og andre tegn på dyr – og tager jer god tid, fordi I har det hele for jer selv. Der følger i øvrigt en Swarovski-kikkert med til hver gæst under jeres ophold på Kirkman’s Kamp – så I har de bedste betingelser til at spejde efter og opleve bushens mange dyr.

Familievenlig safari med &Beyond

&Beyond Kirkman’s Kamp er også et fabelagtigt valg for familier med børn i alle aldre – lodgens WildChild program er skabt til børn mellem 3 og 12 år, som alle får en rygsæk med forskellige overraskelser, ligesom de kyndige naturguides og rangers er gode til at have børn med på game drives – de arrangerer også lærerige aktiviteter for de små, som bl.a. kan komme på frø-safarier, bille-safarier og ”poo walks”, hvor de lærer at spore dyr ud fra deres efterladenskaber.  

Tilbage på lodgen kan børnene glæde sig til at nyde de skønne haver, poolen og ikke mindst restaurantens børnemenu.

Safari med omtanke

Som altid med &Beyond, er Kirkman’s Kamp skabt med en stærk lokal forankring, der bl.a. bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling i lokalsamfundet med iværksætter-ordninger, sundhedsprojekter og uddannelse – derudover er jeres ophold med til at støtte en række anerkendte naturbeskyttelsesprojekter i Sabi Sand Game Reserve. Hør meget mere om disse – og bæredygtige tiltag på selve lodgen - med jeres rejserådgiver eller under jeres ophold.

XL South Africa Kirkmans Kamp Guest Area Bar Drinks 2
XL South Africa Kirkmans Kamp Experience Game Drive Leopard Andbeyonder Tracker 5
XL South Africa Kirkmans Kamp Food 7
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Morgemad på verandaen, middag i bomaen

&Beyond Kirkman’s Kamp har en skøn opholdsstue, der er taget lige ud af 1920'erne - med franske døre, der fører jer ud til lodgens veranda og fløjlsbløde græsplæner, hvor I kan nyde jeres morgenmad og frokost. Om aftenen kan I glæde jer til sydafrikansk braii og vidunderlige buffeter i bedste boma-stil med levende ild og rige mængder af grillet kød, lokale specialiteter og karryretter. 

Bar, spa, tennis og pool med udsigt

Efter dagens eventyr med støv, sol, masser af luft og store naturoplevelser, er der ikke noget som at tage et bad og sætte sig i lodgens bar, Paul’s Pub, med en god drink ved ildstedet – før eller efter middagen. Eller begge dele. I kan også finde vej til spaen, der byder på forskellige kropsterapier og massager med lokale, sydafrikanske olier og urter – for ikke at nævne den skønne pool, der hele dagen inviterer til en forfriskende dukkert med betagende udsigt over Sand River og bushen. &Beyond Kirkman’s Kamp har også en tennisbane – der i sin tid blev indviet af den legendariske amerikanske tennisspiller Billie Jean King. 

12 skønne hytter

&Beyond Kirkman's Kamp har 12 suiter fordelt på 6 hytter - alle med udsigt over bushen og floddalen med Sand River. Glæd jer til elegant safari-stemning med luksuriøse senge, engelske puder, charmerende souvenirs og antikke møbler, der på skønneste vis vækker fordums romantik. Alle suiter har veranda, badeværelse med fritstående badekar og bruser, samt aircondition og Wi-Fi. Til større familier har &Beyond Kirkman's Kamp også en suite med tre værelser. 

Hør med jeres rejserådgiver, hvilken hytte, som passer jer bedst.    

Sådan ankommer I til &Beyond Kirkman’s Kamp

&Beyond Kirkman’s Kamp ligger en kort køretur fra lufthavnen i Skukuza, som det tager cirka 1 time at flyve til fra Johannesburg. Det tager cirka 5 timer at køre hele vejen dertil fra Johannesburg.  

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Africa Mozambique &Beyond Benguerra Island Omantic Couple Service
Sydafrika, Afrika

Ultimativ safari og strand i Afrika

12 dage fra

85.500 kr.

Glæd jer til

Safari i den private safaripark Sabi Sand ved Kruger

Ypperlig strandluksus på Benguerra Island

Kolonitidsstemning på eksklusive Kirkman's Kamp

Luksuriøs strandbungalow med privat pool

Inkl. måltider, drikkevarer og masser af aktiviteter

XL South Africa Safari Two Cheetas In The Gras
Sydafrika, Afrika

Glæd jer til

Det bedste af Sydafrika med safari, vinlandet og Cape Town

Vintage safari med Big 5 i &Beyond Kirkman’s Kamp 5*

Forkælelse, gastronomi og skønne vine på Leeu House 4+* i Franschhoek

Stilfulde suiter på Queen Victoria Hotel 5* tæt på V&A Waterfront i Cape Town

Heldagsudflugter i vinlandet og til Kap Det Gode Håb med pingviner

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sydafrika

Alt på denne rejse til Sydafrika kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Sydafrika.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.