Xl New Zealand High Angle View Of Lake Tekapo

Den helt store New Zealand rejse

Den helt store New Zealand rejse

24 dage fra 71.000 kr.

Kontakt Søren

Tlf. 33 320 320

Nøje udvalgte hoteller og oplevelser

24 dages uforglemmelig
kør selv-ferie

Tag på en New Zealand-rejse, hvor I kommer til alle de største attraktioner på Nordøen og Sydøen og bor på hoteller med bedste beliggenhed. Oplev bl.a. hvalsafari, fjordcruise, flyvetur over bjergene, cykeltur, vandreture og at køre i 4WD til Ringenes Herre. 

Denne store New Zealand rejse er en komplet kør selv-ferie i en god og rummelig bil. Rejser I flere generationer eller en større familie, kan vi naturligvis tilbyde hotel lejligheder, ligesom I også kan forlænge og forkorte rejsen, og inkluderer færre eller flere oplevelser på vejen - vi skræddersyer alt, så I får den rejse, der passer til netop jer. 

Glæd jer til

  • Alle de største attraktioner i New Zealand
  • Udflugt i fly til naturskøn vandretur i bjergene
  • I 4WD til Hobitten og Ringenes Herre
  • Hangi dinner, hvalsafari og cruise på Milford Sound
  • Hoteller og lodges med bedste beliggenhed

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Auckland 2 nætter på Auckland 2 Højdepunkter Vidunderlige udsigter, vandfald, regnskov og sorte strande Vidunderlige udsigter, vandfald, regnskov og sorte strande
Whitianga 2 nætter på Whitianga 2 Højdepunkter Grav jeres egen spa ved Hot Water Beach Grav jeres egen spa ved Hot Water Beach
Rotorua 2 nætter på Rotorua 2 Højdepunkter Middag og kulturelt møde med maorierne Middag og kulturelt møde med maorierne
Tongariro 2 nætter på Tongariro 2 Højdepunkter Til tops på vulkanerne i Tongariro National Park Til tops på vulkanerne i Tongariro National Park
Wellington 1 nat på Wellington 1 Højdepunkter Smukke vinområder og gourmet i Wellington Smukke vinområder og gourmet i Wellington
Kaikoura 2 nætter på Kaikoura 2 Højdepunkter Hvalsafari med katamaran Hvalsafari med katamaran
Punakaiki 1 nat på Punakaiki 1 Højdepunkter Gennem Lewis-bjergpasset til forunderlige klippeformationer på Vestkysten Gennem Lewis-bjergpasset til forunderlige klippeformationer på Vestkysten
Fox Glacier 1 nat på Fox Glacier 1 Højdepunkter Synet af kolossale ismasser mellem bjerge, skove og dale Synet af kolossale ismasser mellem bjerge, skove og dale
Lake Wanaka 2 nætter på Lake Wanaka 2 Højdepunkter Formidable naturoplevelser med vandfald og udsigter Formidable naturoplevelser med vandfald og udsigter
Te Anau 2 nætter på Te Anau 2 Højdepunkter Sejltur på magiske Milford Sound Sejltur på magiske Milford Sound
Queenstown 2 nætter på Queenstown 2 Højdepunkter Med 4WD til Hobitten og Ringenes Herre Med 4WD til Hobitten og Ringenes Herre
Mount Cook 1 nat på Mount Cook 1 Højdepunkter New Zealands højeste bjerg med fantastiske naturoplevelser New Zealands højeste bjerg med fantastiske naturoplevelser
Christchurch 1 nat på Christchurch 1 Højdepunkter Middag på sporvognen i Christchurch Middag på sporvognen i Christchurch
Xl New Zealand Tongariro National Park Taranaki Falls

Fra gletsjere til varme kilder

I kommer som nævnt til alle de største attraktioner fra de store bregne- og palmeskove til termiske undergrunde, vulkaner og gletsjere, ud på de dybe fjorde og til de højeste bjerge. Uden at I mister pusten! På denne New Zealand rejse er der lagt vægt på luft til at stoppe op og nyde det hyggelige værtspar, naturscenerierne eller et glas vin på vingården.

Sæson, bil mm.

Den bedste rejseperiode er november til april, begge medregnet, hvor New Zealand har sin varmeste tid og bedste vejr. Tur kan gøres med stop i f.eks. Singapore og/eller Sydney, og I kan forlænge med ferie på en Stillehavsø.

Bilen kan opgraderes til lille 4-hjulstrækker.

Vær opmærksom på, at føreren af bilen skal have haft kørekort i mindst 1 år og være fyldt 24 år. Husk at medbringe både dansk samt international kørekort.

XL Sperm Whale Diving New Zealand Sea Animals Nature Wildlife
Xl New Zealand Franz Josef Glacier Airplane Mountains
XL Pancake Rocks Punakaiki Lookout West Coast South Island New Zealand
Det skal I opleve

Dagsprogram

I starter jeres New Zealand rejse, men der er langt derud, så I lander først lige før midnat lokal tid dag 2.

XL Mirror Lakes Milford Sound New Zealand Nature Colours Landscape Mountains

I ankommer til Auckland på Nordøen i New Zealand lige før midnat lokal tid. Her bliver I budt velkommen til New Zealand af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der kører jer til hotellet. 

Det er muligt at lave stop på vejen f.eks. i Singapore eller Hong Kong, men som udgangspunkt på denne New Zealand rejse flyver I uden stop. Så får I mest mulig tid i New Zealand. Til gengæld har I to nætter i Auckland, så I kan komme ind i rytmen efter flyveturen.

Quadrant Hotels & Suites 3+*

Jeres hotel i Auckland er The Quadrant Hotels & Suites, der ligger som nabo til Albert Park og centralt blandt butikker, caféer, restauranter og barer. Der er gåafstand til promenaden og mange attraktioner.

Xl New Zealand Auckland Waterfront Sky Tower
Xl New Zealand Auckland The Quadrant Hotels & Suites View From Rooms
Xl New Zealand Auckland The Great Ponsonby Arthotel Aerial View Houses Harbour

Nu er jeres New Zealand rejse for alvor i gang. I har formiddagen til at slappe af i, udforske byen lidt og komme ind i rytmen.

Auckland er New Zealands største by og kaldes The City of Sails på grund af de mange sejlbåde. Byen ligger majestætisk ud til havet med masser af muligheder for små sejlture ud i bugterne. Det er en dejlig måde at starte en New Zealand rejse på – afslappende og smukt. 

En anden god oplevelse er byens vartegn, Skytower. Det er den sydlige halvkugles højeste bygning, og det giver sig selv, at udsigten fra toppen er fantastisk.

En eftermiddag i naturen ved Auckland

Om eftermiddagen har vi fundet en smuk tur, der introducerer jer til naturens mangfoldighed ved Auckland. I skal nyde flotte udsigter, vandfald, regnskov og sorte strande. 

XL Auckland Harbor Bridge Westhaven Marina New Zealand Boats Sails Dusk Sunset City Harbour
XL New Zealand Auckland WAITAKERE RANGES REGIONAL PARK Karekare Falls Nature
XL New Zealand Auckland Waitakere Ranges Regional Park Sand Koru Art

I henter jeres bil og sætter kurs mod Coromandel, der er en smuk halvø kun halvanden times kørsel sydøst for Auckland. De første stykke er på motorvej, men herefter kører I med smukke udsigter langs kysten. 

Pottemagerens jernbane, Driving Creek Railway

Coromandel var i sin tid hjemsted for New Zealands guldfeber. Et af de første steder, der blev fundet guld, var Driving Creek, og her kan vi anbefale et stop. Ikke for at lede efter guld, men fordi stedet senere blev overtaget af en pottemager, der byggede en smalsporet jernbane for at få ler op til værkstedet og potter den anden vej. Jernbanen er blevet en attraktion, som nogle steder godt kan give et sug i maven. Den går op til en fantastisk udsigtspunkt.

Et andet sted I evt. kan stoppe er Rapaura Water Gardens. I kan gå ad små broer over bække til et smukt vandfald. 

XL Stingray Bay Coromandel North Island New Zealand View Lookout Coast Sea Nature Cliffs
XL Coromandel Beach Sea People Rock New Zealand
Xl New Zealand Coromandel Kayaking Kayak Beach

Beachfront Resort, Mercury Bay Whitianga 3*

På østkysten ligger den lille fiskerby Whitianga, der er et godt udgangspunkt til de smukke strande og flotte klippeformationer. Her skal I bo de næste 2 nætter på Beachfront Resort, der ligger fantastisk ned til havet.

På Coromandel er flotte strande og klippeformationer, kuperede landskaber og gemte regnskove. Livet leves i et afslappet gear med skønne ture til fods eller i kajak, og mange kunsthåndværkere tilbyder de første souvenirs på jeres New Zealand rejse. 

På stranden Hot Water Beach skyder varmekilder op, så I kan grave jeres eget badekar, som naturen så fylder med varmt vand. Ikke langt derfra ligger den imponerende hule The Cathedral Cove - sidstnævnte og meget mere, oplever I på dagens magiske bådtur langs kysten ved Mercury Bay.

Læs mere om Coromandel og få masser af tips til aktiviteter, når I taler med vores rejsekonsulenter.

Xl New Zealand Coromandel Bay Of Plenty View From Mt Maunganui Chris Mclennan

Jeres New Zealand rejse vil I dag byde på en udfordring af jeres næser. I kører nemlig ind i landet til det termiske centrum på Nordøen med boblende mudder og store gejsere. Rotorua byder jer velkommen med en duft af svovl fra jordens indre, men I vænner jer dog forbavsende hurtigt til den. 

Mød Maorierne i New Zealand

Rotorua er det kulturelle samlingspunkt for maoriulturen på New Zealand. Om aftenen skal I på en udflugt, hvor I møder maorierne ved en autentisk aften i mødehuset i Mitai stammens maori landsby. Her får I ikke blot en middag, men en stor kulturel oplevelse med en fascinerende afslutning, hvor I oplever de mange sankthansorme gløde som stjerner på himlen.

Regent of Rotorua 3+*

I skal bo 2 nætter på Regent of Rotorua 3+*, der ligger centralt i byen med gåafstand til butikker, restauranter og caféer. Hotellets design er unikt for New Zealand med fokus på rene linjer og et touch af glamour. Med kun 35 værelser er der rig mulighed for at nyde lidt ro og finde en plads i solen ved poolen.

XL New Zealand Regent Of Rotorua Pool Area

Rejser til New Zealand giver mulighed for at møde en natur så fjernt fra vores egen. I Rotorua, der ligger i bunden af en 200 km lang vulkansk kløft, bor de lokale f.eks. med boblende mudder i baghaven. Gå aldrig uden for stierne! 

Oplev f.eks. Wai-o-Tapu med boblende pools, vandfald og farverige mineralske terrasser. Præcis klokken 10.15 kastes lidt vaskepulver i Lady Knox gejseren, så den springer! Ved Whakawarewa kan I se Pohutu-gejseren, mere boblende mudder i kunstfærdige udformninger og månelignende landskaber.

XL Champagne Pool Wai O Tapu Geothermal Rotorua New Zealand Lake View

De næste par dage byder jeres rejse til New Zealand på store oplevelser i en natur, der spænder fra ørkenlignende landskaber over regnskov til alpint terræn. I kører nemlig mod Tongariro, der ligger inde midt på Nordøen i New Zealand. Mellem Rotorua og Tongariro National Park kan vi anbefale et lille stop ved de blændende turkisfarvede vandfald Huka Falls.

Vulkanerne i Tongariro National Park

Områdets store attraktion er de tre aktive vulkaner med snedækkede tinder, Mt. Ruapehu, Mt. Ngauruhoe og Mt. Tongariro. Vulkanerne er omgærdet med masser af mytologi og betragtes som hellige af maori-folket.

Området har også lagt kulisse til flere optagelser i Ringenes Herre.

Området har lagt kulisse til flere optagelser i Ringenes Herre. Der findes mange fine vandreture lige fra 30 min. til flere dage.

XL Mount Tongariro Ruapehu Ngarahoe Emerald Lakes Landscape Nature Volcano New Zealand
XL Tongariro National Park New Zealand Volcano Lakes
Xl New Zealand Chateau Tongariro National Park Exterior Daytime

Tongariro Suites 4*

I skal bo 2 nætter på 4* Tongariro Suites i udkanten af Tongariro National Park på Nordøen i New Zealand. 

Vandretur ved foden af Mt. Tongariro

I dag skal I på en enestående vandretur til foden af Mt. Tongariro, hvor I bl.a. passerer gudesmukke Mangatepopo Valley, mens jeres kyndige guide bringer det fantastiske område til live med fortællinger om vulkanes geologi og betydning i den lokale mytologi.

Halvdagsudflugten foregår gerne om eftermiddagen med en vandretur på cirka 10 km i relativt moderat terræn inkl. te/kaffe og en snack undervejs.

Hør med jeres rejserådgiver, hvis I har spørgsmål til oplevelsen og det praktiske.

Xl New Zealand Tongariro National Park Tongariro Alpine Crossing

Turen går nu mod syd mod New Zealands hovedstad Wellington, der ligger dramatisk på en klippeside ud til Cook Strædet med en hyggelig havnefront. Nu kan I ikke komme meget længere mod syd på Nordøen. I kan eventuelt give jer god tid på vejen og køre over de smukke vinområder gennem Masterton og via Martinborough, der er kendt for gode Pinot Noir-vine.

Bolton Hotel i Wellington

I skal bo en enkelt nat på Bolton Hotel Wellington 4+*, der ligger et stenkast fra havnepromenaden. Det stilfulde hotel ligger i gåafstand til mange attraktioner, og der er transportmuligheder lige uden for døren. Selv om byen er fuld af restaurantmuligheder, anbefaler vi, I nyder aftensmaden på hotellets restaurant, der serverer gourmet fra morgen til aften.

XL View Mount Victoria Bay Of Wellington Capital City New Zealand
Xl New Zealand Wellington Bolton Hotel Premier Suite Bed Detail
Xl New Zealand Wellington Bolton Hotel Premier Suite Sofa Detail

Nu går jeres New Zealand rejse fra Nordøen til Sydøen. I skal på en smuk sejltur over Cook Strædet fra Wellington til Picton. Herfra fortsætter I langs østkysten til fiskerbyen Kaikoura, der er centrum for hvalsafarier. Læs mere om Kaikoura

LEMON TREE LODGE 3*, KAIKOURA

I skal bo 2 nætter på Lemon Tree Lodge, der er Nyhavn Rejsers perle i Kaikoura. I bor med fabelagtig udsigt og tæt på maori-kultur, kaskelothvaler og restauranter med New Zealands bedste fiskeretter. Et skønt værtspar nusser om jer, så snart I er hjemme.

XL Lemontree Lodge New Zealand Exterior View

Få steder i verden giver samme muligheder for at se hvaler som Kaikoura. I skal på en halvdags hvalsafari, hvor I sejler på en katamaran med gode udsigtsforhold. At se havets kæmper bryde havoverfladen med deres kæmpe haler eller måske endda spring op af vandet er en oplevelse for livet. Hold også øje med delfiner, spækhuggere og hajer. 

Resten af dagen er på egen hånd. Se evt. hvalfangermuseet om tiden, hvor hvaler var noget, man fangede.

XL Dolphin Jumping Coast Kaikoura New Zealand Animals Wildlife Sea

Naturen på Sydøen i New Zealand er mindst lige så mangfoldig som på Nordøen. I kører fra hvalerne i Kaikoura på vestkysten til forunderlige klipper ved Punakaiki på østkysten. 

På turen hen over Sydøen kan I bade i termiske bade ved Hamner Springs, der minder om en hyggelig Alpeby, og I kommer gennem smukke Lewis Pass National Park, hvor I kan gå en tur. Tag lidt at spise og drikke med i bilen fra morgenstunden, for der ligger ikke restauranter på hvert et gadehjørne her. 

Scenic Punakaiki Resort 3+*

I skal bo en enkelt nat på Punakaiki Resort, der er et førsteklasses hotel ud til stranden med rå Vesterhavsstemning. I har gåafstand til Pancake Rocks og Punakaiki Blow Holes.

Xl New Zealand Punakaiki Resort The Club Bar Sunset

Start dagen med at gå hen langs kysten til de forunderlige Pancake Rocks, hvor klipperne ligner noget, der møjsommeligt er stablet lag på lag. Lige ved siden af er Punakaiki  Blow Holes, hvor havets dønninger står op gennem klipperne som store vandsøjler. 

De kæmpe gletsjere Franz Josef og Fox 

Nu går turen sydpå langs vestkysten til Franz Josef og Fox, nogle af verdens lettest tilgængelige gletsjere. Her er mange guidede ture, men den flotteste oplevelse får I med helikopter eller et mindre fly over gletsjerne. Tal med jeres rejsekonsulent, hvis vi skal arrangere en spektakulær tur for jer. 

Uanset om I ser gletsjerne fra jorden eller luften, er det fantastisk at se disse kolossale ismasser, der har pløjet sig over bjerge og gennem dale og skove. Senere kører I videre sydpå til Moeraki-floden og skønne Wilderness Lodge Lake Moeraki, hvor I skal bo de næste 2 nætter.

 

XL Franz Josef Glacier New Zealand View Nature Lookout
Xl New Zealand The Fox Glacier And Surrounding Mountains
Xl New Zealand Franz Josef Glacier Scenic Landscape

Wilderness Lodge Lake Moeraki 4*, Lake Moeraki

Når I bor på Wilderness Lodge Lake Moeraki, har I en lille guided udflugt inkluderet, ligesom I altid kan arrangere særlige halvdags- og heldagsudflugter med lodgens guide.

Læs mere om den eventyrlige lodge og alle oplevelserne i hotelbeskrivelsen.

Small New Zealand Wilderness Lodge Lake Moeraki Waiatoto River Safari
XL New Zealand Wilderness Lodge Lake Moeraki Tawaki Penguins
XL New Zealand Wilderness Lodge Lake Moeraki Seacoast Hiking

I dag venter en dag af de store. Endnu en af slagsen.

I skal nemlig videre til Wanaka, dog med en af de mest unikke oplevelser, I kan få på rejser til New Zealand, Siberia Experience

I starter dagen tidligt og kører ud forbi Knights Point Lookout. Når I har passeret floden Haast River, kører I ind i landet mod Wanaka langs Mt. Aspiring National Park og de store søer Lake Wanaka og Lake Hawea.

Jeres første stop er Makarora, der ligger ved den nordlige spids af Lake Wanaka - det er nemlig her, at Siberia Experience begynder.

Det tager cirka 2 timer at køre den smukke tur fra Lake Moeraki til Makarora, hvor I gerne skal være fremme ved 11-tiden.

Det har allerede været en smuk morgen, men eventyret er lige begyndt.

 

Xl New Zealand Franz Josef Glacier Airplane Mountains
Xl New Zealand Siberia Valley Walking Experience Field People
XL New Zealand Wanaka Te Wanaka Lodge Summer Exterior

Siberian Experience slutter med en adrenalinpumpende tur ned ad Wilkin River i speedbåd - og tilbage til jeres bil, så I kan kører det sidste stykke til Wanaka og jeres hyggelige lodge Te Wanaka Lodge 3*. hvor I har én overnatning.

Nu er det tid til at slappe af, nyde de skønne omgivelser - og måske gå en tur i området, inden det er tid til aftensmad.. 

Fra Wanaka går turen gennem Cardrona River Valley, hvor I evt. kan gøre en afstikker for at besøge den gamle guldgraverby Arrowtown. 

Senere kommer I tæt på Queenstown, men her skal I nok komme tilbage til. I stedet fortsætter I langs Lake Wakatipu med flotte udsigter til sø og bjerge, før I kommer gennem mere åbent landbrugsland. Målet er den lille by Te Anau, der ligger lige ved The Fiordland National Park.

Lakefront Lodge Te Anau 3*

I skal bo 2 nætter på Lakefront Lodge Te Anau, der som navnet antyder ligger ved bredden af Lake Te Anau. Det betyder smuk udsigt fra loungen og gåafstand til byens cafeer og restauranter. Samtidig ligger hotellet perfekt for udflugter i Fiordland.

Xl New Zealand Lakefront Lodge Te Anau Day Exterior

I dag skal I opleve en af de største ikoner for rejser til New Zealand – det guddommeligt smukke Fiordland med fjordene Milford Sound og Doubtful Sound. For mange er det højdepunktet på en New Zealand rejse.

Nyhavn Rejsers New Zealand eksperter har udvalgt det efter vores opfattelse bedste cruise på Milford Sound. En sejltur, hvor I kommer tættere på vandfaldene og helt ud til fjordens munding. I bliver kørt til fjorden, så I kan nyde naturscenerierne på vejen langs brusende floder, og I kan også tage med på en vandretur med de bedste guider i Fiordland. 

Tilbage i Te Anau kan I tage endnu en sejltur over Lake Te Anau for at se Te Anau Glow Worm Caves, en grotte med en himmel af glødende sankthansorme. En meget speciel og flot oplevelse.

XL New Zealand Fiordland Milford Sound Navigator Scenic1
XL Milford Sound South Island New Zealand Reflections Lake Mountains
XL Milford Sound New Zealand Lakes Mountains Reflections

Nu går jeres rejse til New Zealand fra fjordene til New Zealands største legeplads, Queenstown. Byen ligger smukt ved bredden af Lake Wakatipu omkranset af bjergkæden The Remarkables. Her kan alt lade sig gøre af tænkelige og utænkelige naturoplevelser og vild action. Der er frit valg mellem white water rafting, faldskærmsudspring, elastikspring med mere.

En mere rolig oplevelse er at sejle over søen med dampskibet TSS Earnslaw til Walter Peak Station, der er gammel fårefarm. Og vi kan anbefale at spise aftensmad i Skyline Restaurant i 400 m højde fra Bob's Peak, der nås med svævebane.

 

Xl New Zealand Queenstown View Bobs Peak Tourist View
XL New Zealand The TSS Earnslaw, An Old Steamship On The Lake Wakatipu In The Near Of Queenstown 2
XL Queenstown Bungy Jump Woman Sport New Zealand

Browns Boutique Hotel 3+*

I skal bo to nætter på Browns Boutique Hotel 3+* i Queenstown.

Det charmernede hotel har en fantastisk central beliggenhed med blot ti værelser og vidunderlige udsigter over Queenstown.

I nyder morgenmaden på hotellet, mens sulten til frokost og aftensmad stilles i byen på en af de mange lokale restauranter. Værtsparret kender byen ud og ind, og kan guide jer til de bedste spisesteder.

Da instruktøren Peter Jackson skulle finde de storslåede naturscenerier, der dannede kulisserne i filmene om Hobitten og Ringene Herre af Tolkien, valgte han området omkring Queenstown. I dag skal I på udflugt i 4WD i Gandalfs og Frodos fodspor. 

l vil nyde turen, også selv om I hverken har set filmene eller læst bøgerne. I skal ud i et overflødighedshorn af naturscenerier og se naturen på Sydøen i New Zealand fra sin smukkeste side! Turen er en halvdagstur. I kan forlænge med flere locations fra filmene eller udforske Queenstown på egen hånd.

XL New Zealand Quuenstown Nomad Safaris Driving Down The River

Jeres New Zealand rejse går nu fra Queenstown til Mount Cook National Park. På vejen hertil slynger vejen sig gennem et kuperet landskab, hvor I kan møde en god del af New Zealands utallige får. Mount Cook er New Zealands højeste bjerg på 3.724 m. Ved bjerget er flere restauranter, hvor I kan spise frokost, og her er et museum over Edmund Hillary, der var den første, der besteg Mount Cook. 

Aoraki Court Motel 3*, Mount Cook National Park

I skal bo en nat på Aoraki Court Motel, der ligger inde i selve Mount Cook National Park. Her er en fantastisk udsigt mod bjergene, og det er en god base for gåture i nationalparken. 

Xl New Zealand Tasman Glacier Lake Glacier Tours Glacier Face Man
XL Mount Cook Pukaki Lake New Zealand View Mountains Nature Landscape
Small New Zealand Mount Cook Aoraki Court Motel View

I er nu nået til den sidste hele feriedag på jeres New Zealand rejse. I går måske lige en tur i Mount Cook National Park om morgenen. Vil I give jer selv den ultimative oplevelse, kan vi arrangere helikoptertur eller med lille fly eller motor gummibåd i den smukke natur.  

Senere kører I mod Christchurch på Østkysten af Sydøen. På vejen går ruten forbi Lake Tekapo, hvor I kan opleve landets mest fotogene kirke, Church of the Good Shepherd. Når I ankommer til Christchurch sidst på dagen, kan I gå en tur i byen og opleve bl.a. cafeerne langs Avon floden, den meget engelske tudor sti og Christchurch's nye strøg, der blev skabt efter jordskælvene i 2010-2012.

Xl New Zealand Christchurch Tramway Restaurant Tram City Food
Xl New Zealand Christchurch Tramway Restaurant Waitress Drinks
Xl New Zealand Christchurch Tramway Restaurant Table Souvenir

Middag på sporvognen i Christchurch

Sidste aften. I skal selvfølgelig ud at spise. Nyde dejlig mad og skåle på de mange dejlig minder. Lyder det lidt traditionelt? Ikke, når I ser restauranten.

I kører af sted i en smuk, gammel sporvogn, mens I nyder en 4-retters menu og hører om alt det, der passerer uden for vinduerne. Glæd jer. Det er både sjovt og lækkert.

Fable Christchurch 3*

1 skal bo en enkelt nat på Fable Christchurch, der ligger centralt i byen og få minutters gang fra Re:START Mall.

I afleverer bilen i lufthavnen, og så venter den absolut sidste del af jeres New Zealand rejse: flyveturen hjem til Danmark, hvor I lander dag 24. Et kæmpe eventyr er slut, og bagagen er fyldt med minder.

Tal med Nyhavn Rejsers New Zealand eksperter om særlige ønsker til jeres New Zealand rejse. Udflugter, hoteller og ruter kan tilpasses jeres ønsker.

XL New Zealand Gannet Colony At Cape Kidnappers 3
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Vi inkluderer en række udflugter, som er håndplukket af vores New Zealand eksperter, så I får de største og ikke mindst de bedste oplevelser.  I skal ud i naturen til regnskov og sorte strande ved Auckland, og møde maorierne til hangi dinner i Rotorua. Ved Kaikoura venter en hvalsafari og ved Wanaka et lille fly, der sætter jer af i bjergene, hvor I skal vandre og sejle i speedbåd.

I skal også på cruise på Milford Sound, der for mange er højdepunktet på en New Zealand rejse, og ved Queenstown en tur i 4WD til de forunderlige naturscenerier, der danner kulisser i filmene om Hobitten og Ringenes Herre. Og I Christchurch skal i på sightseeing i byen - vel og mærke om aftenen i en gammel sporvogn mens I nyder en god middag. I får samtidig anvisninger til mange flere udflugter på egen hånd. Og selv om der flere aktive udflugter, kan alle være med. 

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Hoteller og lodges med bedste beliggenhed

Overalt, hvor I kommer frem, vil I opleve, at Nyhavn Rejsers New Zealand eksperter konsekvent vælger hoteller for stemning og beliggenhed. I skal bo på hyggelige Bed & Breakfasts, hvor værtsparrets gæstfrihed er en del af oplevelsen, og på hoteller og lodges, der bare ligger perfekt. Skønne udsigter, korte afstande til det vigtigste og god komfort. Glæd jer.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Obs priser over højtider kan være højere. Vi anbefaler at bestille gerne et år i forvejen på fx jule/nytårsrejse samt januar og februar anbefales også gerne tidlig bestilling. 

Inkluderet

  • Fly København - Auckland // Christchurch - København med lufthavnsskatter, turistklasse
  • Transport fra Auckland lufthavn til hotel 
  • 2 nætter på Quadrant Hotels & Suites 3+*, Auckland. 1-bedroom premier. 
  • Oplevelse: Aucklands regnskov og sorte strande 
  • 20 dages billeje fra Auckland til Christchurch. Mellemstor 4-dørs bil m. automatgear, aircondition, fri kilometer og fuld forsikring 
  • 2 nætter på Beachfront Resort 3*, Whitianga. Dobbeltværelse 
  • Leopard Cruise Cathedral Cove Coromandel 
  • 2 nætter på Regent of Rotorua 3+*, Rotorua. Boutique suite inkl. Morgenmad
  • Oplevelse: Mød maorierne i New Zealand 
  • 2 nætter på Tongariro Suites @ The Rocks, Turoa suite inkl. Morgenmad 
  • Oplevelse: Halvdags vandretur Tongariro  
  • 1 nat på Bolton Hotel 3+*, Wellington. Classic Dobbeltværelse
  • Færgeoverfart fra Wellington til Picton inklusive passagerer og lejebil
  • 2 nætter på Lemon Tree Lodge 3*, Kaikoura. Oceanview Dobbeltværelse, inkl. morgenmad 
  • Oplevelse: New Zealand hvalsafari ved Kaikoura 
  • 1 nat på Scenic Punakaiki Resort 3+*, Punakaiki. Deluxe Dobbeltværelse 
  • 2 nætter på Wilderness Lake Moeraki 3+*, Rainforest room inkl. Middag & Morgenmad, samt lille guided vandretur 
  • Oplevelse: Siberia Experience med fly, vandretur og speedbåd 
  • 1 nat på Te Wanaka Lodge 3*, Wanaka. Lodge Room, inkl. morgenmad 
  • 2 nætter på Lakefront Lodge Te Anau 3*, Te Anau. Studio Dobbeltværelse 
  • Oplevelse: Bedste cruise på Milford Sound, New Zealand inkl. picnic frokost 
  • 2 nætter på Browns Boutique hotel 3+*, Queenstown. Premium king værelse inkl. morgenmad 
  • Oplevelse: Til hobitten og Ringenes Herre på New Zealand 
  • 1 nat på Aoraki Court Motel 3*, Mount Cook. Executive/studio Dobbeltværelse 
  • 1 nat på Fable Christchurch 3+*, Christchurch. Dobbeltværelse 
  • Oplevelse: Middag på sporvognen i Christchurch 

 

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Den helt store New Zealand rejse
RejseperiodeDobbelt
21.11.24 ‑ 05.04.2670.000‑76.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Benzin
  • Turistvisum New Zealand (foretages online)

Bemærk

Rejsen kan altid forlænges/afkortes efter ønske. Ligeledes kan vi altid justerer på hotel standarder og ønsker for udflugter uanset om I er til mere/mindre action, temaer for oplevelser fra vin til hobitter etc. 

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder...

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.