Det gode liv i Coromandel
Smukke kyster, dejlige byer, godt vejr. Coromandel har alt det, der skal til, for at tiltrække både turister på New Zealand rejser og alle de lokale, der vælger at nyde deres otium her. Med den særlige stemning følger kunsthåndværkere fra pottemagere og glaspustere til vævere, der bruger uld fra baghavens får.
Oplev den vulkanske kystlinje på Coromandel og se den flotte grotte Cathedral Cove fra en kajak. Grav jeres eget badekar i sandet på Hot Water Beach, hvor den termiske undergrund giver helt op til 38 grader varmt vand. Tag på fisketure, spil golf eller hæng ud i de hyggelige ferie- og badebyer langs halvøens østkyst.
Gode vandreture på Coromandel halvøen
Når I rejser til New Zealand, vil I igen og igen støde på utrolige vandreruter. Halvøen Coromandel er ingen undtagelse. Der er fantastiske vandreture både på egen hånd og med informative guider.