Arathusa Safari Lodge ud til stort vandhul
Arathusa Safari Lodge ligger helt fantastisk ud til et stort vandhul, hvor fugle og dyr kommer for at stille tørsten. I kan følge livet ved vandhullet fra poolen og restauranten eller fra jeres private veranda. Der er blot 13 værelser på lodgen. Mellem oplevelserne frister lodgens pool, spa, bar og bare det at sidde og lytte til og snuse til bushens liv. Det kan i sig selv være ren terapi.
Værelser på Arathusa Safari Lodge
Fem standardværelser og otte luxury-værelser, der vender mod vandhullet eller bushen. Værelserne er individuelt indrettet i traditionel stil, og alle har egen veranda samt badeværelse ensuite med udendørs brusebad. Luxury-værelser mod bushen har endvidere egen plunge pool. I værelserne er der minibar, deponeringsboks, hårtørrer, aircondition, telefon samt te- og kaffefaciliteter.
Måltiderne nydes i restauranten, i bushen eller i bomaen. Swimmingpool og spa.